Støjberg åbner Statsministeriets dør på klem for Løkke: "Vi har kun ét ultimativt krav"

Havde du kunnet pege på Troels Lund, hvis han havde stået i spidsen for Venstre?

"Det kommer helt an på politikken. Hvis Troels Lund havde sagt de samme ting på valgnatten, som Jakob Ellemann gjorde, så havde jeg heller ikke kunnet pege på ham. Men var Troels gået i borgerlig retning, havde det set anderledes ud. Det ligger mig ikke fjernt at samarbejde med Troels, hvis politikken er rigtig."

Indtil videre er der dog intet, der tyder på, at der bliver et reelt blåt alternativ, selv hvis Venstre "vender hjem". Målingerne siger entydigt, at det som minimum også kræver, at Støjbergs gamle chef, Lars Løkke Rasmussen, puljer Moderaternes mandater i den blå blok.

Men forholdet mellem Løkke og Støjberg er alt andet end varmt.

Løkkes pris

Ville du kunne støtte en ny regering, hvor Løkke bliver statsminister på blå stemmer?

"Nu har jeg ikke hørt, at Løkke har meldt sig som statsministerkandidat," griner Støjberg og fortsætter med en lille åbning:

"For os handler det ikke om personer, men om politik. Vi har kun ét eneste ultimativt krav, nemlig at vi skal have en blå statsminister."

"Jeg ved ikke, om Lars Løkke er blå. Jeg ved bare, han har sagt, han ikke vil samarbejde med os, så det vil da være underligt, hvis han kom i morgen og sagde, at det ville han alligevel godt. Det virkede nærmest som om, Løkke stillede op for at forhindre, at jeg fik indflydelse."

Løkke har jo ændret holdning før. Spørgsmålet er, om man kan forestille sig en politik, der rækker fra Moderaterne til jer?

"Så skal Lars Løkke lægge sin politik om. Frem for alt skal Moderaterne føre en helt anden udlændingepolitik. I modsætning til Moderaterne går vi ikke ind for at importere 50.000 afrikanere, og vi går ikke ind for, at IS-kvinderne hentes til Danmark."

Flirten til højre

Forholdet til de gamle partifæller i Venstre og Moderaterne er ikke de eneste eneste tricky relationer for Inger Støjberg.

Før Støjberg dannede Danmarksdemokraterne foregik der en flirt med såvel Nye Borgerliges Pernille Vermund som Dansk Folkepartis daværende formand Kristian Thulesen Dahl, der kappedes om Støjbergs gunst.

Under rigsretssagen om ulovlig administration af sager med mindreårige brude, udgjorde Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige supportgrupper for Støjberg, og mange havde forventet, at hun ville ende i et af de to partier.

Overvejede du at melde dig ind i Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige?

"Jeg er rigtig glad for den enorme opbakning, jeg fik af Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti under hele barnebrudssagen," siger Støjberg med en fastholdelse af det begreb, hun brugte under såvel Instrukskommissionen som rigsretssagen.

Dengang var det kun rigsretssagen, der optog mig. Ikke min politiske fremtid. Jeg tror, du undervurderer, hvor meget et sådant forløb med en rigsret tærer på én

Inger Støjberg (DD)
Partileder

Hun fortsætter:

"Når man først skal igennem en kommission og siden en rigsret, er man fuldstændig ophængt af det. Det sluger al ens tid. Så dengang var det kun rigsretssagen, der optog mig. Ikke min politiske fremtid."

Men hvis du var blevet frikendt i rigsretten, kunne du have fået formandsposten i DF på et sølvfad. Havde du taget den i den situation?

"Igen: Det fyldte ikke for mig på det tidspunkt. Jeg tror, du undervurderer, hvor meget et sådant forløb med en rigsret tærer på én."

"Jeg levede fuldstændig i en boks og havde ingen overvejelser om andet end næste retsmøde. Mens jeg sad i Rigsretten var jeg hverken til familiearrangementer eller havde selskabelighed med venner. Jeg deltog ikke i noget som helst. Jeg gik i seng samme tid hver aften, og jeg levede under diæt for at sikre, at jeg fungerede optimalt. Jeg havde virkelig lagt alle overvejelser om alle andre ting til side, indtil sagen var afsluttet."

