Forsvaret modtager i disse år masser af nyt militært isenkram.

Der er blevet indkøbt mere end 300 pansrede mandskabsvogne, nye artillerikanoner, nye patruljekøretøjer og nye opgraderede kampvogne til Hæren.

Til gengæld er det særdeles svært for Forsvaret at skaffe og fastholde det nødvendige personel til at betjene udstyret.

Det er blandt andet tilfældet i flere af de enheder, som skal indgå i den 4.000 mand store brigade, som Forsvaret senest om tre år skal være i stand til at opstille og udsende til krigs- og konfliktzoner. 

Forsvinder igen
Et af de steder, hvor man er hårdt mærket af problemerne med rekruttering og fastholdelse, er på Oksbøl Kaserne i Vestjylland hos Danske Artilleriregiment, som skal indgå i brigaden.

Regimentet begynder i år at modtage Forsvarets nye artillerikanoner − i fagsproget kaldet pjecer − til erstatning for de nuværende mere end 50 år gamle pjecer.

Det er dog svært at tiltrække folk til at betjene det nye grej. Danske Artilleriregiment har således omkring 100 ubesatte ud af i alt 500 stillinger.

Det tager godt et år, fra en ung mand eller kvinde kommer ind på kasernen som værnepligtig, til han eller hun er uddannet som konstabel eller sergent og kan begynde at blive oplært til at betjene artilleriet og besætte en af de ledige stillinger.

Dem, man får ind den vej, forsvinder dog hurtigt igen. Det sker typisk allerede efter to år. 

”Vi øger ikke bemandingen, men erstatter kun dem, der forsvinder,” siger oberst Torben Dixen Møller, der er chef for Danske Artilleriregiment.

Det er problematisk, når Forsvaret selv anslår, at brigaden vil kræve ansættelse af op mod 1.000 ekstra mænd og kvinder i Hæren. 

Vokse i graderne
Også hos Efterretningsregimentet i Varde oplever man, at det er svært at holde fast i medarbejderne, og 15 procent af regimentets stillinger står i dag ledige.

Ligesom artilleriregimentet og ingeniørtropperne, skal Efterretningsregimentet indgå i den nye brigade og blandt andet operere de nye avancerede droner, som Forsvaret i øjeblikket gør klar til at anskaffe.

Den hurtige udskiftning påvirker erfaringsniveauet i Efterretningsregimentet.

”I første omgang kan jeg godt rekruttere mandskab. Der er bare for mange af dem, som ikke bliver her tilstrækkeligt længe, til at de kan vokse i graderne, få noget erfaring og besætte de stillinger, hvor det er nødvendigt med lidt mere erfaring,” forklarer oberst Lars Küseler, der er chef for Efterretningsregimentet i Varde.

Underbukser på depotet
I Forsvarets top er man opmærksom på problemerne med at holde på soldaterne. I november sidste år indledte man i Hæren en proces, hvor samarbejdsudvalgene rundt på tjenestestederne har fået til opgave at identificere, hvad det er for ting, der påvirker fastholdelsen.

For fastholdelse er et komplekst emne, pointerer Hærens øverste chef.

”Det går lige fra, at folk bliver sure, hvis de ikke kan få underbukser nede på depotet, til at de ikke får nok i løn. Så det er et bredspektret, komplekst emne,” forklarer generalmajor Michael Lollesgaard, der siden september sidste år har været chef for Hæren.

Michael Lollesgaard er overbevist om, at det efterfølgende arbejde med de enkelte problematikker samlet set vil få en positiv effekt. Desuden håber han på, at muligheden for at arbejde med helt nyt materiel også vil virke tillokkende og fastholdende for de unge korporaler og sergenter.

Hærchefen afviser, at fastholdelsesproblemerne vil gøre det vanskeligt at opstille og udsende den nye brigade fra 2023.

”Det kommer ikke til at påvirke den operative opgaveløsning. Det skal vi nok klare,” siger Michael Lollesgaard, der mener, at netop muligheden for at blive udsendt med en brigade med masser af nyt isenkram også vil være tillokkende.

Artiklen er et uddrag af en længere artikel fra Altinget Forsvar, hvor du får flere kommentarer og mere perspektiv. Du kan tegne et prøveabonnement her.