Om  
Christian Jensen

Humanitær organisation vinder Politikens Frihedspris

Politikens Frihedspris 2017 går til Sea-Watch, der påtager sig den upopulære opgave at redde flygtninge i Middelhavet. 

Af Selma Nørgaard Skovbølling

Det er kun få organisationer, som påtager sig arbejdet med at redde flygtninge fra druknedøden, når de forsøger at krydse Middelhavet.

Sea-Watch er en af dem, og i weekenden fik organisationen Politikens Frihedspris for sit arbejde. Organisationen har haft succes med at redde mange tusinde flygtninge og migranter fra at dø på deres flugt væk fra krigszoner i Mellemøsten.

De vekslende og frivillige besætninger på skibet Sea-Watch 2 har reddet tusinder af mennesker på flugt over Middelhavet. Sea-Watch er ikke den eneste organisation, som har udført redningsarbejdet. Der er en halv snes humanitære organisationer, som har udført samme arbejde, og derfor får Sea-Watch prisen som repræsentant for dem alle.

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, begrunder valget med følgende ord:

“De to aktivister får Politikens Frihedspris for Sea-Watch’ ekstraordinære indsats for at sikre, at nødstedte ikke blev overladt til druknedøden, mens de europæiske regeringer var kriseramt og ude af stand til at finde en løsning på flygtninge- og migrantproblemet,” siger Christian Jensen.

Sea-Watch opstod for omkring tre år siden omkring et køkkenbord i Berlin. Her blev situationen ved Middelhavet diskuteret, og der var enighed om, at EU og myndighederne ikke lagde nok alvor i sagen.

Alex Graufmann, der er en af mændene bag Sea-Watch, fortæller, at organisationen vil ændre situationen.

“Hvis EU gjorde det, de burde gøre, så ville vi nedlægge Sea-Watch. Så man kan godt sige, at vores yderste mål er at tilintetgøre os selv,” siger Alex Grafmann til Politiken.

De to Sea-Watch-medlemmer Alex Graufmanns og Nico Jankowski rejser om tre uger til København for at modtage Politikens frihedspris. De får prisen for organisationens præstation i løbet af de seneste år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Jensen

Ansv. chefredaktør, Politiken
journalist (DJH 1999)

0:000:00