Altinget guider: Få de vigtigste pointer fra redegørelserne for våbensagen

Fejlinformation om deadline skyldtes misforståelse

Da Folketinget fejlagtigt fik at vide, at israelernes tilbud udløb ved udgangen af januar, selv om det reelt gjaldt til juni, skyldtes det en misforståelse mellem Ellemanns departement og FMI.  

Det skriver både FMI og departementet i deres redegørelser.

Det var netop den fejl, der for alvor fik sagen til at rulle tilbage i maj, da Altinget kunne afsløre, at tidsfristen for Elbit Systems tilbud reelt var fem måneder længere, end Folketinget var blevet oplyst. 

I både de to aktstykker og det brev, Jakob Ellemann-Jensen sendte til Finansudvalget i slutningen af januar, fremgik det nemlig, at israelernes tilbud udløb ved udgangen af januar, hvilket var en afgørende årsag til, at milliardindkøbet skulle hastes igennem Folketinget. 

Både FMI og Forsvarsministeriet vedkender sig nu, at det var en fejl, og at fejlen betød, at Folketinget fik forkerte oplysninger. Men hvor opstod den fejl så? Det kommer vi en smule nærmere med redegørelserne.

Forsvarsministeriet forklarer i sin redegørelse, at man i ministeriet modtog et udkast til de to aktstykker fra FMI, som så blev "tilpasset på en række punkter".

Redegørelsen bragte også en ny sag frem.

Den nok mest væsentlige ændring var, at departementet tilføjede til begge aktstykker, at kontrakten med Elbit Systems skulle underskrives "inden udgangen af januar" af hensyn til tilbuddets gyldighed, hvilket altså ikke var korrekt. Ændringen var baseret på informationer fra FMI, som så blev misforstået, lyder forklaringen.  

Styrelsen selv bemærker i den forbindelse i sin redegørelse, at man "ikke var præcis i formuleringerne om tilbuddenes gyldighed". For ifølge FMI var det ikke en frist i egentlig juridisk forstand. I stedet havde FMI den opfattelse, at "en tilbagemelding til Elbit Systems hurtigst muligt og inden udgangen af januar 2023 kunne sikre Danmark en prioriteret plads i leverandørens produktionslinjer".

Det burde dog være blevet kommunikeret mere tydeligt, konkluderer FMI.

Det var ikke rigtigt, at man havde hentet fransk tilbud 

FMI havde ikke indhentet et tilbud på levering af kanoner fra et fransk våbenfirma, som Jakob Ellemann-Jensen ellers havde givet Folketinget indtryk af. 

Folketinget fik nemlig i januar oplyst, at myndighederne havde hentet tilbud fra tre forskellige våbenfabrikanter, herunder franske Nexter Systems. Men det franske firma var altså reelt ikke blevet kontaktet.

Selvom det var Forsvarsministeriets departement, der ifølge redegørelserne stod bag det centrale notat, som forsvarsforligskredsen fik udleveret, hvor det netop fremgår, at der er indhentet tre tilbud – og at israelernes tilbud var det bedste af de tre – er det en fejl, der ifølge departementschef Morten Bæk kommer fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Han skriver således, at ministeriet har modtaget "ufuldstændige og forkerte oplysninger" fra FMI om markedsanalysen. 

Styrelsen noterer da også selv, at det fremgår af den materielfaglige vurdering, der blev sendt videre til departementet, at "der var rettet uformel henvendelse til tre relevante leverandører, herunder Nexter Systems. Det var dog ikke tilfældet for Nexter Systems."

For Nexter Systems leveringstider og priser i stedet baseret på en uformel dialog, der var foregået flere måneder tidligere. Den såkaldte markedsafdækning havde nemlig kun til formål at "tilvejebringe oplysninger, som supplerede FMI’s eksisterende markedskendskab", og "ikke alle leverandører derfor blev kontaktet", lyder forklaringen i styrelsens redegørelse. 

Den oplysningen nåede dog tilsyneladende ikke videre til departementet: "FMI har beklageligvis ikke været præcis i formuleringen om, hvornår og hvordan oplysninger om muligheder for levering af artillerisystemer fra franske Nexter Systems er tilvejebragt," skriver styrelsen i sin redegørelse.

Ellemann blev ikke orienteret om forlig i retssag 

Hverken Jakob Ellemann-Jensen eller Forsvarsministeriet fik at vide, at FMI og Elbit Systems i januar indgik et forlig i en sag, hvor våbenleverandøren for flere år siden havde sagsøgt FMI. Derfor fik Folketinget heller ikke den oplysning, hvilket allerede har fået hård kritik fra flere folketingsmedlemmer. 

