Her er aftalen mellem EU og Afrika

DOKUMENTATION: Over 60 europæiske og afrikanske regeringschefer står bag en ny aftale om håndtering af flygtninge og migration mellem de to kontinenter indgået torsdag i den maltesiske hovedstad, Valletta. EU-chefer sender mindst 13 milliarder kroner til Afrika i en ny fond. Se detaljerne her.

Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

Det blev de enige om
De mere end 60 europæiske og afrikanske ledere stiller sig bag en politisk erklæring, hvor de forpligter sig til at samarbejde om at løse flygtninge- og migrationsproblemer på det afrikanske kontinent og mellem de to blokke. Det gælder indsatser for at redde liv på Middelhavet, som er den mest dødelige grænseovergang i verden med mindst 3400 liv på samvittigheden alene i år. Men det handler også om at begrænse irregulær indvandring og arbejde for at skabe en bedre fremtid for afrikanerne i deres egne lande, så de ikke tvinges på flugt eller behøver at søge væk. 

Rent praktisk udmøntes det i en handlingsplan, der kan ses her. Handlingsplanen indeholder 17 konkrete indsatsområder på fem overordnede målsætninger:

  • At adressere de underlæggende årsager til flygtningestrømmene i Afrika ved at skabe fred, stabilitet og økonomisk udvikling
  • At styrke arbejdet med at fremme og organisere lovlige indvandringskanaler
  • At øge beskyttelsen af migranter og asylansøgere, særligt for udsatte grupper
  • At skabe mere effektiv håndtering af udnyttelse og smugling af mennesker
  • At skabe tættere samarbejde om udsendelse og tilbagetagelse af afrikanske migranter i Europa uden ret til international beskyttelse

En krisefond på 1,8 milliarder euro plus det løse
Til formålet har EU oprettet en krisefond med det mundrette navn “Krisefond for stabilitet og håndtering af underliggende årsager til irregulær migration og fordrevne mennesker i Afrika”. Fonden skal gå til at skabe fred og stabilitet i konfliktområder, styrke demokrati og skabe vækst og muligheder i afrikanske lande, så færre folk fordrives eller må forlade deres hjemlande af økonomisk nød. Pengene skal også gå til at styrke grænsekontrol, bekæmpe menneskesmuglernetværk og skabe effektive tilbagetagelsessystemer for afviste afrikanske asylansøgere i Europa.

Her kommer pengene fra
EU henter 1,8 milliarder euro (cirka 13,4 milliarder kroner) fra Den Europæiske Udviklingsfond og fra det øvrige EU-budget. EU-Kommissionen har bedt medlemslandene om at skæppe et tilsvarende beløb i kassen, hvilket dog er langt fra at lykkes. På nuværende tidspunkt har 25 medlemslande og to ikke-medlemslande (Norge og Schweiz) spædet cirka 81 millioner euro til (lidt over 600 millioner kroner). Det vil sige, at der stadig mangler små 12 milliarder kroner, før de når i mål.

Fra dansk side har Lars Løkke Rasmussen lovet at lægge 6 millioner euro (cirka 45 millioner kroner).

Disse lande får glæde af fonden
Krisefonden vil gå til en række skrøbelige stater i Afrika. Det gælder:

Sahel-regionen og området omkring Lake Chad: Burkina Faso, Cameroun, Chad, Gambia, Mali, Mauritanien, Niger, Nigeria og Senegal

Afrikas Horn: Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Somalia, Sydsudan, Sudan, Tanzania og Uganda

Nordafrika: Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen og Egypten

Det går pengene til

  • Etablering af jobskabelsesprogrammer. Særligt med fokus på kvinder og unge.
  • Projekter, der kan levere basale ydelser som fødevarer, uddannelse, sundhed, bæredygtigt miljø og social sikkerhed.
  • Bedre migrationshåndtering med fokus på at reducere illegal indvandring, skabelse af et mere effektivt tilbagesendelsessystem og lovlige indvandringsmuligheder til Europa.
  • Støtte til god regeringsførelse, særligt hvad angår konflikthåndtering og opretholdelse af lov og ret, blandt andet på grænsekontrol- og migrationsområdet. Dertil kommer anti-radikaliseringsindsatser og bekæmpelse af ekstremisme.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00