Fotoreportage: DM i Skills satte rekorder i Roskilde
78 fag deltog i DM i Skills som henholdsvis konkurrence- og demonstrationsfag. Altinget fangede stemningen i Roskilde på besøgsdagene før medaljeoverrækkelsen.
Arthur Cammelbeeck
FotojournalistSigne Løntoft
Redaktør
En vordende kleinsmed tjekker om alt er, som det skal være. Unge fra 47 forskellige konkurrencefag fik lørdag overrakt en guldmedalje. Da Altinget kiggede forbi fredag var koncentrationen høj, og mange deltagere gik med høreværn eller høretelefoner for at holde fokus.
Mange ministre og folketingsmedlemmer lagde vejen forbi Dyrskuepladsen i Roskilde i sidste uge. Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg får en introduktion til landbrugsuddannelsen.
To hold dyster mod hinanden ved SOSU-området. Borgerne spilles af skuespillere, og eleverne bliver testet i opgaver som sårpleje, medicindosering og hjælp til personlig pleje, alt imens et stort og nysgerrigt publikum ser på.
DM i Skills afholdes hvert år af SkillsDenmark i samarbejde med skiftende værtsbyer og regioner. I år blev der også holdt GymnasieSkills, FGU Skills og Læreplads Skills. Fredag er en stor besøgsdag i Roskilde.
Deltagerne fra frisørfaget dystede i herre- og dameklip samt at sætte en brudefrisure. Frisørerne bruger mannequinhoveder til at sætte hår.