Eva Smith: Minkkommissionen og Folketinget er til grin

Minkkommissionen påbegyndte sit arbejde den 23. april 2021 og afleverede sin rapport 30. juni 2022 efter et meget omhyggeligt undersøgelsesarbejde med afhøringer af embedsmænd og politikere, der strakte sig over mange måneder.

Rapporten indeholdt en sjælden hård kritik af en række embedsmænd, herunder departementscheferne i Statsministeriet, Justitsministeriet og Fødevareministeriet samt rigspolitichefen.

En granskningskommission har til opgave at undersøge det faktuelle forløb og på det grundlag foretage retlige vurderinger af, om der er grundlag for, at det offentlige søger at drage embedsmænd til ansvar for deres handlinger, således at regeringen kan træffe afgørelser på det fremlagte grundlag.

Kommissionen har naturligvis diskuteret deres fund og overvejet, hvor afgørende embedsmændenes fejl var, og præcis hvorledes man skulle udtrykke, med hvilken alvor kommissionen så på de forskellige fejl.

Kritikken endte med at blive så alvorlig, at de fleste (og herunder utvivlsomt kommissionens medlemmer) ventede, at de pågældende personer øjeblikkeligt ville blive sendt hjem, og der ville blive nedsat en tjenestemandsdomstol til at vurdere eventuelle sanktioner som følge af kritikken.

En tjenestemandsdomstol kan naturligvis nå til et andet resultat end granskningskommissionen. I de fire tjenestemandssager, der blev ført efter Tamilsagen, endte de tre med frifindelse.

Utroligt, at politikere ikke vurderer arbejdet
Statsministeren valgte imidlertid at oversende kommissionens rapport til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med henblik på en vurdering af de pågældendes ansvar.

Det er helt utroligt, at den uafhængige kommissions store og grundige arbejde ikke bliver vurderet af politikerne, men oversendes til en styrelse, der i hierarkiet rangerer lavere end de personer, hvis ansvar de skal vurdere.

Statsministeren vælger at følge indstillingen fra styrelsen og udformer et brev til sin departementschef, der indeholder en advarsel. Sidst i brevet hedder det, at "det bemærkes i øvrigt, at Minkkommissionen ikke anvender ordet "kritisabel" i forbindelse med dine forhold".

Hvis Folketinget i fremtiden ønsker at nedsætte en uafhængig granskningskommission, må man gøre sig klart, at mange af landets dygtigste jurister vil takke nej til at medvirke, efter at de har set behandlingen af Minkkommissionens vurderinger

Eva Smith
Professor emerita, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Aha, Minkkommissionen skriver blandt andet, at "Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet d. 4. november 2020".

Kæk reaktion fra statsministeren
Kan nogen være i tvivl om, at kommissionen anser disse handlinger for kritisable? Men ordet er ikke nævnt, og det vendes et hundrede firs grader til at blive en formildende omstændighed. Keine Hexerei nur Behändigkeit – "ingen hekseri, kun behændighed".

Man kan jo kun ønske Barbara Bertelsen og Johan Legarth til lykke med, at styrelsens resultat nu foreligger, og at de slipper med en advarsel/irettesættelse og kan fortsætte deres arbejde.

Statsministeren er glad og lettet over resultatet. Nu er både hun selv og hendes departementschef sluppet med milde straffe. Ved doorsteppressemødet sagde hun således kækt:

"Og jeg vil sådan set også diskutere, om der er tale om en skandale. Der blev begået en fejl," hvorefter hun går videre om nødvendigheden af at slå minkene ihjel.

Forstår ikke sagens alvor
Udtalelsen efterlader det indtryk, at statsministeren ikke har forstået, hvor alvorlig sagen var.

"Der blev begået en fejl". Det passer med hendes tidligere forsvar af departementschefen, hvor hun har understreget, at denne – ligesom hun selv – ikke vidste, at der manglede hjemmel.

Forskellen mellem hendes ansvar og deprtementschefen er imidlertid, at departementschefen via sit embede har pligt til at sikre sig, at der er hjemmel, før hun sender sin minister ud på et pressemøde.

Men tilbage efter alt dette står en minkkommission, der må føle sig fuldstændig til grin, efter at vurderingen af dens store og omhyggelige arbejde underkendes af en styrelse, der består af embedsmænd. Og at regeringen vælger at følge styrelsen.

Hvis Folketinget i fremtiden ønsker at nedsætte en uafhængig granskningskommission, må man gøre sig klart, at mange af landets dygtigste jurister vil takke nej til at medvirke, efter at de har set behandlingen af Minkkommissionens vurderinger.