Dansk Erhverv og Tekniq: Bygningsdirektivet kalder på nytænkende energieffektivisering

Ulrich Bang
Vicedirektør, Dansk Erhverv, ansvarlig for bolig, klima, energi og miljø, Dansk Erhverv, medlem, Rådet for Energieffektiv Omstilling, Klimarådets Dialogforum, rådgivningsgruppemedlem, KU Science
Nicolai Siegumfeldt
Underdirektør, TEKNIQ
12. marts godkendte EU-parlamentet officielt det nye bygningsdirektiv, der blandt andet betyder, at alle bygninger skal være klimaneutrale i 2050.
Det stiller store krav til, hvordan vi reducerer energiforbruget. Men det kræver også en ny tilgang, hvor vi udvider den grønne værktøjskasse og betragter energieffektiviseringer som mere end blot et spørgsmål om at komme mere isolering i bygningerne.
Det handler nemlig også om fleksibilitet i energiforbruget, samspil mellem producent og forbruger og om at motivere den enkelte dansker til energivenligt forbrug.
Danmarks energisystem er under forandring. Energien bliver stadig mere grøn og stadig mere elektrificeret. Energiproduktionen bliver stadig mere variabel og vil svinge voldsomt i takt med vind og vejr. Bygningsmassen skal spilles ind i fremtidens energisystem, og bygningsdirektivet er den perfekte anledning.
Energiproducerende forbrugere
I dag har vi evnerne til at styre energiforbruget. Vi kan opvarme bestemte rum på målrettede tidspunkter, vi kan starte vaskemaskinen alt efter, hvornår energien er billigst og grønnest.
Vi udnytter med andre ord energien bedst, når vi udnytter de digitale muligheder.
Ulrich Bang og Nicolai Siegumfeldt
Hhv. underdirektør, Dansk Erhverv og underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne
Den enkelte dansker kan sågar selv producere og opbevare for eksempel solenergi på taget eller strøm i elbilen og bruge den igen, når de grønne energidepoter i samfundet bliver små og priserne høje.
At energieffektivisere handler med andre ord ikke længere bare om at undgå energispild på rejsen fra producent til forbruger. Det handler i lige så høj grad om at bruge energien på de rigtige tidspunkter og på den rigtige måde.
Den teknologiske udvikling betyder allerede i dag, at forbrugeren i stigende grad forvandles til en fleksibel "prosumer", der både bruger og producerer energi. Dén tankegang bør vi fæstne os til, hvis fremtidens grønne energisystem skal køre stabilt og effektivt rundt.
Digitale bygninger er grønne bygninger
Fremtidens bygninger skal også digitaliseres. Digitale energisystemer baner vejen for alt fra automatisk styring af lys og temperatur til intelligente varmepumper, der kan tilpasse produktion af varme efter den aktuelle elpris.
Med regeringens arbejde for at fremme adgang til forsyningsdata kan installatøren eksempelvis også nemt udpege de bygninger, hvor energiforbruget er højere end nødvendigt, og hvor ventilationsanlægget for eksempel kører for fuld kraft, når bygningen ikke er i brug.
Vi udnytter med andre ord energien bedst, når vi udnytter de digitale muligheder. Mindre analog og mere digital energistyring. Færre gasfyr og flere intelligente varmepumper. Mindre rod i energiforbruget og mere systematisk brug af data.
Klimaneutrale bygninger kommer ikke af sig selv. Der skal energieffektive løsninger i murene – både de velkendte såvel som de nyeste af slagsen. Bygningsdirektivet er det ideelle afsæt til at sætte dem alle i søen.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- LLO: Det er tid til, at vi tager magten tilbage over boligmarkedet
- Forskere: Internationale erfaringer viser, hvordan vi får livet tilbage i bymidten

















