Flere faglærte på universitetet er ikke en revolution, men en klog udvikling af vores uddannelsesmodel
Sporskifter i et langt arbejdsliv vil i stigende grad blive et ønske fra befolkningen. Derfor er det en klog videreudvikling af den danske uddannelsesmodel at give erhvervsskoleelever mulighed for at videreuddanne sig, skriver Birgitte Vedersø.
Birgitte Vedersø
Selvstændig konsulent, fhv. rektor, Gefion Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns UniversitetOverskrifterne var mange og bogstaverne store, da Mattias Tesfaye (S) midt i august udtalte, at der skal være bedre muligheder for at tag en videregående uddannelse med et svendebrev i hånden og ikke kun med en studentereksamen.
”Tesfaye vil sidestille svendebrev med studentereksamen”, ”Erhvervsuddannelser skal give adgang til videregående uddannelser”, og ”Svendebrev skal give direkte adgang til universitetet” lød nogle af dem, og det var underforstået, at her var der tale om en større revolution.
Vi har talt meget om (og handlet mindre på) emnet livslang læring i mange år, og det er måske netop i det lys, man skal se ministerens seneste udmelding
Birgitte Vedersø
Revolution er der dog ikke tale om. Det har i meget lang tid allerede været en mulighed at læse videre på bestemte uddannelser med en erhvervsuddannelse, der er beslægtede. Eksempelvis har en SOSU-assistent kunnet læse videre til sygeplejerske, og via et såkaldt forkursus har man som eksempelvis elektriker kunnet få adgang til en ingeniøruddannelse.
Det har været adgangsveje, der har givet god mening og hjulpet mennesker videre, som senere i livet og ofte længe efter deres valg af ungdomsuddannelse havde fået lyst til et sporskifte og dermed mere uddannelse.
Gymnasiet sikrer i dag en stor del af en ungdomsårgang muligheden for at kunne læse videre. Det er en stor styrke, og vi ved fra forskning, at unge med en studentereksamen klarer sig godt med hensyn til livsindkomst og beskæftigelse, også den (lille, men desværre voksende) del, som trods en adgangsgivende eksamen ikke kommer i gang med en uddannelse.
Det meget store flertal af studenterne læser videre og har fået et godt afsæt: Gennem en bred viden i mange fag og gennem en modning og dannelse er de i stand til ikke blot at tilegne sig ny viden på en videregående uddannelse, men også til at se denne viden i sammenhæng og forholde sig kritisk og reflekteret til den.
Det betyder imidlertid ikke, at vejen skal være lukket for dem, der valgte en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet. Et arbejdsliv er i dag både langt og omskifteligt, og den teknologiske virkelighed betyder i langt de fleste jobs store ændringer i arbejdsindhold og -måder hen over et arbejdsliv.
Alle – studenter og faglærte, akademikere og professionsudannede - vil undervejs få behov for opkvalificering og udbygning af forudsætninger. Vi har talt meget om (og handlet mindre på) emnet livslang læring i mange år, og det er måske netop i det lys, man skal se ministerens seneste udmelding.
Det er en vigtig pointe, at den brede studiekompetence fortsat skal opnås i gymnasiet
Birgitte Vedersø
I diskussionen om, hvorfor så få unge vælger en erhvervsuddannelse, er det ofte og med rette blevet fremført, at unge foretrækker at lade så mange døre som muligt stå åbne så længe som muligt. Det er derfor vigtigt at signalere, at en erhvervsuddannelse ikke lukker døre – selv om det er en anelse ironisk, at vi forsøger at hverve flere til at uddanne sig til faglærte ved at fortælle dem, hvordan de bagefter undgår at arbejde som faglært, og måske er det et udtryk for, at unge godt ved, at arbejdslivet vil kræve mere uddannelse.
