S-profiler: Vi har været blinde for modeindustriens skadelige aftryk på vores klima og miljø

Som politikere har vi været for blinde overfor modens skadelige påvirkning på vores planet. Sidste uges modeuge viser, at der er behov for et sporskifte. Det kræver, at Danmark presser på for mere ambitiøse aftaler i EU, skriver Anne Paulin, Lea Wermelin og Ida Auken.

Alt for meget tøj ender i store affaldsbjerge i lande med dårlige forudsætninger for at håndtere affaldet miljømæssigt forsvarligt, skriver Anne Paulin, Lea Wermelin og Ida Auken.Foto: Matias Delacroix/AP/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge løb den københavnske modeuge af stablen. For de danske modehuse var det en chance for at brande og sælge sig selv. Og branchen sælger gerne flere kollektioner, end der er vejrsæsoner.

Men er vi som forbrugere klar over, hvor stor en miljø- og klimapåvirkning vores høje forbrug af mode og tekstiler har?

De seneste par år er genbrugstøj blevet mere udbredt, og nogle steder en slags kulturel bevægelse mod et mere skånsomt forbrug.

Problemet er bare, at vi stadig køber lige så meget nyt tøj som før. Og undersøgelser viser, at verdens forbrug af tøj vil stige yderligere mod 2030. Det er et stort problem.

Modeindustriens konsekvenser er skjult på vores smartphones, når influencere glædeligt åbner et hav af pakker med nyt tøj og inspirerer til et accelereret forbrug
Anne Paulin, Lea Wermelin og Ida Auken
Medlemmer af Folketinget (S)

Tøjforbruget sviner

For først og fremmest er tekstilbranchens CO2-udledning større end fly- og shippingindustrien tilsammen. Der bruges hele 2700 liter på at producere bare en enkelt T-shirt.

Mange steder i verden er den enorme efterspørgsel på vand til bomuldsproduktion med til at udtømme lokale vandressourcer. Et skræmmende eksempel er Aralsøen, der engang var verdens fjerdestørste sø, men i stort omfang er forvandlet til en ørken i dag.

Eksemplerne er mange. Og når vandet er brugt – forurenet af farver, mikroplast og andre kemikalier – skylles det ud i det lokale vandmiljø.

Hele 20 procent af forureningen af verdens drikkevandsressourcer kan tilskrives tekstilindustrien.

Danskerne køber i dag 11 kilo nye tekstiler om året. Forbruget er steget gradvist, og i takt med at globalisering og outsourcing af produktionen til lavlønslande, har gjort produktionen billigere.

Alt sammen imens vores realløn er steget. Og når vores tøj er brugt – men typisk ikke opbrugt – sendes det mod udviklingslande i Asien og Afrika. Noget ender selvfølgelig med at blive brugt som beklædning. Men meget ender også i store affaldsbjerge i lande med dårlige forudsætninger for at håndtere affaldet miljømæssigt forsvarligt.

Tid til forandring

Vi er nu i 2024, og produktionen foregår hovedsageligt i Asien. Vi ser ikke de store affaldsbjerge, og vores drikkevand er ikke farvet af kemikalier.

Vi har ikke arbejdere, der er nødsaget til at arbejde under kummerlige forhold til en lav løn.

Alt det er skjult på vores smartphones, når influencere glædeligt åbner et hav af pakker med nyt tøj og inspirerer til et accelereret forbrug.

Vi har kendt til problemerne i årevis. Men som politikere har vi alligevel været for blinde overfor modens skadelige påvirkning på vores planet
Anne Paulin, Lea Wermelin og Ida Auken
Medlemmer af Folketinget (S)

Vi har kendt til problemerne i årevis. Men som politikere har vi alligevel været for blinde overfor modens skadelige påvirkning på vores planet.

Og branchen har undgået forandring med forklaringen om, at forholdene foregår langt ude i værdikæderne i hård global konkurrence.

Den tilgang er nødt til at blive fortid.

Der findes gode ideer i EU’s tekstilstrategi med krav om mere bæredygtigt design og holdbarhed, der vil holde miljøskadeligt tøj med kort levetid ude af vores marked.

Men det kræver, at Danmark presser på for ambitiøse aftaler på området. Det har vi tænkt os at gøre i Socialdemokratiet.

For selvom modeugen er et flot arrangement, er det også en påmindelse om behovet for forandring. Det har vi som politikere et ansvar for. Men det har branchen også.

Politik har aldrig været vigtigere