Om  
Mike Villa Fonseca

Mike Fonseca vil fortsætte i Folketinget som løsgænger

Mike Fonseca planlægger at fortsætte sit arbejde som løsgænger i Folketinget. Han fortæller dog ikke, hvornår han vil vende tilbage.

Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Amalie Skourup Juul Jensen

Mike Fonseca, der lige nu er på sygeorlov, vil fortsætte som løsgænger i Folketinget.

Det skriver han onsdag i et indlæg i Altinget.

Han skriver ikke, hvornår han planlægger at vende tilbage, men bekræfter, at han planlægger om at fortsætte sit arbejde som folkevalgt.

"Jeg vil fortsat være tro mod mig selv, ikke mindst min kæreste, mine nærmeste og mod mit mandat – nu som medlem af Folketinget som løsgænger," skriver Mike Fonseca.

Læs også

Mike Fonseca blev i november ekskluderet fra Moderaternes folketingsgruppe, da det blev offentligt kendt, at han er kæreste med en pige på 15 år. Han har været sygemeldt siden sagen ramte landets medier, men i indlægget fortæller han, at sygemeldingen havde været undervejs i længere tid.

Her forklarer han, at han først sygemeldte sig og derefter sendte lægeerklæringer til Folketinget og folketingsformand Søren Gade.

"Flere medier har undladt at fortælle det og har spekuleret i det modsatte. Det til trods for, at jeg faktisk kun var moralsk forpligtiget til at informere Folketinget," skriver Mike Fonseca i indlægget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mike Villa Fonseca

MF (løsgænger), fhv. sygeplejerske, Sjællands Universitetshospital, brandmand
sygeplejerske

0:000:00