Sådan vandrede vælgerne mellem partierne

VÆLGERVANDRING: Venstre henter tabte stemmer fra formandskrisen i forsommeren tilbage, og så har rød blok et problem med at hive stemmer over midten. Se alle partiernes vælgervandringer i professor Risbjergs nye analyse.

Der har været en stor bevægelse mellem partierne siden folketingsvalget i 2011, viser ny analyse over vælgervandringer.
Der har været en stor bevægelse mellem partierne siden folketingsvalget i 2011, viser ny analyse over vælgervandringer.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Morten Øyen

Venstre er godt i gang med at indhente det tabte fra sommerens formandskrise, mens SF også er ved at genvinde tidligere styrke. Til gengæld ser det værre ud for partierne med de nyeste formænd, Radikale og Konservative, mens rød blok kun stjæler stemmer fra hinanden.

Det viser en ny analyse, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har foretaget for Altinget på baggrund af mere end 140.000 Gallup-interviews fra folketingsvalget i 2011 og frem til udgangen af 2014.

Nedenfor følger en gennemgang af netto-vandringerne mellem partierne, og i bunden kan du se tabeller over vælgervandringerne.

Enhedslisten er efter Dansk Folkeparti det parti, der står til størst fremgang siden valget i 2011. Analysen viser, at siden valget er 37.000 vælgere gået fra SF til Enhedslisten, mens 33.000 er kommet fra Socialdemokraterne. I alt går partiet frem med godt 100.000 stemmer i forhold til sidste valg. Det svarer til mindst fem mandater i Folketinget.

Fakta
De største vælgervandringer siden 2011-valget
Antal vælgere (netto-vandringer), som har flyttet sig fra et parti til et andet parti.

1: Fra V til DF 103.000
2: Fra S til DF 64.000
3: Fra sofaen til DF 46.000
4: Fra SF til EL 37.000
5: Fra S til EL 33.000
6: Fra R til S 22.000

Mandaterne i analysen er her omregnet til antal vælgere. I runde tal skal der 20.000 stemmer til at udløse et mandat i Folketinget.

Om analysen
Analysen er foretaget for Altinget af Søren Risbjerg Thomsen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Analysen er baseret på over 140.000 Gallup-interviews fra folketingsvalget i 2011 og frem til udgangen af 2014. Cirka 12.000 Gallup-interviews per kvartal.

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget.dk som kilde.
Analysens tabeller kan ses nederst på siden og må kun gengives efter aftale med Altinget.

Tabellerne skal læses lodret
Netto-vandringer mellem to partier beregnes som, hvor mange vælgere (omregnet til mandater) der går fra det ene parti til det andet minus, hvor mange der går den modsatte vej. Vandringerne er justerede, så de passer både med valgresultatet i 2011 og med Altingets gennemsnit for hvert kvartal.
Der er endvidere taget højde for forekomst af førstegangsvælgere ("ikke st." i 2011) og sidstegangsvælgere ("ikke st." i kvartalet). "St. ikke" er sofavælgere. Der antages uændret valgdeltagelse. Ved omregning til mandater ses der bort fra spærregrænsen på to procent.

Ser man på det sidste kvartal af 2014 har der ikke været den store netto-bevægelse for partiet. Der er blevet afgivet lidt vælgere til SF og Radikale, men der er tilsvarende kommet nye igen fra Socialdemokraterne.

Nogle i rød blok gør sig nok forhåbninger om, at Enhedslistens store fremgang og mere midtersøgende stil ville betyde, at partiet kan hente stemmer over fra blå blok. Måske navnlig fra Dansk Folkeparti. Men det er der intet i analysen, der tyder på, er tilfældet.

SF står til at gå mere end fire mandater tilbage i forhold til valget i 2011. Partiet taber ikke mindst en masse vælgere til Enhedslisten. SF leverer også stemmer til Socialdemokraterne og til sofaen, viser analysen.

Det hele er dog ikke helt skidt for SF. I det sidste kvartal af 2014 er Pia Olsen Dyhrs parti gået frem, og har hentet nogle af de tabte vælgere tilbage fra Socialdemokraterne. Måske endnu mere interessant har partiet også hentet nogle af de tabte stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti. Siden valget står SF dog stadig til at miste stemmer til blå blok.

Socialdemokraterne er den største taber af vælgere siden valget. Over 125.000 stemmer står partiet ifølge analysen til at have mistet siden Helle Thorning-Schmidt (S) blev statsminister. Flest er gået til Dansk Folkeparti, nemlig 64.000. 33.000 er gået til Enhedslisten.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00