Portræt: Jan Callesen fra DF er dansk politiks største teknologioptimist

Jan Rytkjær Callesen er en ener på Christiansborg. Anderledes kan det ikke være.

Og vi taler ikke alene om det faktum, at den 55-årige sønderjyde i modsætning til mange såkaldte levebrødspolitikere har en aktiv erhvervskarriere i bagagen.

Nej. Jan siger, hvad han mener. Eksempelvis er han ikke bleg for at indrømme, at it-politik ikke interesserede ham det fjerneste, da han i 2015 blev valgt til Folketinget med 2.972 personlige stemmer. Og at han den dag i dag uden tøven ville kaste sig over turismen, hvis ellers partikollegaen Tilde Bork var villig til at opgive sit ordførerskab.

Men indtil da må han nøjes med den teknologiske dagsorden. Og den har han da også lært at holde af. Blandt andet er det gået op for ham, at han – i en tid med omsiggribende teknologiskepsis – er en ukuelig optimist.

Jeg har opfundet mit eget fitnesscenter. Jeg kalder det Walk-in Fitness. Jeg fik idéen, da jeg holdt op med at ryge for 14 år siden og tog 25 kilo på. Og så ville jeg tabe mig. Men hvis jeg skulle i Fitness World, skulle jeg købe et abonnement, og det ville jeg aldrig få brugt.

Jan Rytkjær Callesen
It-ordfører, Dansk Folkeparti

Ja. Det er nødvendigt at kigge de store virksomheder i kortene. Og optimalt set burde de også betale deres skattebilletter. Men at tro, at teknologiske landvindinger som maskinlæring og kunstig intelligens kan holdes nede, bare fordi vi ikke forstår det fulde omfang af teknologien, er for ham at se utopisk.

Asier, cottoncoat og sixpence
Altinget møder Jan Rytkjær Callesen første gang i begyndelsen af maj. Temperaturen er allerede skudt i vejret. Og den danske sommer har dermed taget de første skridt til et halvår, som skulle vise sig at slå alle rekorder.

Når jeg fortæller noget, sidder de bare og kigger.

Jan Rytkjær Callesen
It-ordfører, Dansk Folkeparti

Det har faktisk været lidt kedeligt på det seneste. Undskyld, jeg siger det.

Jan Rytkjær Callesen
It-ordfører, Dansk Folkeparti

Der er dog ingen til at åbne døren til Jans kontor på anden sal i Provianthuset. Dansk Folkepartis gang er i det hele taget affolket fredag formiddag.

Foran elevatoren venter Alex Ahrendtsen iført sixpence og cottoncoat på at blive transporteret ned på gadeniveau. Han ligner én, som får det varmt.

Et par timer senere kommer vi tilbage. Nu er døren til Jan Callesens velvoksne kontor åben. En let syrlig duft af smørrebrød breder sig i lokalet – måske asier?

Jan sidder bag skrivebordet med en kuglepen fra Dansk Erhverv. Tomme colaflasker blander sig mellem mus, tastatur og mødepapirer.

"Jeg er nok den mest blå DF'er, der findes. Det går jeg altid og siger," forklarer han.

Bademester, Danfoss, Flügger og fitnesscenter
Ingen tvivl om, at den maleruddannede it-ordfører har et spraglet generalieblad. I 1979 blev han udklækket maler i barndomsbyen Nordborg på Als. Hurtigt fandt han dog ud af, at malerfaget ikke interesserede ham – og det blev startskuddet til en karriere, som skulle føre ham vidt omkring.

Fra starten af 80'erne til midten af 90'erne skiftede han mellem job som livredder, bademester og halinspektør. Men i 1996 tog hans arbejdsliv en markant drejning, da han blev ansat i reklameafdelingen hos Danfoss.

"Jeg endte med at arbejde 16 år som projektleder for Danfoss i min hjemby, Nordborg. Men i 2010 lukkede de afdelingen og fyrede 60 mand. Hvad skulle jeg så lave? Jeg var maler, men havde aldrig arbejdet med faget. Jeg åbnede min egen Flügger, men fandt hurtigt ud af, at det kan man ikke leve af – og slet ikke i krisetider," siger han.

