Så svært bliver det at få børn og danske mødre hjem fra fangelejre i Syrien

Altinget erfarer, at den danske regering forventer svære og muligvis langstrakte forhandlinger om en mulig evakuering af børn og danske mødre fra fangelejre i Syrien, der er drevet af kurdere.

Arkivfoto: Al-Hol-lejren i 2019.
Arkivfoto: Al-Hol-lejren i 2019.Foto: Ali Hashisho/Reuters/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Vanskelig.

Så kort kan opgaven med at hente 14 børn og tre mødre fra kurdiske fangelejre i Syrien hjem til Danmark beskrives.

Tirsdag foretog regeringen en kovending, da en række ministre på et pressemøde fastslog, at man vil tilbyde evakuering af samtlige 19 børn og tre mødre med dansk statsborgerskab fra lejrene. Med statsminister Mette Frederiksen i front har regeringen ellers hidtil afvist at tage imod mødrene.

Men svarene på de to spørgsmål ”hvordan” og ”hvornår” er trods meldingen ikke særligt klare.

Fra Udenrigsministeriet lyder det, at der ikke kan gives noget konkret bud på tidshorisonten for, hvornår evakueringerne ventes gennemført, og at man af sikkerhedshensyn ikke kan gå i detaljer om den nærmere planlægning.

Men "erfaringerne fra andre lande viser, at det kan blive en langstrakt proces" – også i forhold til "dialogen med lokaladministrationen om de konkrete sager", fortsætter ministeriet i en mail til Altinget, der slutter:

"Task Force Evakuering har som del af sit arbejde taget de indledende skridt i planlægningen af en evakueringsaktion, men det er et stort arbejde at planlægge og gennemføre en evakuering i en aktiv konfliktzone.”

Nyheden om, at regeringen vil forsøge at hente børn og kvinder til Danmark, kom oven på en rapport fra en tværministeriel taskforce, der blandt andet har besøgt fangelejrene.

I rapporten opridser taskforcen en række forskellige tilgange til en mulig evakueringsoperation af de danske børn fra lejrene. De er:

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00