DI: Politikerne må slippe kontroltrangen, hvis vi skal undgå en boligkrise

Hvis vi samtidig skal følge med den stigende efterspørgsel, som hovedstaden står over for i de kommende år, kræver det en ny tilgang. Vi skal bygge flere boliger. Det er et mål, som både politikere, borgere og ejendomsvirksomheder deler – og den fælles erkendelse er et stærkt udgangspunkt.

Men hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, må vi også turde fjerne de barrierer, der i dag bremser udviklingen. Det kræver, at plangrundlag og byggetilladelser skal være på plads, og projekter skal kunne finansieres.

Usikkerhed bremser

Ejendomsinvesteringer er blandt de mest kapitaltunge investeringer, man kan foretage. Derfor er ejendomsprojekter og byudvikling meget følsomme over for usikkerhed. I disse år er den globale usikkerhed stigende – præget af geopolitiske spændinger, inflation og svingende renter.

Det kan hverken kommuner eller virksomheder ændre på og i vid udstrækning heller ikke en dansk regering.

Men netop derfor er det afgørende, at vi håndterer den regulatoriske usikkerhed, som vi faktisk kan gøre noget ved. Her ligger der muligheder. Ekstremt lange sagsbehandlingstider skal nedbringes. Barrierer i den finansielle regulering skal adresseres.

Skal vi undgå den boligkrise, som lurer lige om hjørnet, kræver det langt stærkere vilje til at løse det, end vi har set de seneste år.

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, DI Ejendom

Og skal vi undgå den boligkrise, som lurer lige om hjørnet, kræver det langt stærkere vilje til at løse det, end vi har set de seneste år. Den vilje, fornemmer vi, er på vej i København – og den er helt afgørende i en kommende regering.

For når krav fremstår vilkårlige, når de ændrer sig undervejs, når mængden af krav vokser, og når processer trækker ud i årevis, så bliver det sværere at afdække sine økonomiske risici.

Det svækker investeringslysten. Læg dertil de vanskelige finansieringsmuligheder. Resultatet er færre projekter og dermed færre nye boliger.

Kræver politisk vilje

Så hvordan løser vi udfordringen? Det kræver først og fremmest vilje og reel handling. Ejendomsvirksomhederne har viljen – det er vores grundforudsætning for at eksistere.

Men det kræver også politisk vilje. Vi er derfor også glade for at se, at dette optager den nye overborgmester i København.

Det kræver en politisk vilje til at løse de planlægningsmæssige udfordringer. Lokalplansprocesser skal ikke trække ud i fem til otte år. Tempoet skal speedes op.

Kommunen skal sætte turbo på flere områder, og særligt de områder, der allerede er en del af kommuneplanen, som skal være et plangrundlag, der afspejler ambitionen om at levere mange flere boliger.

Det vil ændre risikobilledet markant for investorer – og muliggøre investeringer i en helt anden skala.

Det kræver også politisk vilje til at give lidt slip på den kontroltrang, der har udviklet sig gennem de seneste år. Detail-indblanding skal afløses af rammer og tillid til aktørerne.

Mængden af krav i både lokalplaner og konkrete byggerier er vokset eksplosivt, og den kommende mulighed for at lokalplanlægge for ejerboliger – efter aftale i planlovs-forligskredsen – forstærker tendensen.

Samles under en minister

Detailkrav bør reserveres til det, det er allervigtigst for kommunen og lokalsamfundet. De øvrige beslutninger skal overlades til bygherrer. Det skaber fleksibilitet, som kan kompensere for usikkerheden på de finansielle markeder.

Endelig kræver det politisk vilje til at se på den finansielle rammelovgivning. Den meget skematiske tilgang til udlån, som Finanstilsynet står for, gør det svært for finansieringsinstitutter at tilgodese forskel i risici og virksomhedsmodeller.

Det gør ejendomsfinansiering unødigt kompleks. En større del af det faglige skøn bør overlades til institutternes egne eksperter.

Flere stemmer i debatten har foreslået, at boliglovgivning, byggeri, planlov og finansiering samles under én minister i en kommende regering. Det kan vi kun bakke op om.

Adgangen til en bolig – og den betydning boligforhold har for trivsel, sundhed og økonomi – gør det nødvendigt at holde et skarpt fokus på at løse de boligpolitiske udfordringer.

Og netop fordi boligpolitikken har indvirkning på så mange aspekter af tilværelsen kunne man endda ønske sig, at en sådan minister også fik plads i et af regeringens centrale koordinerende udvalg.

Uanset dette ser vi frem til, at en kommende regering giver boligområdet en højere prioritet i de politiske beslutninger, set i lyset af den centrale betydning som boliger og erhvervsbygninger har for danskerne.