Om  
Melanie Simick

Nyt byrådsmedlem for Alternativet i Mariagerfjord

Byrådsmedlem Melanie Simick forlod SF i oktober 2014 og har siden da været løsgænger i Mariagerfjord Kommune. Nu har hun i stedet meldt sig ind i Alternativet og bliver dermed partiets første og eneste kommunale bestyrelsesmedlem.

Camilla Kamstrup

Alternativet har nu fået sin første repræsentant i byrådet i Mariagerfjord Kommune - og faktisk også sit første kommunalbestyrelsesmedlem overhovedet landet over.

Det sker efter, at løsgængeren Melanie Simick ved årsskiftet har valgt at melde sig ind i partiet og dermed har meddelt borgmester Mogens Jespersen (V) sin fremtidige politiske position i byrådet. 

Det skriver Nordjydske.dk

På sin Facebook-profil oplyser hovedpersonen selv, at hun gennem længere tid har følt et tilhørsforhold til Alternativet, og at hun særligt kan se sig enig med partiets grønne profil:

"Jeg er meget enig i partiet grønne profil, målsætningen om, at dansk landbrug skal omlægges til 100 % økologi, menneskesynet, bl.a. i forhold til flygtninge, samt ønsket om at ændre på samtaleformen mellem de politiske partier og mellem politikere," skriver Melanie Simick på Facebook.

Melanie Simick meldte sig ud af SF oktober 2014 og har altså siden da optrådt som løsgænger i Mariagerfjord Kommune. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Melanie Simick

Fhv. byrådsmedlem (ALT), Mariagerfjord Kommune
socialrådgiver (1991)

0:000:00