New Urban Voices: Der er brug for et opgør med byudviklingen i København

For det første vil der aldrig blive bygget så meget i København, at det medfører billige boliger. Beregninger fra Deloitte lavet for Københavns Kommune viser, at der skal bygges 100.000 flere boliger frem mod 2040 i København, hvis væksten i de i forvejen høje boligpriser bare skal følge med reallønsstigningerne.

Til sammenligning er der bygget cirka 56.000 boliger i perioden 2006 til 2023.

For det andet, hvis vi fortsætter med at overlade boligudbuddet til det private marked, kommer der ikke nye betalbare boliger. Nyopførte lejeboliger er ikke prisregulerede, men udgjorde over halvdelen af alle nyopførte boliger i København de seneste ti år.

Almene boliger er reelt det eneste redskab, vi har på det københavnske boligmarked for at bygge boliger, som er betalbare for mange indkomstgrupper.

Hvis man prøver at finde en ny privat lejebolig på nettet, koster mange minimum 10.000 kroner om måneden for ét værelse eksklusivt forbrug, hvilket kan udelukke nogle faggrupper som eksempelvis pædagoger. Nye private boliger er altså ikke altid betalbare for velfærdsmedarbejdere.

Ideen, om at vi kan bygge os ud af boligkrisen, må erklæres død, og vi skylder københavnerne en mere nuanceret debat om, hvordan boligkrisen rent faktisk kan løses.

Martin Bonde-Hansen, Frederik Møller Jensen og Thomas Kerekes
Medlemmer, New Urban Voices

For det tredje begrænser staten muligheden for at bygge billige boliger på offentligt ejede arealer. Ifølge vores analyse er over halvdelen af det samlede areal, som udvikles i København mod 2036, offentligt ejet via selskabskonstruktionerne By & Havn, DSB Ejendomme og Freja Ejendomme.

Desværre har Christiansborg besluttet, at frasalg af offentlige arealer i København skal finansiere metroen og togdriften. Dermed er selskaberne underlagt en mekanisme, der gør, at de skal udvikle de dyrest mulige boliger for at sikre det højeste afkast ved salg af byggegrunde.

Hvis staten finansierede infrastruktur i hovedstaden i samme grad som resten af landet, ville man kunne gøre som i Wien, hvor omkring 60 procent af indbyggerne bor i betalbare boliger.

Vi er ikke i 80’erne længere

Der er behov for at sætte en ny retning for København, hvis vi skal løse boligkrisen. Det er oplagt at starte med en faktabaseret og seriøs debat omkring udfordringen og finde en fælles metode til at definere og måle, hvad en betalbar bolig er. 

Efter EU benchmarks betragtes en bolig som betalbar, hvis udgiften ikke overstiger 40 procent af husstandens disponible indkomst efter skat. For en enlig pædagog svarer det gennemsnitligt til en husleje på højst cirka 9.500 kroner inklusiv forbrug. Hvilket udelukker dem fra de nye boliger, der bygges i København i dag.

Det er fakta som dette, der skal drive debatten, så vi kan udvikle løsninger og stille klare krav til byudviklere om at levere betalbare boliger.

Ideen, om at vi kan bygge os ud af boligkrisen, må erklæres død, og vi skylder københavnerne en mere nuanceret debat omkring, hvordan boligkrisen rent faktisk kan løses.

Københavns transformation har været en stor succes, men nu står hovedstaden et andet sted, end da man var på fallittens rand i slutningen af 80’erne. Derfor er der behov for et opgør med måden, man laver byudvikling på, hvis København fortsat skal være en mangfoldig by fremover.