Udvidelse: EU-Kommissionen sender varme velkomstsignaler helt over på den anden side af Sortehavet

BRUXELLES: Et land i krig og et land 1.500 kilometer væk fra den nærmeste EU-nabo fik onsdag Europa-Kommissionens grønne lys til at komme et skridt nærmere EU-medlemskab.

I det, kommissionsformand Ursula von der Leyen selv beskrev som en ”historisk” beslutning, anbefalede hun de 27 EU-lande at starte optagelsesforhandlinger med både Ukraine og Moldova og give Ruslands naboland Georgien på den anden side af Sortehavet kandidatstatus i EU-klubben. Samtidig stillede hun Bosnien i udsigt, at også det land, trods store hjemlige politiske problemer, snart kan starte optagelsesforhandlinger, hvis de nødvendige politiske reformer kommer på plads.

Det er noget, som vi helt bogstavelig talt vil dø for lige nu

Inna Sovsun
Medlem af det ukrainske parlament, Verkhovna Rada

Dermed tonede hun endnu engang rent flag i diskussionen om, hvorvidt EU-klubben kan og skal tilbyde medlemskab til de lande i den europæiske baghave, som ønsker at få det. Også selv om Kommissionen samtidig konstaterer, at de endnu er langt fra at leve op til klubbens spilleregler.

”At færdiggøre udvidelsen har en stærk økonomisk, politisk og geopolitisk logik,” forklarede kommissionsformanden.

”Det er imponerende at se, at alle de lande, som vi diskuterer her fra podiet i dag, har forstået historiens kald, og at de bliver nødt til at vælge. Vil de have demokrati og velstand, eller vil de være en del af et autoritativt regime,” sagde Ursula von der Leyen med slet skjulte hentydninger til den store russiske nabo i øst. 

Rørte journalister fra både Ukraine og Georgien i pressesalen i Bruxelles takkede hende for de signaler, hun onsdag sendte til deres hovedstæder, og for de skridt, hun nu opfordrer EU-landene til at tage. Det er nu op til statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes EU-kolleger at beslutte, om de vil støtte op om Kommissionens anbefaling. Det sker ved et topmøde i december.

I Kyiv blev budskabet fra EU-hovedkvarteret modtaget med glæde af Inna Sovsun, der er medlem af det ukrainske parlament, Verkhovna Rada.

”For os er det et ekstremt vigtigt og meget følelsesladet spørgsmål,” siger hun til Altinget.