L 20 (Transportministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (Luftfartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til private af visse opgaver på droneområdet og ændring af rammerne for Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser m.v.).

Forslaget gennemfører en række ændringer af luftfartsloven for så vidt angår spørgsmålet om, hvilke luftfartøjer der kan anvendes til luftfart inden for dansk område med henblik på at bringe lovens ordlyd i overensstemmelse med EU-retten, og at give mulighed for, at visse opgaver på droneområdet kan lægges ud til private organisationer og virksomheder. Med forslaget tilvejebringes endvidere hjemmel til, at transportministeren på luftfartsområdet kan stille krav om, at kommunikation med Trafikstyrelsen skal ske via digitale løsninger.

Forslaget ændrer derudover rammerne for undersøgelser, der foretages af Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, således at Havarikommissionens undersøgelsespligt udvides til at omfatte undersøgelser af alle havarier, hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst, herunder havarier med de ultralette luftfartøjer.

Endeligt indføres der med forslaget en præcisering i luftfartslovens bestemmelse om ministerens beføjelser til at pålægge Havarikommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag med henblik på at bringe luftfartsloven i overensstemmelse med tilsvarende ændring af jernbaneloven.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Danielsen

Transportminister, MF (V)
lastvognsmekaniker, bankrådgiver (Sparekassen Holstebro 2009)

0:000:00