Kvinder og folkeligt engagement topper Gjerskovs udviklingsdagsorden

Det er afgørende for socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov, at det folkelige engagement omkring udviklingsspørgsmål øges.

Ellers forsvinder den demokratiske debat om bistanden på knap 17 mia. kroner, og området bliver overladt til få specialister.

Det forklarer hun til Altinget: udvikling, som i en række interview har givet Folketingets udviklingsordførere mulighed for at tale ud om deres politiske ståsted på området.

I denne omgang er turen kommet til den tidligere fødevareminister, som også har kvinders forhold øverst på sin dagsorden.

Foruden posten som udviklingsordfører er Mette Gjerskov også formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og næstformand for Udenrigsudvalget.

Hvad er din vigtigste dagsorden som udviklingsordfører for Socialdemokraterne?

Erhvervslivet er alt for påvirket af Venstres sparedagsorden på udviklingsområdet. De ved udmærket, hvor meget bistanden betyder. Der er ikke nogen, som nogen siger nej tak til at komme med Mogens Jensen på tur, når han drager ud med handelsdelegationer. Grunden til, at der bliver taget så godt imod os rundt omkring, er jo pga. vores udviklingsbistand. Det burde erhvervslivet tage at anerkende

Mette Gjerskov
Udviklingsordfører, Socialdemokraterne

”Først og fremmest er det at skabe folkeligt engagement omkring udviklingsbistand. Vi bruger næsten 17 mia. kroner om året på udviklingsbistand, men det er ikke et emne, som står højt på danskernes dagsorden. I 1970’erne sendte vi lærere, tømrer og andre til Afrika, men i dag er det få, højt specialiserede, vi sender ud. Det er positivt på mange måder, men vi har mistet gejsten og det folkelige engagement. Det skal vi have fanget igen – ellers får vi ikke en demokratisk debat om, hvordan vi bruger vores penge.”

”Mit andet hovedfokus på området er kvinder. Udover at være udviklingsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn, er jeg også formand for Folketingets tværpolitiske netværk for SRSR (seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, red.). Hvis vi kigger på FN’s 2015-mål, så har de bidraget fantastisk, men det halter ift. kvinderne. De dør stadigvæk i barsel, de bliver stadigvæk udsat for vold etc. Jeg forsøger i alle sammenhænge at sætte fokus på forholdene for kvinder.”

”Jeg plejer at sige til nogle af udviklingslandene, at de godt nok må være rige, siden de har råd til at sætte den ene halvdel af befolkningen ud på sidelinjen. Få dog kvinderne med. Danmark var aldrig blevet så rigt, hvis ikke vi havde haft så stor en andel af befolkningen med på arbejdsmarkedet.”