Sikandar Siddique: Indvandrere betaler prisen for Arnes pension
DEBAT: Det er direkte diskriminerende og udtryk for en syg økonomisk model, når regeringen vil tvinge en særlig etnisk gruppe i fuldtidsaktivering, skriver Frie Grønnes politiske leder.
Sikandar Siddique
Politisk leder i Frie GrønneLad mig starte med at slå fast, at jeg selvfølgelig er glad for, at regeringen gerne vil have flere indvandrere i arbejde. For det vil langt de fleste indvandrere også gerne selv. Ligesom alle andre danskere også gerne vil bidrage, vil de, der kommer hertil, det også gerne.
Men når regeringen vil indføre særligt skrappe krav for den befolkningsgruppe, der kaldes ”ikke-vestlige indvandrere”, så er det alene baseret på etnicitet. Det er desværre udtryk for statslig diskrimination, og det højst kritisabelt.
Og det er netop tilfældet, når regeringen vil tvinge ”ikke-vestlige indvandrere” på kontanthjælp eller integrationsydelse i 37 timers aktivering hver evig eneste uge.
Man tager fra Aicha og giver til Arne. Man tager fra Muhammed og giver til McDonald’s. Man tager fra Frederikke og giver til Facebook.
Sikandar Siddique
Politisk leder i Frie Grønne
DF-light
Hvis regeringen virkelig vidste, at 37 timers aktivering virkede, og man købte ind på den samfundstænkning, som det er udtryk for, hvilket regeringen af uransagelige årsager gør, så burde man vel gøre det for alle de personer, der modtager kontanthjælp og integrationsydelse? Og ikke kun for dem, der har lige præcis den etnicitet, som regeringen har set sig sur på.
Regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indtil videre forsvaret sig med, at det omvendt ville være diskriminerende ikke at målrette tiltag til denne gruppe.
Det skal man vist være DF-light for at kunne se logikken i. Diskriminerende er det i hvert fald. Og ikke på det gode måde.
Der skrives i stedet et nyt kapitel i den triste historie om en regering, der igen og igen opdeler personer efter etnicitet – og som gør det, at have en bestemt etnicitet, til et selvstændigt problem, hvilket det selvfølgelig ikke er. Og hvilket en stat selvfølgelig ikke bør gøre.
Grundlæggende misforståelse
Jeg har derudover en stribe konkrete kritikpunkter af den ordning, som regeringen foreslår. Men dem vil jeg gemme til mit næste indlæg i denne debatserie, for jeg vil i dette indlæg i stedet fokusere på en langt bredere kritik af selve tænkningen bag regeringens forslag.
For dybest set handler de nye skrappe krav – tilmed målrettet en bestemt etnisk gruppe - om at øge arbejdsudbuddet, så man blandt andet kan sikre, at Arne og andre nedslidte kan komme tidligere på pension.
Jeg er enig i, at man selvfølgelig ikke skal tvinges til at arbejde, når man er nedslidt. Derfor støtter jeg også Arnes ret til tidligere pension. Men der er noget grundlæggende misforstået i, at man vil tvinge andre i aktivering for at andre kan arbejde mindre.
Spiller befolkningsgrupper ud mod hinanden
Arbejdsudbudsreformer og den neoliberale samfundstænkning, som de er udtryk for, har plaget den politiske tænkning i de senere årtier. De har pint og plaget både udsatte, sårbare og helt almindelige danskere i et beskæftigelsessystem, der prioriterer tvang og kontrol over tillid og arbejdsglæde.
Hvorfor er det, at det igen og igen er de almindelige danskere, der skal holde for, mens storindustrien får skatterabatter? Og mens de multinationale selskaber helt slipper for at betale skat? Og mens minkavlerne belønnes med milliarder for at lukke deres tabsgivende og nødlidende erhverv?
I stedet spiller man befolkningsgrupper ud mod hinanden og tager penge fra nogen, der har brug for dem, og giver dem til andre, der også har brug for dem. Man lader den buldrende kapitalisme vinde.
Man tager fra Aicha og giver til Arne. Man tager fra Muhammed og giver til McDonald’s. Man tager fra Frederikke og giver til Facebook.
Økonomien vinder over borgerne
Se det er det grundlæggende problem. At økonomien igen og igen vinder over borgerne. At borgerne skal ofres for, at økonomien kan løbe rundt. I stedet for at bruge økonomien til at hjælpe borgerne.
Så det kan egentlig siges meget klart: Hvis Arne havde haft en anden etnicitet, så havde man ikke givet ham tidligere pension. Og hvis ”ikke-vestlige indvandrere” havde været vestlige, så havde man heller ikke foreslået de tiltag, man fra regeringens side gør nu.
Og ingen af dem havde fået en øre, hvis valget stod mellem at give milliardrabatter til erhvervslivet eller at hjælpe de almindelige borgere, som samfundet burde have som sin førsteprioritet. Det er i sandhed beskæmmende.
Temadebat: Større krav til indvandrere på offentlig forsørgelse?
Nytilkomne og indvandrere med et stort integrationsbehov, der er på integrationsydelse eller kontanthjælp, skal deltage i 37 timers aktivering om ugen, hvis det ikke skal gå udover pengepungen.
Det mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og integrationsminister Matias Tesfaye (S).
Konkret foreslår regeringen, at indvandrere skal deltage i enten praktik, nyttejobs eller kurser på fuld tid. Ellers ryger ydelsen.
Ifølge regeringen skal Folketingets partier forholde sig til en ny model inden sommerferien.
Ambitionen er at få flere nytilkomne og indvandrere med stort integrationsbehov i job. I dag står hver tredje indvandrer med ikke-vestlig baggrund nemlig udenfor arbejdsmarkedet.
Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Vil et nyt 37-timerskrav løse problemet? Hvorfor skal reglerne ikke gælde for alle uanset oprindelse? Hvordan får vi flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet? Er det overhovedet realistisk at sikre 37 timers aktivering til alle på et arbejdsmarked, der i forvejen er hårdt presset af corona-krisen? Og hvordan hænger strammere krav til ledige indvandrere sammen med regeringen og støttepartiernes fælles ambition om at gøre livet på kontanthjælp mindre presset for børnefamilier?
Panelet består af:
Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister
Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører
Lars Boje Mathiesen (NB), beskæftigelsesordfører
Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører
Sikandar Siddique (FG), partileder
Cecilia Lonning-Skovgaard (V), borgmester for Integration og Beskæftigelse i Københavns Kommune
Rasmus Brygger, Danmarks Videnscenter for Integration
Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwoolfonden
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Iben Bolvig, VIVE
Charlotte Liebak Hansen, forskningschef i Væksthusets Forskningscenter
Søren Heissel, forbundssekretær i 3F
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].