Heldigvis lukkede den lokale Stark kort efter. Det betød, at Jan Callesen nu havde kundegrundlag for at udvide malerforretningen med et byggemarked. Nogenlunde samtidig faldt den sidste brik i Jan Callesens sønderjyske erhvervsimperium på plads: Et fitnesscenter, som ikke kræver, at kunden tegner abonnement.

"Jeg har opfundet mit eget fitnesscenter. Jeg kalder det Walk-in Fitness. Jeg fik idéen, da jeg holdt op med at ryge for 14 år siden og tog 25 kilo på. Og så ville jeg tabe mig. Men hvis jeg skulle i Fitness World, skulle jeg købe et abonnement, og det ville jeg aldrig få brugt."

"Det gad jeg ikke. Og så lavede jeg mit eget fitnesscenter. Man betaler en tyver, så går døren op, og så går man ind og træner."

Far opfordrede ham til at stille op
Jan er, hvad man kalder en selfmade man. Det skinner også igennem i hans politiske arbejde.

Et område, som i øvrigt ikke interesserede ham stort, før han i 2003 af sin far blev opfordret til at stille op til lokalbestyrelsen i Nordborg Kommune. Holger Callesen var tidligere aktiv i Fremskridtspartiet, men opnåede ikke at blive valgt.

Det gjorde sønnen derimod i 2009. Og i dag er Jan godt i gang med sin tredje periode som byrådsmedlem i Sønderborg Kommune.

"Det er vigtigt for mig at kunne følge med i, hvad der sker lokalt. Når du sidder i København, kan mange ting godt gå din næse forbi. Og det vil jeg helst ikke."

Nu tager historien så et spring. I sommeren 2015 fik Dansk Folkeparti med 21,1 procent af stemmerne et valgresultat, som overgik alle forventninger. Og især i Jan Callesens hjemstavn var vælgeropbakningen tydelig.

Det betød, at Jan efter en lang arbejdsdag pludselig så sig selv åbne døren til en af Folketingets lejligheder på Anker Heegaards Gade i København.

"Anders Johansson (K) bor overfor. Men ellers ved jeg ikke, hvem mine andre naboer er. Vi må ikke have navneskilt på dørene. Det handler om, at folk ikke må kunne finde ud af, hvor vi bor."

Jan måtte lære sig selv op som it-ordfører
Jan Callesen var gået til valg på DF's klassiske dyder: Ældre, velfærd og udlændinge. Derudover havde han advokeret for at styrke det lokale erhvervsliv.

"Jeg kom med en række ønsker, da vi skulle fordele ordførerskaberne. Men en god erhvervsordfører (Hans Kristian Skibby, red.) kan man ikke vælte af pinden. Og det skal man heller ikke. Det er hierarkiet. Du starter i bunden. Og kan så arbejde dig op efterhånden."

Hvad var din baggrund for at beskæftige dig med it-politik?

"Jeg vidste intet om it, da jeg kom ind. Naturligvis kunne jeg betjene en computer og andre gængse ting, men at jeg skulle arbejde med it- og teleområdet var en direkte ordre fra ledelsen. Det var ikke til diskussion."

Det blev startskuddet på en stejl læringskurve, som krævede, at Jan satte sig ind i teknisk komplekse emner fra frekvensauktioner og 5G-netværk. Og det endda uden et sekretariat til at understøtte ham i arbejdet.

"Der er ikke nogen, der har klædt mig på. Jeg har klædt mig selv på. Jeg har besøgt Facebook og Google og forsøgt at forstå deres forretningspolitik."

Det lyder som noget af en læringskurve?

"Det kan vi jo alle sammen. Jeg er en praktiker. Jeg har arbejdet på gulvet. Og så ved man, at man kan klare tingene et stykke af gangen. Det har noget med holdning at gøre."

Teleforlig som højdepunktet
Han fremhæver maj måneds teleforlig som sit største politiske resultat. Et forlig, som blandt andet sikrede, at bredbåndspuljen kun kan benyttes til projekter i landzonen. Og dermed sender pengene så langt væk fra hovedstaden som muligt.

