Nødtvungen registrering af lobbyisme i EU

Omfanget af bad guys og skadelig lobbyisme er derfor ukendt og bør nærmere kortlægges. For øjeblikket findes ingen regler i Kommissionen angående regulering af lobbyisme

Gert Tinggaard Svendsen
Professor, AU

Af Gert Tinggaard Svendsen,
professor i statskundskab, Aarhus Universitet

EU-Kommissionen har anslået, at der findes cirka 15.000 lobbyister i Bruxelles, men ingen ved det med sikkerhed. Manglende registreringspligt betyder, at dette skøn er behæftet med stor usikkerhed.

I et forsøg på at skabe mere åbenhed omkring beslutningsprocessen og lobbyisternes rolle i EU indførte Kommissionen derfor et frivilligt lobbyregister i juni 2008. Dette er et første skridt, men der er stadig ikke styr på, hvem der løber rundt på gangene.

Ingen regler om regulering
Risikoen er, som sagt af Mads Christian Esbensen: "det er altid kun the good guys, der melder sig frivilligt." Omfanget af bad guys og skadelig lobbyisme er derfor ukendt og bør nærmere kortlægges. For øjeblikket findes ingen regler i Kommissionen angående regulering af lobbyisme.

Derimod er der opstillet regler for god opførsel i den europæiske interesseorganisation for lobbyister, SEAP (Society of European Affairs Professionals). Organisationens formål er at tilskynde professionalisme og selvregulering blandt lobbyister. SEAP mener, at selvregulering er den mest effektive måde at styre lobbyister på, og de har derfor selv opstillet et vejledende regelsæt for god opførsel.

Regelsættet er formuleret i brede og vage vendinger og taler om professionalisme og lignende, men er grundlæggende baseret på frivillig selvregulering.

Så hvis nogle lobbyister vælger at bruge ufine metoder, vil de muligvis kunne skaffe sig en konkurrencefordel i forhold til de lobbyister, som opfører sig ordentligt. Det vil samtidig kunne gå ud over de europæiske forbrugere og skatteydere, der kommer til at betale gildet, når bestemte grupper får tilskud og andre former for markedsbeskyttelse.

For at kunne regulere lobbyismen til fordel for alle borgerne i EU, er man nødt til at vide, hvem og hvor mange lobbyister der er tale om. Et obligatorisk lobbyregister kunne være løsningen. Samtidig vil det give beslutningstagerne mulighed for bedre at finde ud af, hvem de står over for, og hvilke interesser der er blevet hørt i en sag.

USA som forbillede
I udarbejdelsen af klare spilleregler for, hvad lobbyister må og ikke må, vil EU med fordel kunne trække på amerikanske erfaringer. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange.

I USA indførte man i 1995 den såkaldte 'Lobbying Disclosure Act'. Denne lovgivning afløste 'Federal Regulation of Lobbying Act' fra 1946. Formålet med indførelsen af 'Lobbying Disclosure Act' var at gøre det endnu vanskeligere at snyde de amerikanske skatteydere og forbrugere. Følgende tre punkter vil således umiddelbart kunne overføres til EU:

1. Amerikanske interessegrupper har pligt til at lade sig registrere - det er altså ikke frivilligt som i EU.

2. Interessegrupper skal endvidere afrapportere deres aktiviteter til myndighederne hvert halve år, herunder oplyse, hvilke områder de udøver lobbyisme på, hvilke bureaukrater de har kontaktet, navnene på de ansatte lobbyister samt de samlede udgifter til lobbyaktiviteter.

3. Disse rapporter skal være fuldt tilgængelige for offentligheden.

Anbefaling om registrering
Sammenfattende er konklusionen, at der for øjeblikket er en akut mangel på regulering af lobbyisme i EU. Frivillig registrering af lobbyister i EU er et prisværdigt første skridt på vejen. Men anbefalingen er, at gøre arbejdet færdigt og lave et obligatorisk register. Dette register vil herefter kunne danne udgangspunkt for en egentlig regulering af lobbyisme i EU på baggrund af de amerikanske erfaringer.

På tirsdag svarer Anne Marie Damgaard, EU-chef i Dansk Erhverv, på Gert Tinggaard Svendsens debatindlæg.