Selvom forliget blev indgået, kun to uger før Folketinget – på FMI's anbefaling – besluttede at købe våben for godt 1,7 milliarder kroner, fastholder FMI selv i sin redegørelse, at der ikke er en sammenhæng mellem de to ting.  

Alligevel konkluderer Forsvarsministeriets departementschef, Morten Bæk, at det er "beklageligt", at "FMI ikke orienterede departementet om de parallelle kontakter til Elbit Systems vedrørende indgåelse af et forlig i retssagen, således at departementet havde fået mulighed for at orientere Folketinget herom". 

Stadig uklart om israelsk firma blev særbehandlet 

Et centralt spørgsmål er, hvorvidt Elbit Systems fik særbehandling i forhold til de andre mulige våbenleverandører.

Det skyldes ikke mindst, at FMI kort før anbefalingen om at vælge Elbit rejste til Israel for at besøge Elbit, hvor de blandt andet drøftede leveringstider og priser for israelernes artillerikanoner. Samtidig oplevede de andre våbenleverandører forgæves at forsøge at komme i kontakt med FMI.

Redegørelsen giver ikke noget klart svar på, om der er tale om særbehandling.

Men Morten Bæk skriver blandt andet i sit brev, at han mener, at FMI burde have arrangeret et møde med den sydkoreanske leverandør, Hanhwa, for at afklare, om våbenfirmaet kunne have givet et bedre tilbud end det uformelle, FMI ellers havde fået fra Hanhwas danske repræsentant.

FMI selv konkluderer her, at man "i lyset af de tidligere modtagne oplysninger" ikke "fandt det relevant at gå videre med et sådant møde".

Centralt argument holder ikke

Sagerne om markedsundersøgelsen, israelernes reelle deadline og forliget med Elbit er alle historier, som Altinget har afdækket før sommerferien.  

Men redegørelsen bragte også en ny sag frem. 

Forsvarsforligskredsen havde nemlig fået indtryk af, at der allerede i foråret 2023 ville ankomme et eksemplar af Atmos-artillerisystemet – en såkaldt demonstrator. Det har dog ikke været tilfældet, selvom det over for Folketinget og Forsvarsministeriet var blevet præsenteret som et centralt argument for at vælge israelerne.

I stedet er den første udgave af artillerisystemet først ankommet til Danmark i starten af august, fordi styrelsen havde glemt at indregne transporttiden fra Israel til Danmark.

Og det er meget "beklageligt", skriver departementschefen. 

Embedsværk frikender Ellemann  

Der er intet i redegørelserne, der tyder på, at Jakob Ellemann-Jensen vidste, at han viderebragte forkerte eller misvisende oplysninger til Folketinget. Det ser heller ikke ud til, at han bevidst har tilbageholdt oplysninger. 

I stedet tager hans departementschef på sit ministeriums vegne det fulde ansvar for de fejl, der er sket. 

Morten Bæk skriver i brevet til Ellemann, at han beklager, at ministeren blev forelagt "fejlbehæftede" udgaver af de noter, som han videregav til Folketinget, før medlemmerne skulle tage stilling til, om man skulle sige ja eller nej til indkøbet. 

Han afviser, at ministeren har nogen som helst skyld i, at Folketinget blev fejlinformeret. Det skyldes derimod "entydigt de fejl, der var begået i departementet eller FMI". 

Ændringer på vej i embedsværket 

Jakob Ellemann-Jensen sagde på pressemødet, at han i samarbejde med forsvarsforligspartierne vil iværksætte en ny og uvildig undersøgelse af våbensagen.  

Han mangler nemlig fortsat svar på en "række spørgsmål til både FMI's markedsafdækning og den manglende orientering af departementet om det indgåede forlig med Elbit". 

Men i departementet har sagen allerede betydet ændringer i arbejdsgangene. 

Morten Bæk skriver, at han nu vil styrke kvalitetskontrollen i sagsbehandlingen. 

Læs mere om det her. 

Og derudover anbefaler departementschefen, at "FMI og FMI’s ledelsesstruktur styrkes på grundlag af en sprintanalyse af FMI’s organisering og ressourcer", og "at FMI hurtigst muligt styrkes med en dedikeret Ukraine-donationsenhed". 

Jakob Ellemann-Jensen skal i samråd om sagen 31. august i Finansudvalget og igen dagen efter i Forsvarsudvalget.