“Der kan blive krig i Sverige”.

Det var ikke hvem som helst, der den 7. januar i år udtalte disse ord i vores svenske naboland.

Udmeldingen kom fra den svenske minister for civilt beredskab, Carl-Oskar Bohlin, som siden oktober 2022 har turneret rundt med budskaber om, hvordan kommunalbestyrelser, civilsamfundsorganisationer, arbejdsgivere og de enkelte borgere skal være beredt, hvis større kriser indtræffer.

“Han personificerer den svenske regerings vilje til at formulere specifikke krav og forventninger til forskellige dele af samfundet,” fortæller Rasmus Dahlberg, lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet.

I Danmark er situationen en helt anden, og det bekymrer Rasmus Dahlberg, der ser et stort behov for at styrke det danske samfunds robusthed i en stadig mere usikker verden.

“Der er en systemisk indbygget manglende lyst til at tage de her debatter i Danmark, og så har vi en udfordring med en fragmenteret ansvarsfordeling i forhold til beredskab i Danmark,” fortæller han.

Danmark er indrettet efter det såkaldte sektoransvarsprincip, som betyder, at de enkelte sektorer selv er ansvarlige for beredskabsplanlægning og krisestyring i både freds-, krise- og krigstid.

“Det giver rigtig god mening, at ansvaret for at håndtere kriser og beredskabskabsplanlægning ligger derude, hvor ekspertisen er, men læringen fra de seneste års kriser som covid-19, forsyningskrise og ukrainekonflikt er, at der også er nødt til at være en mere overordnet styring,” siger Rasmus Dahlberg. 

Historien om, at der aldrig kan ske noget slemt i Danmark holder bare ikke længere i byretten.

Rasmus Dahlberg
Lektor og faglig leder for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet

For lige nu mangler der et mere entydigt politisk og bureaukratisk ansvar for samfundssikkerhed i Danmark, og der er meget inspiration at hente i de øvrige nordiske lande, påpeger Rasmus Dahlberg.