Haarder: Danmarkskanon skal styrke vores kulturelle identitet

Af Bertel Haarder (V)
Kulturminister

Alting er så indforstået i Danmark. Der er så meget, vi ikke udtrykker tydeligt, fordi vi ser det som en selvfølge. Men de, der vokser op her eller kommer hertil fra helt andre kulturer, kan jo ikke gætte sig til det hele.

Det er en af grundene til, at der er brug for at styrke vores kulturelle bevidsthed og identitet. Vi må være tydeligere, når det gælder det, der er vigtigt for os og det danske samfund.

Den nye Danmarkskanon er lige på trapperne. Inden længe får vi alle mulighed for at sætte ord på, hvad der kendetegner de immaterielle kulturelle værdier i Danmark. Hvilke vaner, traditioner, tankesæt og bevægelser har formet os historisk og har fortsat betydning i dag? Tillidskulturen, højskolekulturen, kvindebevægelsen – eller noget helt fjerde?

Stærkere kulturel bevidsthed 
Nogle vil sige, at vi i Danmark allerede kender vores kulturelle DNA til hudløshed. Mit svar er nej – vi kender det ikke godt nok. Der er brug for en stærkere kulturel bevidsthed, der omsætter de stadigt stærkere udenlandske påvirkninger til noget dansk.

Den nye Danmarkskanon er et dannelsesprojekt, der skal skabe debat og bevidsthed om vores fælles værdier. Ikke fordi vi er bedre end andre, men fordi vi skal kende os selv og vore forudsætninger. Jeg ville ikke falde i den grøft at gøre en Danmarkskanon til noget isoleret dansk.

Jeg er nemlig uhyre bevidst om, at alting i Danmark, inklusive alt, hvad vi opfatter som det ”danskeste” af alt, er blevet til i levende vekselvirkning med udenlandske, europæiske påvirkninger. Især fra Tyskland, hvorfra vi har fået både kristendommen, Reformationen, oplysningstiden, romantikken, kulturradikalismen, arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet – og juletræet! Kultur trives ikke i et drivhus.

Vi har været alt for utydelige med hensyn til, hvad der er det vigtigste i dansk kultur. Utydeligheden har været til skade for både skolen og uddannelserne, oplysningen, identiteten og integrationen.

Bertel Haarder (V)
Kulturminister

Jeg ville heller ikke falde i den grøft, hvor det danske ses som noget overlegent og bedre end andre landes kultur. En kanon må aldrig blive ekskluderende, for så forvitrer den og sander til i selvtilstrækkelighed. Kultur skal til stadighed udfordres.

Vi må ikke være konfliktsky
Vi skal i Danmark kende vor egen kultur, ikke fordi den er bedre, men fordi den forklarer, hvem vi er, hvorfor vi lever, som vi gør, og hvorfor der er visse ting, vi må insistere på.

Vi har været alt for utydelige med hensyn til, hvad der er det vigtigste i dansk kultur. Utydeligheden har været til skade for både skolen og uddannelserne, oplysningen, identiteten og integrationen.

Der er noget, der er så rodfæstet, at der ikke kan gås på kompromis med det, f.eks. ytringsfriheden og kvindernes ligestilling. Men det kan f.eks. indvandrere og flygtninge jo ikke vide, hvis vi ikke er tydelige omkring det. Vi svigter dem ved ikke at være kulturelt tydelige. Og på samme måde svigter vi vore børn, hvis de ikke kender til de kulturelle lag, vi står på.

Den seneste tids grufulde begivenheder i Paris, København, Ankara, Istanbul og Bruxelles viser, at der er nogen, der hader de europæiske samfund og de europæiske værdier. Det må ikke føre til frygt og splittelse. Vi må ikke være konfliktsky. Vi må tale om det vigtigste, selv om de fleste ser det som en selvfølge. Uden dialog når vi ingen steder.

Folkelig debat 
En Danmarkskanon er for mig et kulturelt projekt. Et kulturhistorisk projekt. Et dannelsesprojekt, et uddannelsesprojekt. Et oplysningsprojekt, et integrationsprojekt.

Projektet tager sit udgangspunkt i de kulturelle ”jordlag”, vi står på, dvs. de historiske erfaringer og vendepunkter, der førte os til det samfund, vi kender og vil bevare.

Det er et projekt, der forhåbentlig vil skabe uenighed – og dermed også en sund debat, som kan styrke den fælles kulturelle identitet og sammenhængskraft.

Om kort tid vil alle danskere få mulighed for at bidrage med forslag og idéer til den nye Danmarkskanon. Idéindsamlingen kommer til at ske på digitale platforme. Jeg vil selv deltage og glæder mig til at modtage mange forslag. Dem vil nogle ”kuratorer” samle til f.eks. en halv snes forslag, som derefter sendes til elektronisk afstemning. Ligesom da dagbladet Politikens læsere kårede højskolekulturen til at være det vigtigste i dansk kultur.