Få overblikket: Her er hovedpunkterne i Klimarådets årlige statusrapport

2025-målet ser realistisk ud. Men vejen til 2030 og en 70 procents reduktion af de danske CO2-udledninger har regeringen endnu ikke anvist en sikker vej til.

Sådan lyder konklusionen fra Klimarådet, der i dag afleverede den årlige statusrapport over dansk klimapolitik. 

Altinget giver dig her en overflyvning på de danske klimamål og anbefalinger fra rapporten. Hele rapporten kan læses her.

Usikkerhed om status for klimamålene

Der er stadig mulighed for at nå 2025-målet

• Det tyder ifølge klimarådet på, at Danmark når målet for sin nedre grænse på 50 procent til 2025. Klimarådet vurderer dog også, at der er en risiko for, at Danmark ikke når målet. Målet opgøres som et treårigt gennemsnit over årene fra 2024-2026 for at udjævne udsving, der kan gælde for eksempel vejrforhold.
• At Danmark når sin nedre grænse skyldes konkret de nye opgørelser af udledningerne fra de danske kulstofrige jorder, hvilket mindsker reduktionsbehovet væsentligt. Det betyder, at Danmark er 1,8 millioner ton CO2e tættere på at opfylde 2025-målet.

Uklart om man når 2030-målet

• Klimarådet vurderer, at der er en betydelig risiko forbundet med, om Danmark når 2030-målet på 70 procents reduktion i forhold til 1990-niveauet.
• Dette skyldes blandt andet, at regeringens plan, for at nå 2030-målet, er at indføre en klimaafgift på landbruget.
• Det politiske benspænd, at afgiften ikke må forringe konkurrenceevnen, er ifølge Klimarådet svær at opfylde, hvis man skal pålægge en afgift, der reelt vil gøre en forskel på klimaområdet.
• Rådet laver hvert år en vurdering af risikoen for ikke at nå målene på konkrete politiske områder. Nedenfor er nævnt nogle af dem, der ser ud til at spænde ben for 2030-målet.

Tiltag som risikerer at spænde ben for 2030-målet:

• I landbruget er der flere tiltag, som ikke får den forventede effekt. Meget af det drejer sig om, at der er tiltag, der ikke er politisk vedtaget eller, at der er tilskudsordninger, der ikke bliver benyttet.
• Emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder forventes opjusteret. 
• I industrien regner rådet med, at effekten af Co2-afgiften med stor sandsynlighed er overvurderet.
• Tidsplanerne for investeringer i CO2-fangst og lagring er for stramme. 

Udover egne nationale forpligtigelser, ser Danmark ikke ud til at opfylde EU's forpligtigelser, der især vedrører udledningerne fra transport, landbrug og arealer.

Rådet vurderer at selv, hvis de nationale mål opfyldes, vil Danmark stadig ikke nødvendigvis nå EU’s forpligtigelser.

EU skal samlet set have reduceret udledningerne med 55 procent i 2030 siden 1990, mens de skal være klimaneutrale i 2050.

EU har indtil videre ladet det være op til de enkelte medlemsstater at gennemføre tiltag på landbrugsområdet, der er nødvendige for at opfylde de landespecifikke forpligtigelser.

Anbefalinger til klimapolitikken i Danmark

Konkret kommer klimarådet med otte anbefalinger, som ifølge rådet, er de vigtigste klimapolitiske fokusområder for at nå klimamålene frem mod 2030.

Implementering og monitorering

Klimarådet peger konkret på fire tiltag, der skal styrke monitorering og implementering af vedtagne tiltag:

• Der bør formuleres en konkret strategi, så danskernes opbakning til arbejdet med at løse klimaudfordringen styrkes.
• Regeringen bør overveje at sætte yderligere uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag i gang, så der er kompetencer og arbejdskraft i omstillingen.
• CO2-afgiften i industrien skal genbesøges, så man sikrer, at den fører til de forventede reduktioner.
• Datagrundlaget for opgørelsen af Danmarks LULUCF-udledninger bør gøres mere robust for at reducere usikkerhederne i opgørelsen.

Regulering af landbruget

• Den grønne omstilling af landbruget skal være drevet af en drivhusafgift på produktionen både før og efter 2030. Ifølge rådet bør man indføre en afgift hurtigst muligt og ikke lade sig forsinke af de grønne trepartsmøder.

Regulering af transporten

• Rådet anbefaler at hæve afgiften på diesel med yderligere 40 øre fra de 50 øre, som regeringen har peget på. På den måde kommer afgiften på linje med det tyske.

Globale rammer

• Regeringen bør sætte et mål for den internationale transport og pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk.

Klimabelastende forbrug

• Rådet peger på, at regeringen skal udarbejde en strategi, der retter sig mod adfærd på tværs af forbrugsgrupper, herunder fødevareforbruget.
• Regeringen bør også arbejde på at lægge afgifter på klimabelastende varer.
• Rådet peger også på, at der bør serveres klimavenlig mad i offentlige køkkener.

Biomasse og arealer

• Der skal udarbejdes en strategi og retvisende vejledning til brug og produktion af biomasse, så det kan afspejle den reelle klimabelastning.

Udbygning af grøn strøm

• Energimyndighederne skal sikre, at ”der er øget fleksibilitet i el systemet via ellagre, fleksibelt elforbrug og regulerbar elproduktionskapacitet.”