Størst tillid til Thorning på sundhedsområdet

MENINGSMÅLING: Flest danskere tror mest på en regering ledet af Helle Thorning-Schmidt (S), frem for Lars Løkke Rasmussen (V), når det kommer til at sikre et godt sundhedsvæsen.
Professor Jørgen Goul Andersen peger på, at rød blok kan miste sundhedsområdet som en styrkeposition. Det skete for Nyrup-regeringen.
Professor Jørgen Goul Andersen peger på, at rød blok kan miste sundhedsområdet som en styrkeposition. Det skete for Nyrup-regeringen.Foto: Hasse Ferrold
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

En rød regering er bedst til at sikre et godt sundhedsvæsen. Det mener 50 procent af danskerne, mens kun 36 procent peger på en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen (V). 

Det viser en ny meningsmåling, som analysebureauet A&B Analyse har lavet for Altinget. Her blev 1393 repræsentativt udvalgte danskere spurgt om, hvorvidt de mener, at en regering ledet af Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen vil være bedst til at sikre et godt sundhedsvæsen. 
 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AsnkH4p9G1S9dG15NDhtTVVkOE5pdDhpbFhrLTBGQnc&transpose=0&headers=0&range=B5%3AC7&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"title":"Hvem vil v\u00e6re bedst til at sikre et godt sundhedsv\u00e6sen?","height":371,"backgroundColor":"#FFFFFF","legend":"right","colors":["#cc0000","#0b5394","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":true,"hasLabelsColumn":true,"hAxis":{"maxAlternations":1}},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Kilde: A&B Analyse

Jeg tror mere, vælgerne har været påvirket af den nye regerings økonomiske politik, hvor økonomien har været mere til højre, end mange vælgere måske havde håbet.

Jørgen Goul Andersen
Professor, Aalborg Universitet

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, er ikke overrasket over meningsmålingens resultat.

"Jeg tror, danskerne honorerer os for, at vi har meldt klart ud, at vi vil prioritere, så de, der er mest syge, bliver behandlet først, og at vi arbejder for, at man ikke skal have penge op af lommen, når man skal behandles," siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun tror, at vælgerne fravælger de borgerlige på dette område, fordi de ikke bryder sig om regeringens fremme af private sundhedsforsikringer og privathospitalerne.

Vælgere holder fast
Valgforsker Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har i en lang årrække fulgt med i, hvilke emner der er vigtige for vælgerne. Han peger på, at sundhedsområdet har været rød bloks styrkeposition i mange år, mens flest vælgere traditionelt peger på en borgerlig regering, som den der vil være bedst til at sikre en god økonomi.

Og Jørgen Goul Andersen peger på, at disse opfattelser hos vælgerne er relativt svære at flytte, også selv om den nye regeringen har tabt sit flertal ifølge meningsmålingerne.

"Jeg tror mere, vælgerne har været påvirket af den nye regerings økonomiske politik, hvor økonomien har været mere til højre, end mange vælgere måske havde håbet. Ligesom Helle Thorning gik Nyrup også markant tilbage lige efter, hans regering var kommet til magten første gang. Her var det lidt samme problemstilling, økonomien var mere borgerlig, end vælgerne brød sig om," siger Jørgen Goul Andersen.

Fogh fik overbevist danskerne 
Ifølge ham skal Helle Thorning-Schmidt dog ikke føle sig for sikker på, at vælgerne fortsat tror mest på rød bloks evner på sundhedsområdet.

I tiden op til VK-regeringens magtovertagelse lige før 2001 og i nogle få år efter valget, var der ifølge ham et flertal af vælgere, der mente, at en borgerlig regering ville være bedst til at sikre et godt sundhedsvæsen.

"I valgkampen i 2001 var Fogh fremme med den markante behandlingsgaranti og flere patientrettigheder. Men VK-regeringen var ikke ved magten længe, inden at flest vælgere igen havde størst tiltro til en rød regeringen på dette område," siger Jørgen Goul Andersen.

Det skete selv om den borgerlige regering satsede massivt på sundhed.
Fra VK-regeringen kom til i 2001 og til valget i 2011 steg bevillingerne til sundhedsvæsnet, så der blev brugt 30 milliarder kroner årligt mere end i 2001.

"Det hjalp ikke, fordi der var fortsat fokus de andre problemer i sundhedsvæsnet," siger Jørgen Goul Andersen.

Han anser det dog ikke for usandsynligt, at Helle Thorning-holdet mister danskernes tillid på sundhedsområdet om nogle år.

Han peger på, at Fogh erobrede sundhedsdagsordenen, efter Nyrup-regeringen havde regeret i et lille årti.

"Derfor så kan den nye regering sagtens miste vælgernes tillid, når der er gået nogle år," siger Jørgen Goul, der peger på, at de mange mediehistorier om sundhedsvæsnet slider på den siddende regerings troværdighed på området.

VK: Billedet ændrer sig 
Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, er helt overbevist om, at danskernes tiltro til en rød regerings evner på sundhedsområdet vil forsvinde.

"Vælgerne må jo stadig tro på de vilde løfter, som regeringen kom med inden valget. Men i takt med, at det går op for folk, at de aldrig bliver til noget, så tror jeg, billedet ændrer sig," siger Sophie Løhde.

Samme vurdering har Benedikte Kiær, der er konservativ sundhedsordfører. Men hun hæfter sig dog også ved, at VK-regeringen øgede bevillingerne voldsomt på sundhedsområdet.

"Når man tænker på, hvor mange ekstra penge, rettigheder og nye behandlingsformer der blev introduceret af den borgerlige regering, så er det overraskende, at tallene ser sådan ud. Men vi må have været for dårlige til at gøre folk opmærksomme på vores resultater," siger Benedikte Kiær.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Jørgen Goul Andersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, forfatter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1977)

0:000:00