Fire ud af ti danskere: Ingen fattigdom i Danmark

Sådan lyder det fra 42 procent af danskerne ifølge en ny måling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Den besked fra en relativ stor andel af danskerne kommer, efter at social- og integrationsminister Karen Hækkerup for nylig indførte den første økonomiske fattigdomsgrænse i Danmark, der betegner enkeltpersoner med en årsindkomst under 103.000 kr. som fattige.

At der ikke findes reel fattigdom i Danmark har især Liberal Alliances Joachim B. Olsen været den helt store bannerfører for. Han er glad og overrasket over, at 42 procent af danskerne bakker ham op.

"Venstrefløjen har siddet massivt på fattigdomsdebatten. Folk blev forargede, hvis man sagde, at der ikke eksisterede fattigdom i Danmark. Men Carina-sagen lavede et skred, da indkomstniveauet for en kontanthjælpsmodtager blev konkret. Hun var jo ikke fattig," siger Joachim B. Olsen til Altinget.dk.

Han følte sig i starten alene med sin holdning i debatten om fattigdom.

"Jeg har fået mange positive mails fra privatpersoner, men det er først senere, at meningsdannere for alvor bakker op. Men det er glædeligt, at holdningen har flyttet sig, så vi kan diskutere de rigtige udfordringer i Danmark," siger Joachim B. Olsen.

Venstrefløjen har siddet massivt på fattigdomsdebatten. Folk blev forargede, hvis man sagde, at der ikke eksisterede fattigdom i Danmark. Men Carina-sagen lavede et skred.

Joachim B. Olsen (LA)
Arbejdsmarkedsordfører

Den nye fattigdomsgrænse betyder, at 43.000 personer bliver karakteriseret som fattige - herunder 10.700 børn.

Enkeltsager
Jann Sjursen er formand for Rådet for Socialt Udsatte. Han er ikke overrasket over, at andelen af danskere, der afviser dansk fattigdom, er så "relativt stor". Ifølge ham har sagerne om fattig-Carina og dovne-Robert spillet en stor rolle.

"Det handler om, hvordan fattigdom opfattes. Enkeltsagerne om personer som Carina og Robert har fået mange til at mene, at f.eks. kontanthjælpsmodtagere ligger, som de selv har redt," siger Jann Sjursen og peger på, at mange danskere "helt naturligt" ser fattigdom, sult og nød som noget, der eksisterer i Afrika og ikke i et rigt velfærdssamfund som det danske:

"Men jeg tror ikke, at de 42 procent ikke mener, at der er noget at komme efter, når det handler om at forbedre forholdene for de socialt udsatte eller folk, der af forskellige grunde har økonomiske problemer."

Der er ifølge vælgerforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet ikke lavet sammenlignelige målinger på, om danskerne ser fattigdom som et reelt problem i Danmark eller ej.

En vindersag
Men modsat Joachim B. Olsen, mener han, at det overraskende i målingen er, at godt 58 procent anser fattigdom som et reelt problem i Danmark.

"Vi har jo gennem mange år haft en national forestilling om, at fattigdom kun eksisterede i lande som USA. Det skyldes formentlig, at der faktisk er kommet en stigning i antallet af fattige danskere, og at regeringen har blåstemplet fattigdom med sin nye grænse," siger han.

Jørgen Goul Andersen mener ikke, at Carina-sagen har flyttet markant ved danskernes grundholdning til fattigdom. Efter Carina-sagen mente danskerne, at kontanthjælpen burde være lavere, end den var, påpeger han.

Men ét år efter, Carina-sagen startede, var danskernes vurdering af ydelsesniveauet for kontanthjælpen tilbage, hvor det var før Carina-sagen.

Jørgen Goul Andersen mener desuden, at den nye fattigdomsgrænse kan blive en vindersag for regeringen.

"Regeringen har haft et imageproblem ved at blive betragtet som alt for blå i sin økonomiske politik. Men med en fattigdomsgrænse trækker regeringen faktisk igen i en rød retning. Og desuden giver grænsen en mere saglig debat om fattigdom, der har været præget af, at alle holdninger var lige gode," lyder det.

Fokus på marginalisering
At 58 procent anser fattigdom som et reelt problem i Danmark, ser SF's socialordfører, Anne Baastrup, som et tegn på opbakning til regeringens nye fattigdomsgrænse.

"Omvendt er det ikke så mærkeligt, at 42 procent af danskerne ikke mener, at der er fattigdom i Danmark, når de fleste store partier i oppositionen argumenterer for det," siger hun.

Anne Baastrup mener, at fattigdomsgrænsen bliver et vigtigt redskab på det socialpolitiske område. 

"Efter fjernelse af fattigdomsydelser som starthjælp og kontanthjælpsloftet regner vi med, at antallet af fattige er faldet. Nu skal vi særligt fokusere på dem, der er uddannelses- og arbejdsmarkedsparate, men er blevet marginaliseret," siger hun.

Foreløbig er der kun besluttet en økonomisk fattigdomsgrænse. Den skal følges op med udarbejdelse af nogle indikatorer for risiko for fattigdom så afsavn også kommer til at indgå i en løbende vurdering af fattigdom i Danmark.