Flere faglærte på universitetet er ikke en revolution, men en klog udvikling af vores uddannelsesmodel

Det betyder imidlertid ikke, at vejen skal være lukket for dem, der valgte en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet. Et arbejdsliv er i dag både langt og omskifteligt, og den teknologiske virkelighed betyder i langt de fleste jobs store ændringer i arbejdsindhold og -måder hen over et arbejdsliv.

Alle – studenter og faglærte, akademikere og professionsudannede - vil undervejs få behov for opkvalificering og udbygning af forudsætninger. Vi har talt meget om (og handlet mindre på) emnet livslang læring i mange år, og det er måske netop i det lys, man skal se ministerens seneste udmelding.

Det er en vigtig pointe, at den brede studiekompetence fortsat skal opnås i gymnasiet

Birgitte Vedersø

I diskussionen om, hvorfor så få unge vælger en erhvervsuddannelse, er det ofte og med rette blevet fremført, at unge foretrækker at lade så mange døre som muligt stå åbne så længe som muligt. Det er derfor vigtigt at signalere, at en erhvervsuddannelse ikke lukker døre – selv om det er en anelse ironisk, at vi forsøger at hverve flere til at uddanne sig til faglærte ved at fortælle dem, hvordan de bagefter undgår at arbejde som faglært, og måske er det et udtryk for, at unge godt ved, at arbejdslivet vil kræve mere uddannelse.

Mattias Tesfaye betonede i forbindelse med lanceringen af ideen, at en erhvervsuddannelse ikke skal give adgang til alle videregående uddannelser. Det er en vigtig pointe, at den brede studiekompetence fortsat skal opnås i gymnasiet, men der kan fint være et andet, sideløbende og mere snævert og målrettet spor, hvor en specifik studiekompetence til et beslægtet fag kan opnås på anden vis.

Ideen trækker tråde til oprettelsen af HF-uddannelsen i slut-tresserne, hvor man ville uddanne ”intelligensreserven”, som det hed, og give håndværkeren eller den butiksansatte mulighed for et sporskifte, hvilket medvirkede til at løfte befolkningens uddannelsesniveau og dermed samfundets velstand.

Men hvad med det faglige niveau, kunne man spørge – et spørgsmål, der givet stilles på universiteter og professionshøjskoler. Kan de nok, de faglærte? Vil de ikke blot ryge bagud af dansen eller vil barren blive sænket?

At optage faglærte på uddannelserne kræver nytænkning og samarbejde med de øvrige led i uddannelseskæden, som når gymnasielærere underviser på ingeniøruddannelsernes forkursus og dermed sikrer den nye studerendes teoretiske forudsætninger. Men det rummer også en mulighed for at få fat i en type af studerende, der kommer med en viden fra praksis og en stærk motivation.

Det bliver det faglige miljø næppe ringere af. Målrettet supplering af teoretisk karakter kunne ske i en periode ved studiestart, hvor man kunne se mod erhvervsakademierne, der både optager studenter og faglærte. Erhvervsakademiuddannelser, der kræver praktiske færdigheder, som studenterne i modsætning til de erhvervsuddannede mangler, tilbyder studenterne et såkaldt ”praktikum” ved studiestart.

Med omvendt fortegn kunne dette gælde for faglærte, der ønsker at læse videre, og som til det formål mangler målrettet teoretisk viden.

Hvis erhvervsuddannelserne for alvor skal vise en vej videre med det samme efter endt uddannelse, kræver det dog en anden struktur end i dag. Det er der råd for – råd, som ministeren har modtaget for nylig fra reformkommissionen.

Der er behov for meningsfulde sporskifter i nutidens og fremtidens arbejdsliv, og det er på tide at erkende, at behovet for uddannelse ikke er klaret med det, du gør, før du fylder 25 eller 30

Birgitte Vedersø

HPX, Højere Praktisk Eksamen, er kommissionens bud på hovedvejen mod flere i erhvervsuddannelserne, blandt andet fordi en HPX giver mulighed for at læse videre, idet der indgår fag fra hf-uddannelsen i uddannelsen. Her ligger noget af det tankegods gemt, som kunne realisere ministerens egen idé.

At give faglærte mulighed for at læse videre er ikke en revolution, men en videreudvikling af den fleksible danske uddannelsesmodel. Sporskifter i lange arbejdsliv vil i stigende grad blive et ønske fra befolkningen – til gavn for både den enkelte og samfundet.

Det kan ske, når en SOSU-assistent vil være sygeplejerske, når en tømrer vil være arkitekt – eller når en tidligere minister vil være sygeplejerske. Der er behov for denne type meningsfulde sporskifter i nutidens og fremtidens arbejdsliv, og det er på tide at erkende, at behovet for uddannelse ikke er klaret med det, du gør, før du fylder 25 eller 30.

Set i det lys er ministerens idé om at åbne dørene også for de faglærte til videre uddannelse helt rigtig i et samfund, der vil fremtidssikre sig. Intet samfund er nogensinde blevet rigere, klogere eller stærkere af at uddanne sin befolkning mindre.