"Det kan ikke være rigtigt, at vi skal til at give støtte til de større byer. Det skal ske af sig selv. Det skal selskaberne selv gøre. Det er nonsens at bruge penge på at hjælpe selskaberne med at grave mellem kunder, der bor to meter fra hinanden," siger han.

Men der er jo også masser af husstande i hovedstadsområdet, der ikke har adgang til andet end gamle kobberkabler. Hvorfor skal de ikke have adgang til økonomisk støtte, når forsyningsselskaberne ikke vil grave fibernet ned?

"Det er sandt. Men de lokale selskaber har masser af penge. De gør det bare ikke."

Teleforliget gav Jan følelsen af at have noget at skulle have sagt.

"Det er sjovt at være med i et forlig. Og at jeg – selvom jeg kun er en maler fra Nordborg – kan sætte mit aftryk på et stort forlig. Når amerikanske turister står på Himmelbjerget og vil sende billeder hjem til deres mor, skal de kunne sende dem med det samme. Det er en årsagen til, at vi skal have forstærket mobilnetværket."

Et kedeligt politisk efterår
Historien tager nu endnu et spring. Men denne gang kun et halvt år frem i tiden til oktober 2018. Portrættet af Jan Callensen blev af uransagelige årsager aldrig bragt i den tidlige sommer.

Og derfor er Altinget nu tilbage på kontoret i Provianthuset for at høre, hvad der i mellemtiden er sket i den blå DF's politiske liv.

Og selvom han i årene siden Folketingetsvalget i sommeren 2015 har haft så travlt, at hans ægteskab desværre endte med at gå i stykker, så har efteråret faktisk været en smule kedsommeligt, forklarer han.

"Det har faktisk været lidt kedeligt på det seneste. Undskyld, jeg siger det."

Et udsagn, som i al sin ydmyghed ikke kan undgå at larme i en tid, som ellers af næsten alle iagttagere beskrives som epokegørende.

Europæiske politikere har erklæret krig mod techgiganter som Facebook og Google. En endeløse række af it-skandaler truer med at underminere tilliden til både globale serviceydelser men også statslige funktioner som skatteopkrævning og administration af sundhedsdata.

Og så taler vi slet ikke om cyberkriminalitet. Hævnporno. Kunstig intelligens. Og digitale transformationer af den offentlige sektor.

Jan er ikke bange for techgiganterne
Jan medgiver dog, at visse aspekter af tidens udfordringer griber ham. Eksempelvis vil han stille forslag om en patrulje af unge, der skal tage rundt til lidt yngre unge og fortælle om god adfærd på internettet.

Ser du det som din opgave at skulle opdrage befolkningen?

"Nej. Men nogen skal jo sige det. Folk falder jo i hele tiden. Se bare, hvad unge mennesker deler på nettet. De skal jo lære det på en eller anden måde."

Principielt har han dog ikke noget imod at dele data. Og han har en idé:

"Vi har jo et organdonorkartotek. Hvorfor laver vi ikke et datakartotek, hvor folk kan indgive deres data frivilligt til forskning. Mange vil gerne aflevere deres data for at gøre det bedre for menneskeheden. Personlig data behøver jo ikke være noget negativt."

Tilsvarende er han ikke videre bekymret for store tech-virksomheder.

"Jeg kan godt se, at mange er bekymret for big brother watching you. Men jeg har jo ikke noget at skjule. Selvfølgelig skal der lukkes af, hvis man ikke vil have det. Men det bliver sværere og sværere, og uanset hvad bliver vi overvåget i en eller anden form."

Og derfor mener han ikke, at giganterne er blevet for magtfulde.

"Slet ikke. Det skaber arbejdspladser. Vi kan jo ikke alle sammen gå på overførselsindkomster. Staten lever jo af, at vi betaler personskat. Men jeg kræver, at de multinationale selskaber betaler skat. Det kunne man sørge for i EU. Jeg er ikke EU-fanatiker. Men jeg er heller ikke EU-skeptiker."

Har du set den nye Blade Runner?
Et centralt spørgsmål i den politiske debat er regulering af kunstig intelligens.

"Mange er bange for, at kunstig intelligens vil overtage magten fra os. Så siger jeg: Du kan stadig trykke på stikkontakten. Det kan du altid gøre. Og du kan altid fodre algoritmen med noget andet."

