I Norge er mere end hver tredje værnepligtige en kvinde: "Vi er på vej til fuld kønsbalance"

På den anden side af Skagerrak har nordmændene indkaldt kvinder til førstegangstjeneste, som værnepligten kaldes i Norge, siden 2015.

Til et arrangement på den norske ambassade i anledning af kvindernes kampdag fanger Altinget viceadmiral Louise Kathrine Dedichsen, chef for Norges militærmission til Nato i Bruxelles, til en snak om det lette, det svære og det overraskende ved at indføre kønsneutral værnepligt.

For mange sager om sexchikane

Hvad har været det letteste, og hvad har været det sværeste ved at indføre værnepligt for kvinder på lige fod med mænd?

"Siden 2015 har der været samme pligt for kvinder som for mænd. Vi har allerede gjort os erfaringer, de fleste af dem positive. I dag har vi 36 procent, som er kvinder i førstegangstjenesten. I soldaterundersøgelser ser vi, at de trives rigtig godt."

36 procent er i sig selv en utrolig god nyhed, for så er kvinderne langt ud over at være en minoritet

Louise Katrine Dedichsen
Viceadmiral og chef for Norges militære mission i NATO

"Samtidig ligger de mere vægt på planer om uddannelse, end mændene gør, så der er nogle af dem, der afslutter deres forløb i Forsvaret. Og det kan man bruge som modargument: At kvinderne er inde i Forsvaret kort tid, og de fortsætter ikke med at gøre tjeneste. Så der har vi noget at arbejde med."

"Men alt i alt har det været vellykket, og jeg tror, vi vil se mange positive effekter over tid. Når kvinderne er med i førstegangstjeneste, vil de have indflydelse på resten af Forsvaret. Forsvaret vænner sig til kvinderne, og i enhver deling i Forsvaret er der i dag kvinder."

Hvad har overrasket dig?

"Noget, som har overrasket mig og været trist, er, at vi har haft for mange sexchikanesager. Det er sager, som vi må tage meget alvorligt. Vi har ikke råd til at have denne type sager. Det var overraskende, at det skulle være så udfordrende for Forsvaret at håndtere disse sager."

"Denne type sager er meget komplekse, så man har brug for at være specialist, og helst jurist, for at håndtere denne type af sager. Det tager vi ved lære af, vi har fået ryddet op og vi har fået en central varslingsenhed (hvor man kan berette om krænkelser og mobning, red.), fordi det skal ikke være en kultur, hvor det latterliggøres at have kvinder i Forsvaret. Vi skal ikke have sexisme."

"Rigtig meget af det får vi faktisk bearbejdet, idet vi har almen værnepligt. Og tal betyder noget. 36 procent er i sig selv en utrolig god nyhed, for så er kvinderne langt ud over at være en minoritet. Vi er på vej til fuld kønsbalance, og det er ekstremt positivt."

Tallene er klare

Hvad har I konkret gjort i ledelsen for at sikre, at man behandler kvinder ligesom mændene?

"Jeg har svært ved at sige noget konkret, for det har været en rejse. Det er en erkendelse, at ændringer styres fra toppen. Og at effekten af rollemodeller er ekstremt vigtig."

"Samtidig taler tallene sit klare sprog, også når det kommer til frafald. Det har altid været vigtigt at man har kunne fastholde folk. Som altid har det været et problem at fastholde kvinder på omkring 35 år, de måske har fået et barn eller to. Der ser vi en stor frafaldsprocent, og det må vi finde ud af hvorfor, vi gør."

Kønsneutral værnepligt kommer til at tvinge sig frem, på en positiv måde, fordi der kommer til at være behov for flere mennesker, når I skal opruste det danske forsvar

Louise Kahtrine Dedichsen
Viceadmiral og chef for Norges militære mission i NATO

"Så hele arbejdet med at finde ud af, hvordan vi får det bedste arbejdsmiljø for både kvinder og mænd, det har måske aldrig været vigtigere. Særligt nu i lyset af krig i Europa. Jeg tror, at kønsneutral værnepligt kommer til at tvinge sig frem, på en positiv måde, fordi der kommer til at være behov for flere mennesker, når I skal opruste det danske forsvar. Det er et vigtigt element i det."

Hvordan har du selv arbejdet med ligestilling som leder?

"Jeg har altid været meget engageret i ligestillingsarbejde, og jeg har arbejdet for det, før jeg tiltrådte i Bruxelles, da jeg var chef for Forsvarets Højskole. Det første, jeg gjorde der, var at etablere en handlingsplan for ligestilling. Og jeg fandt ud af, at nøglen til ændringer er ikke bare ord, men der må også sættes penge af for at give ligestillingsarbejdet status."

"Så jeg allokerede 500.000 norske kroner (svarende til 324.000 danske kroner, red.) hvert år til ligestillingstiltag og udloddede konkurrencer. Det kom der fantastisk mange gode idéer ud af, som har været spændende, meget udviklende og gjort ligestilling til en bevidst handling."

"Det har været alt fra toiletter til kvinder til støtte af forskning. Men mest holdningsskabende arbejde – sætte tid af til at snakke om ligestilling. Jeg havde for eksempel ligestilling som et fast punkt på dagsordenen for ledermøder på Forsvarshøjskolen. Det var ikke altid, at vi havde noget at snakke om, men det var en påmindelse om, at det var en del af vores daglige kulturarbejde."

Pligt eller ret?

I dag er 27 procent af værnepligtige i Danmark kvinder, mens det i Norge er 36 procent. Hvad har Danmark i dine øjne at vinde ved at indføre værnepligt i stedet for værneret?

"I udgangspunktet er der stor forskel på værnepligten i Danmark og Norge, fordi den i Norge er minimum 12 måneder i stedet for de fire måneder, som den er i Danmark. Så det er lidt svært at sammenligne. Samtidig er der det principielle spørgsmål i, om det er en pligt eller ret."

"Det er ingen overraskelse, at jeg vil være en talskvinde for en pligt. Jeg mener, at Danmark vil komme i en situation, hvor man skal øge forsvarets volumen. Lad der ikke være nogen forskel på pligten, som danske mænd allerede har, og den der skal gælde for kvinder."

"Jeg mener, at det er den rigtige vej frem. Juridisk, etisk og ikke mindst for sammenhængskraften i samfundet. Fordi det danske forsvar er som det norske. En del af hele samfundsstrukturen."