21. december 2012 kl. 10.34
Om Anne-Marie Dohm
Redaktør ny suppleant i Pressenævnet
Anne-Marie Dohm, chefredaktør på Nordjyske Medier, er af Danske Medier netop blevet udpeget som suppleant i Pressenævnet. Anne-Marie Dohm indtræder som stedfortræder for chefredaktør Dorthe Carlsen, der samtidig skifter fra stedfortræder til medlem.
Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørAnne-Marie Dohm har arbejdet meget med etik i medierne, både da hun som rektor for Danmarks Journalisthøjskole havde ansvaret for at uddanne morgendagens mediefolk, og da hun sidste år på Nordjyske var med til at udarbejde et sæt vidtgående etiske retningslinjer.
"Jeg glæder mig til arbejdet i Pressenævnet, især fordi der både i pressen og i offentligheden generelt er et øget fokus på etik," siger Anne-Marie Dom i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Det er vigtigt for alle, der arbejder for medierne, at have et solidt indarbejdet etisk beredskab, fordi man i mange tilfælde skal træffe et hurtigt valg – uden at man har et døgn til at overveje, hvad der er rigtigt."
Hun ser også frem til at være med til at gøre Pressenævnets arbejde mere synligt ved at fokusere på mediernes etiske ansvar.
"Medierne har kolossal indflydelse på andre menneskers ve og vel, derfor skal vi have høje standarder. Det sætter os samtidigt i stand til at være kritisk undersøgende i forhold til magten og de misforhold, vi støder på i samfundet."
CV: Anne-Marie Dohm
2011- : Chefredaktør ved NORDJYSKE Medier
2007-2011: Rektor ved Danmarks Journalisthøjskole
2004-2007: Kommunikationschef Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
2002-2004: Kommunikationschef Mejeriforeningen
1994-2002: Journalist og reportagechef Morgenavisen Jyllands-Posten.
Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Anne-Marie Dohm
Fhv. administrerende direktør & ansv. chefredaktør, Radio4
journalist (DJH 1994)