Løkke øjner løsning på Ukraine-slagsmål ved EU-topmøde

BRUXELLES: Den danske regering håber, at dagens EU-topmøde kan puste nyt liv i en strandet handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Ukraine.

Aftalen er godkendt af 27 ud af 28 EU-lande samt Europa-Parlamentet, men Holland blokerer for aftalen, efter et flertal ved en folkeafstemning afviste at ratificere den.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærer sig ved ankomsten til EU-topmødet i Bruxelles ”mere end villig” til at imødekomme de krav, som Holland måtte have for at kunne tilslutte sig Ukraine-aftalen.

Holland har blandt andet reservationer over for, om Ukraine-aftalen kan betyde, at ukrainerne er på vej til at opnå EU-medlemskab. Spørgsmålet er nu, om EU-lederne torsdag kan give den hollandske premierminister, Mark Rutte, forsikringer, der kan bane vejen for, at han kan hente opbakning til Ukraine-aftalen hjemme i Amsterdam.

Den form for krigshandling, som vi ser udøvet i Aleppo, er hinsides alt, der kan forsvares.

Lars Løkke Rasmussen (V
Statsminister

Flere østeuropæiske lande – eksempelvis Polen – er dog arge modstandere af, at EU-landene skal lægge direkte luft til ideen om ukrainsk EU-medlemsskab.

”Der blev tabt en folkeafstemning i Holland. Den var vejledende, men den blev tabt, og det er vigtigt, at det ikke kommer til at stå i vejen for, at vi kan få den her associeringsaftale med Ukraine til at fungere. Det tror jeg, at der kan findes en god løsning på,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Han er selv kommet til EU-topmødet med et ønske om indrømmelser på et helt andet område – nemlig Danmarks forhold til Europol. Her er en særaftale netop blevet sat på skinner og skal nu behandles i EU-systemet.

Læs: Her er fem centrale sager på dagens EU-topmøde

Løkke vil på topmødet taget ordet og appellere til, at de andre stats- og regeringschefer vil hjælpe Danmark med at lande en Europol-aftale inden dansk politi ryger ud af samarbejdet 1. maj 2017.

”Vi skal hjælpe hinanden for at få det her samarbejde til at fungere,” siger Lars Løkke Rasmussen

”Aleppo er hinsides alt, der kan forsvares”
Mens EU-lederne mødes i Bruxelles, er det internationale samfunds øjne rettet mod Syrien og storbyen Aleppo.

Her er en evakuering af civile muligvis undervejs efter flere dages hårde kampe, hvor rapporter om overgreb og drab på civile har rystet blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, at EU-lederne på dagens topmøde skal sende ”et klart signal om fordømmelse.”

”Den form for krigshandling, som vi ser udøvet i Aleppo, er hinsides alt, der kan forsvares,” siger statsministeren og fortsætter:

”Det skal fordømmes, og der skal sendes et stærkt signal til alle om at gå aktivt ind i at få bragt det til ende. Og så skal Europa erklære sig parat til at følge op på en våbenhvile med humanitær assistance.”

Det syriske Assad-regime og dets støtter har den seneste tid trængt sig langt ind på det tidligere oprørskontrollerede område i det østlige Aleppo, der nu udgør en forsvindende lille del af byen. Det er sket med massiv støtte fra russiske bombefly.

Er tiden inde til at indføre yderligere sanktioner mod Syrien og mod Rusland?

”Vi har jo et sanktionsregime mod Rusland, og der skal ikke være nogen tvivl om, at vi skal holde de ansvarlige ansvarlige, og dertil hører også, at man skal tage alle meningsfulde skridt. Jeg ved ikke om flere sanktioner lige nu og her vil gøre forskellen, men det skal man selvfølgelig være parat til,” siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

”Det der er brug for lige nu og her er handling og at tvinge folk i FN’s sikkerhedsråd til at træffe beslutninger, der tager hensyn til de civile. Og så et stærkt tilsagn om hjælp og assistance til de mennesker der lige nu bliver udsat for det mest barbariske, man overhovedet kan forestille sig.”

Tyrkiet-aftale skal kopieres
På topmødet skal Lars Løkke Rasmussen sammen med de andre regeringsledere også diskutere, hvordan EU vil tackle spørgsmålet om migration- og flygtninge.

Her slår statsministeren fast, at det efter hans mening ikke er muligt at lave hverken frivillig eller obligatorisk omfordeling af flygtninge i EU uden først at få styr på unionens ydre grænser.

Og her ser statsministeren EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet som vejen at gå.

”Det vi burde gøre i relation til Afrika er det samme, som vi nu har fået gjort i forhold til Tyrkiet. Nemlig at få lavet nogle aftaler, der sikre, at folk ikke skal krydse Middelhavet, men kan få tålelige vilkår, når de er på flugt på den anden side af den ydre grænse,” siger statsministeren.

Selvom Lars Løkke Rasmussen erkender, at der ligger flere juridiske og praktiske forhindringer i vejen, mener han, at aftaler med afrikanske lande både nord og syd for Sahara, er den vej, EU bør gå.

”Det vil først og sidst kræve, at vi kan bygge en alliance op med lande som Libyen og Egypten og give dem økonomisk støtte mod, at de så huser flygtninge fra det afrikanske kontinent,” siger han og fortsætter:

”Vi har jo taget de første små skridt med de fem projekter, vi nu har med fem udvalgte afrikanske lande.”

EU-landene arbejder lige nu på at etablere såkaldte partnerskabsaftaler med Mali, Senegal, Etiopien, Niger og Nigeria efter ”noget for noget-princippet”, hvor de afrikanske lande til gengæld for udviklingsbistand hjemtager afviste asylansøgere fra Europa.