KL leverer 41 anbefalinger til det nære sundhedsvæsen

Læs her KL's hovedanbefalinger i sundhedsudspillet: "Sammen om sundhed".

Der er brug for en ambitiøs plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og det er derfor KL’s opfordring, at der allerede i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2016 og efterfølgende i aftalerne om kommunerne og regionernes økonomi for 2017 sættes en klar retning.

KL og kommunernes bud på, hvad der bør adresseres i en kommende plan, kan sammenfattes i følgende budskaber:

1. Indsatsen for de ældre medicinske patienter skal løftes.

KL anbefaler:

At regeringen i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen løfter arbejdet med den ældre medicinske patient. Det skal afklares: Hvilke opgaver der skal varetages i det nære sundhedsvæsen, hvilke sundhedsfaglige kompetencer kommunerne skal råde over samt kapacitet og ressourcer i det nære sundhedsvæsen.

At regeringen i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen sikrer bedre lægedækning til borgerne. Det kan omfatte:

• Investering i sundhedshuse kan medvirke til at sikre lægedækning i områder, hvor der i dag er problemer, og hvor der fremadrettet vil komme udfordringer, i takt med at læger pensioneres.

• Regionernes øgede planlægningskompetence, hvor ledige ydernumre kan placeres i områder med behov, bør udnyttes mere effektivt end i dag.

• Kommunerne bør involvere sig aktivt i spørgsmålet om lægedækning og fx stille lokaler og andre ressourcer til rådighed for at tiltrække læger.

At regeringen i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen sikrer bedre lægebetjening af borgere i kommunale tilbud – i somatikken såvel som i psykiatrien. For kommunerne er det vigtigt med:

• Fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud.

• Fleksibel adgang til læger i forbindelse med kommunernes opgaver i tilknytning til den ældre medicinske patient, herunder på midlertidige pladser.

• I visse dele af landet vil det ydermere give mening at tænke kommuners adgang til læger sammen med sundhedshuse. Kommunernes behov kan indfris på forskellig vis. Det mest oplagte er via samarbejde med almen praksis, men tilknytning af regionalt ansatte læger, mulighed for ansættelse af kommunale læger eller samarbejde med private læger er også muligheder.

At regeringen i den kommende plan for det nære sundhedsvæsen sikrer de nødvendige rammer og kapacitet, så kommunerne kan udbygge akutfunktionerne og øvrige sundhedstilbud i ældreplejen.

At regeringen sikrer kommunerne en udvidet adgang til brug af rammedelegationer til undersøgelse og behandling af en defineret patientgruppe. Hvis ambitionen om et styrket nært og mere sammenhængende sundhedsvæsen skal indfris, er der brug for handling nu. Regeringen bør derfor sætte en tydelig dagsorden for et skifte i sundhedspolitikken, der kan bringe sundhedsvæsenet på niveau med de behov, borgerne har.

At Sundhedsstyrelsen etablerer specialuddannelse til sygeplejersker målrettet medicinske patienter.

At kommunerne via sundhedsaftalerne får mere fleksibel adgang til regionale kompetencer, fx mobil blodprøvetagning fra udgående regionale bioanalytikere eller andre lokale løsninger.

At stat, regioner og kommuner udbreder telemedicinske ordninger for de målgrupper, hvor det giver effekt, i større udstrækning end i dag, herunder skal regeringen sikre, at der i hele landet er den nødvendige netdækning, så kommunikationen mellem parterne er stabil.

2. Den nære psykiatri skal styrkes.

KL anbefaler:

At regeringen, som annonceret, ligestiller psykiatrien med det somatiske område. Det bør indebære, at den kommende plan for det nære sundhedsvæsen også klarlægger, hvilken kapacitet og hvilke rammer der skal være tilstede i det nære sundhedsvæsen for borgere med psykisk sygdom. Det omfatter bl.a. styrkede kommunale tilbud som døgndækket støtte, akuttilbud, adgang til ekspertise i behandlingspsykiatrien og anvendelse af telesundhedsløsninger for psykisk syge.

At kommunerne skal arbejde med fremskudte indsatser, så flere problemer kan løses i almenområdet.

At regeringen præciserer, hvem der har ansvaret for at reagere på unges mistrivsel, fravær og evt. misbrug på ungdomsuddannelserne.

3. Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en klar kronikerstrategi.