Mattias Tesfaye betonede i forbindelse med lanceringen af ideen, at en erhvervsuddannelse ikke skal give adgang til alle videregående uddannelser. Det er en vigtig pointe, at den brede studiekompetence fortsat skal opnås i gymnasiet, men der kan fint være et andet, sideløbende og mere snævert og målrettet spor, hvor en specifik studiekompetence til et beslægtet fag kan opnås på anden vis.
Ideen trækker tråde til oprettelsen af HF-uddannelsen i slut-tresserne, hvor man ville uddanne ”intelligensreserven”, som det hed, og give håndværkeren eller den butiksansatte mulighed for et sporskifte, hvilket medvirkede til at løfte befolkningens uddannelsesniveau og dermed samfundets velstand.
Men hvad med det faglige niveau, kunne man spørge – et spørgsmål, der givet stilles på universiteter og professionshøjskoler. Kan de nok, de faglærte? Vil de ikke blot ryge bagud af dansen eller vil barren blive sænket?
Birgitte Vedersø er selvstændig konsulent og tidligere rektor for Gefion Gymnasium og tidligere formand for Danske Gymnasier.
Hun er en del af det faste skribenthold på Altinget Uddannelse og leverer løbende kommentarer med perspektiver og refleksioner om uddannelsespolitik og ungdomslivet.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
At optage faglærte på uddannelserne kræver nytænkning og samarbejde med de øvrige led i uddannelseskæden, som når gymnasielærere underviser på ingeniøruddannelsernes forkursus og dermed sikrer den nye studerendes teoretiske forudsætninger. Men det rummer også en mulighed for at få fat i en type af studerende, der kommer med en viden fra praksis og en stærk motivation.
Det bliver det faglige miljø næppe ringere af. Målrettet supplering af teoretisk karakter kunne ske i en periode ved studiestart, hvor man kunne se mod erhvervsakademierne, der både optager studenter og faglærte. Erhvervsakademiuddannelser, der kræver praktiske færdigheder, som studenterne i modsætning til de erhvervsuddannede mangler, tilbyder studenterne et såkaldt ”praktikum” ved studiestart.
Med omvendt fortegn kunne dette gælde for faglærte, der ønsker at læse videre, og som til det formål mangler målrettet teoretisk viden.
Hvis erhvervsuddannelserne for alvor skal vise en vej videre med det samme efter endt uddannelse, kræver det dog en anden struktur end i dag. Det er der råd for – råd, som ministeren har modtaget for nylig fra reformkommissionen.
Der er behov for meningsfulde sporskifter i nutidens og fremtidens arbejdsliv, og det er på tide at erkende, at behovet for uddannelse ikke er klaret med det, du gør, før du fylder 25 eller 30
Birgitte Vedersø
HPX, Højere Praktisk Eksamen, er kommissionens bud på hovedvejen mod flere i erhvervsuddannelserne, blandt andet fordi en HPX giver mulighed for at læse videre, idet der indgår fag fra hf-uddannelsen i uddannelsen. Her ligger noget af det tankegods gemt, som kunne realisere ministerens egen idé.
At give faglærte mulighed for at læse videre er ikke en revolution, men en videreudvikling af den fleksible danske uddannelsesmodel. Sporskifter i lange arbejdsliv vil i stigende grad blive et ønske fra befolkningen – til gavn for både den enkelte og samfundet.
Det kan ske, når en SOSU-assistent vil være sygeplejerske, når en tømrer vil være arkitekt – eller når en tidligere minister vil være sygeplejerske. Der er behov for denne type meningsfulde sporskifter i nutidens og fremtidens arbejdsliv, og det er på tide at erkende, at behovet for uddannelse ikke er klaret med det, du gør, før du fylder 25 eller 30.
Set i det lys er ministerens idé om at åbne dørene også for de faglærte til videre uddannelse helt rigtig i et samfund, der vil fremtidssikre sig. Intet samfund er nogensinde blevet rigere, klogere eller stærkere af at uddanne sin befolkning mindre.