Sådan er Papes form overfor Frederiksen og Ellemann

Det er en populær herre, som nu udfordrer Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen i kampen om Statsministeriet. Altinget gør status på målinger af Papes – og de øvrige to statsministerkandidaters popularitet.

Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen har haft medvind i målingerne. Nu vil han være statsminister.
Konservatives partiformand Søren Pape Poulsen har haft medvind i målingerne. Nu vil han være statsminister.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Inden Søren Pape Poulsens kandidatur til statsministerposten har bundfældet sig, tegner der sig et billede af en populær bejler til Statsministeriet.

Det viser en gennemgang af en række tal fra Epinions målinger for Altinget og DR.

Mandag fik Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) en ny udfordrer i deres indbyrdes kamp om Statsministeriet, da Konservatives formand officielt gjorde en ende på spekulationerne om hans statsministerdrømme.

Altinget ser nærmere på, hvordan vælgerne ser på den nye mand i kapløbet, og hvordan han står overfor de to andre.

Før Papes melding giver tallene det indtryk, at et nyt statsministeremne også er efterspurgt blandt vælgerne. I hvert fald er der 43 procent, som hverken vil have Mette Frederiksen eller Jakob Ellemann-Jensen som statsminister efter næste folketingsvalg.

Valgmuligheden 'ingen af de to' er den mest populære, mens 33 procent foretrækker Frederiksen. Blot 16 procent peger på Ellemann.

 

Hvis man tager udgangspunkt i de borgerlige vælgere (medregnet Moderaternes vælgere) er det mere end hver anden, som ikke vil have en af de to statsministerkandidater. Dermed er en anden kandidat også mest populær blandt de blå vælgere. 36 procent i denne gruppe peger på Ellemann-Jensen.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00