KL anbefaler:

At strategien afklarer, hvad der skal til for, at flere borgere med kronisk sygdom kan få foretaget fx kontroller lokalt, herunder hvilken faglig backup det vil kræve, hvordan telemedicin kan anvendes, hvor meget man kan bero på egenkontroller, hvilken rolle hjemmesygeplejen skal spille, samt hvilken rolle de nye sundhedshuse vil kunne spille.

At kommunerne samarbejder på tværs for at minimere borgernes afstand til patientrettede forebyggelsestilbud samt sikrer den fornødne patientvolumen.

4. Demensindsatsen skal styrkes.

KL anbefaler, at den annoncerede nationale handlingsplan vil sikre:

At kommunerne kan styrke kompetencerne blandt det kommunale pleje- og træningspersonale – det gælder kompetencer til opsporing af tidlige tegn på demens såvel som styrkede kompetencer til pleje og rehabilitering.

At regionerne kan styrke kapaciteten på demensudredningsklinikkerne, bl.a. i forhold til hurtigere udredning af personer med demens og i forhold til styrket samarbejde med kommuner og almen praksis om indsatsen til personer med demens.

At kommunerne systematisk og tidligt i forløbet kan tilbyde fysisk træning til personer ramt af demens.

At kommunerne kan styrke kapaciteten på de midlertidige pleje- og aktivitetstilbud med henblik på bedre aflastning af pårørende fx gennem mere fleksible åbningstider, herunder åbningstider i weekender.

At forskningen i effektive metoder til at afdække årsager til demens og til at forhale progression af demens styrkes.

At forskning i demensegnede plejeboliger styrkes, herunder i forhold til at fremme fysisk aktivitet og bevægelse blandt beboerne.

5. Sundhedsindsatsen for børn og unge skal styrkes.

KL anbefaler:

At regeringen som et led i planen for det nære sundhedsvæsen vurderer opgaverne for fremtidens sundhedspleje, herunder opgaver med forebyggende tiltag over for spædbørn og over for børn i sårbare familier med særlige behov i førskolealderen via tidlig forældreindsats og hjemmebesøg.

At regeringen understøtter udviklingen og udbredelsen af sundhedsdata på børneområdet.

6. Bedre rehabilitering af kræftpatienter.

KL anbefaler:

At regeringen sikrer, at Kræftplan IV styrker kræftrehabilitering i kommunerne.

At regeringen udstikker klarere mål og retningslinjer for kræftrehabiliteringsforløb i kommunerne.

At henvisningen af kræftpatienter til kommunale rehabiliteringstilbud forenkles for de henvisende sygehusafdelinger.

At kræftplan IV sikrer en opkvalificering af medarbejderne i kommunerne, så de sundhedsfaglige kompetencer svarer til opgaverne.

At kommunerne i højere grad går sammen om kræftrehabilitering for at sikre stor nok volumen i antallet af patienter, men også i forhold til at sikre ensartethed i tilbuddene.

7. Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet.

KL anbefaler:

At regeringen justerer den kommunale medfinansiering, så der skabes en større sammenhæng mellem kommunernes mulighed for at påvirke forbruget af ydelser og graden af medfinansiering.

At regeringen differentierer taksterne for kommunal medfinansiering, så medfinansieringen i højere grad afspejler kommunernes påvirkningsmulighed.

At regeringen sikrer, at der ikke kan opkræves kommunal medfinansiering, når patienter bliver overflyttet mellem afdelinger eller sygehuse.

At regeringen ændrer mekanismen for fastsættelse af lofterne for regionernes indtægt fra kommunal medfinansiering.

At regeringen ændrer det grundlæggende styringsparadigme for sygehusene, så der ikke alene er incitament til at øge aktiviteten. Styringsparadigmet skal også fokusere på kvalitet. Regeringen bør derfor skabe et styringsparadigme med incitamenter, der understøtter kvalitet i sygehusbehandlingen.

At regeringen på baggrund af en kortlægning gennemfører initiativer, der sikrer mere tidstro aktivitetsregistreringer på sygehusene, herunder gennemfører initiativer, der sikrer mere pålidelige færdigmeldingsdatoer på sygehusene.

At regeringen sikrer, at kommunerne får adgang til relevante data og relevante koblingsmuligheder på relevant niveau, til brug for planlægning og opfølgning af forebyggelsesindsatsen.

Kilde: KL-udspil - Sammen om sundhed, oktober 2015