Kommuner bruger milliarder mindre end forventet

Staten og kommunerne bruger flere milliarder mindre i 2013, end de har budgetteret med. Det fremgår af regeringens økonomiske redegørelse og budgetoversigt, som blev præsenteret torsdag.

Ifølge den økonomiske redegørelse forventes de samlede offentlige driftsudgifter at lande fem milliarder under skønnet, som det lød i august.

I august var der allerede lagt op til et underforbrug i kommunerne i forhold til budgetterne på to milliarder kroner, som følge af forårets aftale om Vækstplan DK, hvor kommunerne fik lov til at 'veksle' drift til anlæg.

Iføgle decemberredegørelsen er yderligt to milliarder nu vekslet fra driftsudgifter til anlægsudgifter, så det samlede offentlige forbrug eksklusiv overførelsesindkomster er reduceret med tre milliarder kroner siden forventningen i august. 

Det er ikke muligt for hverken Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Finansministeriet at udspecificere, hvordan de lavere udgifter og forhøjede investeringer fordeler sig mellem stat, regioner og kommunern.

Men ifølge budgetredegørelsen skal mindreforbruget på drift primært findes hos staten og blandt kommunerne, mens det særligt er den regionale anlægsramme, som er vokset. 

En af årsagerne til det generelle fald i de offentlige udgifter skyldes lærerkonflikten, der isoleret set står for et fald på 1 milliarder kroner i det offentlige forbrug i første halvdel af 2013. Noget af det sparede er ført tilbage til skolerne, men formentlig endnu ikke det fulde beløb.

Optimistisk minister
Samlet var optimisme at spore på pressemødet, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fremlagde årets sidste økonomiske redegørelse.

”Det går bedre for Danmark. Det skyldes blandt andet, at eksporten går op, at det går bedre på arbejdsmarkedet og at renten fortsat er lav,” sagde økonomiministeren.

Også i de andre EU-lande er der positive miner på økonomiens vegne. På det netop overståede ECOFIN- møde 10. december, var der, ifølge økonomiministeren, ”meget bedre stemning”, end der har været på tidligere møder.

Der var sågar stemning for at synge fødselsdagssang for den græske finansminister Yannis Stournarars, der rundede de 57 år, fortalte ministeren, der læser det som et af mange tegn på det spirende opsving.

Stournarnars og de andre økonomiske ministre i Europa har, ifølge Økonomi-og Indenrigsministeriet, da også god grund til fejring. Ministeriet forudsiger nemlig, at BNP vil vokse med over 1,2 procent i de fleste europæiske lande i 2015.

Kursen stadig usikker 
Men selvom Danmark er på rette kurs er økonomien stadig usikker. Igen i år har engangsindtægterne fra blandt andet skatter på pensionsafkast og fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner sørget for et mere beskedent underskud på de offentlige budgetter.

I år forventes underskuddet at blive på 0,2 procent af BNP eller 3 milliarder kroner. I 2014 skønnes det underskud at stige til 1,2  procent af BNP eller 22,75 milliarder kroner.

I 2015 lader det ligefrem til, at underskuddet på de offentlige budgetter, når meget tæt på grænsen for det faktiske underskud, der fremgår af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.

Pagten forpligter EU-medlemslandene til at overholde en budgetdiscplin i sine offentlige finanser, der tilsiger, at de maksimalt på have et underskud på betalingsbalancen på 3 procent af BNP.

I 2015 skønnes det, at underskuddet på de offentlige budgetter bliver på 2,9 procent eller 57,5 milliarder kroner, blandt andet fordi, man nedjusterer forventningerne for indtægter fra pensionsafkast fra at udgøre  2,2 procent af BNP i 2013 til 0,9 procent af BNP i 2015.

Stigende beskæftigelse
Også på beskæftigelsesområdet er forventningerne for 2014 blevet justeret i forhold til augustvurderingen. Nu lyder forventningen, at beskæftigelsen er steget med 8.000 i løbet af 2013 og vil stige med 13 og 16.000 i 2014 og 2015. 

Her af vil offentlig ansatte udgøre henholdsvis 5.000 og 2.000.