"Jeg ved ikke, om du har set den sidste nye Blade Eunner? Den skulle du tage og se. Der er de kommet langt. Den er god. Den viser meget godt, hvad jeg tror, at der kommer til at ske med verden. Og det har jeg talt med mange it-folk om."

Apropos Blade Runner (som – kort fortalt – beskriver en verden ligedele befolket af mennesker og robotter, og hvor hovedpersonen jagter såkaldt illegale replikanter), så mener han, at man skal benytte sig af alle tilgængelige teknologiske hjælpemidler i kampen mod kriminalitet.

"Personligt mener jeg, at hvis det hjælper mod grov kriminalitet som voldtægt og mord, så skal vi give politiet alle de midler, vi kan."

Og privatlivsdiskussionen er underordnet på det punkt?

"Fuldstændig. Det er ligegyldigt. Alt skal åbnes for politiet, så de kan efterforske. Der har jeg stor tiltro til, at politiet og efterretningstjenesten kun gør det, når der er nogle sager. Folk tror, at de bliver overvåget, men det gør de ikke, hvis de ikke er interessante."

Drop al snak om lovgivning af ny teknologi
Og derfor bør Folketinget også holde igen med lovgivning af nye teknologier.

"Hvis vi begynder at lovgive nu, hvor det hele er så nyt, tror jeg, vi kommer til at skide i nælderne. Det er jo ikke slemt endnu."

Han ser et tydeligt ideologisk skel til venstrefløjen, når de ønsker at regulere kunstig intelligens.

"Undskyld, jeg siger det, men de er 20 år tilbage i tiden. Jeg tror, at de er berøringsangst. Det skal vi ikke være – vi skal tage det til os."

Mens bekymringen over konsekvenserne af den teknologiske udvikling generelt er stigende i befolkningen, bevæger pilen sig i den modsatte retning for Jan Callesen.

Da Altinget interviewede ham før sommer, fortalte han anekdoten om, hvordan han under en rejse til Gran Canaria med Ib Poulsen (fiskeriordfører i DF, red.) var faldet i snak med et norsk par. Og at han – efter at han var kommet tilbage til Danmark – af Facebook var blevet opfordret til at etablere digitalt venskab med det norske ægtepar.

"Jeg har ikke bedt dem om at være venner. Vores telefoner lå bare ved siden af hinanden. Hvordan kan det ske? Der er langt mere overvågning, end vi selv tror. Det bekymrer mig meget."

Drømmen om Tildes ordførerskab
Datapolitik er i øvrigt ikke et emne, som ifølge Jan Callesen fylder meget i DF's folketingsgruppe.

"Når jeg fortæller noget, sidder de bare og kigger."

Dog lykkes det ham af og til at havne i diskussioner med sundhedsordfører Liselott Blixt (DF). Eksempelvis om øget brug af skærmkonsultationer, som regeringen lægger op til i sit it-udspil.

"Er du klar over, hvor mange ressourcer man bruger på at transportere en ældre, fordi hun skal ind og se, om hun har fået en fodvorte. Og hvor meget CO₂ det slipper ud. Der har du din skærm i dit hjem. Det er selvfølgelig trist, at du mister den der menneskelighed i at møde andre."

Hvem skulle have troet, at Folketingets måske mest it-optimistiske politiker bevæger sig i periferien i Dansk Folkeparti?

Men selv om det er en titel, som Jan Callesen stolt tager på sig – og i øvrigt ikke afstår fra muligheden for at brande sig som folketingsgruppens mest erhvervsvenlige ansigt – så er det ikke en position, der fylder ham med stor politisk glæde.

Tværtimod. Maj måneds teleforlig står endnu som karrierens politiske højdepunkt. Intet har siden formået at få ham op af stolen.

Men nu øjner han en mulighed i og med, at turismeordfører Tilde Bork har annonceret, at hun ikke stiller op til næste valg.

"Det vil jeg vældig gerne have. Jeg mener, at vi kan gøre meget mere for turismen. Men det er ikke mig, der bestemmer det. Og vi skal også vælges en gang til."