Sparker på Venstres akilleshæl

Efter Støjberg blev dømt i rigsretten, gik et halvt år i relativ stilhed. Men så snart fodlænken var smidt, blev Danmarksdemokraterne dannet.

Hvorfor var der behov for at stifte endnu et parti, når der allerede eksisterede partier som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige? 

"Fordi Danmark er ved at knække over, og det er blevet svært at få hverdagen til at hænge sammen uden for de store byer. Man overøser erhverv i landdistrikterne med afgifter, såsom kilometerafgifter til lastbiler og nu den CO2-afgift, man vil indføre for landbruget. Vi er nødt til at få en bedre balance, hvis landet skal hænge sammen."

Modstanden mod CO2-afgiften til landbruget er en akilleshæl for Venstre, som Støjberg med stor omhu har hamret stiletterne ind i. For ligesom at understrege pointen er formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, gæstetaler på Danmarksdemokraternes landsmøde.

Men hvorfor skal landbruget ikke bidrage til CO2-reduktionen på linje med alle andre? 

"Fordi landbruget allerede nu er i gang med en meget stor omstilling. Det ser man blandt andet med Arlas Incentive-program, der belønner de landmænd, der har et lavt CO2-aftryk. Det er en god måde, for hvis der er noget, landmænd er interesseret i, så er det at tjene penge."

Støjbergs detaljeringsgrad er noget større her end på andre politiske områder. Hun fortsætter:

"Der er kun et eneste land i hele verden, der har flirtet med en CO2-afgift til landbruget. Det er New Zealand, der nu har sat det på pause, fordi man ikke kan implementere det. Hvis Danmark indfører en CO2-afgift, vil vi i stedet få mælken fra Tyskland og Polen og kødet fra Brasilien, så her kommer fragten oveni."

"Samtidig vil vi stille vores eget landbrug dårligere, selvom det er et af verdens mest klimavenlige landbrug. Det er tudehamrende tosset."

Men alle pengene fra afgiften vil jo blive ført tilbage til landbruget?

"Ja, men det bliver jo ikke ført tilbage til den enkelte landmand. Regeringen siger, at der ikke bliver ført arbejdspladser ud af landet, men der vil jo blive rykket rundt på arbejdspladser mellem landsdelene."

"En CO2-afgift vil føre til langt mere pressede landdistrikter. Det er ikke kun landmanden, der lukker, det er også tømreren, elektrikeren og vognmanden, der bliver påvirket. Så det kan godt være, man ikke flytter arbejdspladser til udlandet. Men man flytter dem ind mod byen og presser landdistrikterne endnu mere."

Allerede nu er jeg slet ikke ikke i tvivl om, at partiet kan køre uden mig

Inger Støjberg (DD)
Partileder

Den pragmatiske side

Mens modstanden mod en CO2-afgift til landbruget er ultimativ, har Danmarksdemokraterne vist sig ret pragmatiske i andre sager.

Støjberg fremhæver selv, at partiet har del i en række forlig om forsvar, kontanthjælp, psykiatri, forskning – og for tiden forhandler om en ny bandepakke. Her har partiet levet op til Støjbergs målsætning om "en skørhedsfaktor på nul".

Men akkurat som ved Moderaterne er Danmarksdemokraterne bygget op om én person.

Gør det ikke dit parti til et meget sårbart parti?

"Når man danner et nyt parti, tager det noget tid, før man får bredt det ud. Men vi har både meget erfarne kræfter som Peter Skaarup og en helt nyvalgt som Susie Jessen, der blev indstillet til Altingets Tingpris i sit første år i Folketinget. Jeg synes, det er imponerende, så disciplineret vores ordførere arbejder. Jeg abonnerer ikke på det der med én-mandshæren."

Men alligevel: Hvis du af en eller anden grund må stoppe ... hvis ...

"... jeg får den berømte tagsten i hovedet."

Netop. Er du sikker på, partiet så vil være levedygtigt?

"Ja, hundrede procent. Allerede nu er jeg slet ikke ikke i tvivl om, at partiet kan køre uden mig."

Inger Støjberg oplyser, at Danmarksdemokraterne nu har omkring 5.000 personer, der er tilknyttet som enten "venner" eller medlemmer.  Danmarksdemokraternes første landsmøde løber af stablen på lørdag 11. november i Aalborg.