Tidligere forsvarsminister stopper som direktør i Dansk Erhverv

Gitte Lillelund Bech, der har været forsvarsminister, fratræder sin stilling som direktør i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Lærke Møller Hansen

Otte måneder.

Så lang tid har Gitte Lillelund Bech tilbragt i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv som direktør for markeder.

Men det er nu slut, skriver hun på LinkedIn.

”Det har været en spændende tid med dygtige kolleger og medarbejdere og en organisation, der bistår medlemmerne 24/7, og jeg har haft stor glæde af at bidrage til dette.,” skriver Gitte Lillelund Bech og tilføjer:

”Jeg kan dog mærke, at jeg skal noget andet. Hvad det bliver, vides endnu ikke.”

Gitte Lillelund Bech har været aktiv i politik i en række år for Venstre og er bedst kendt som Danmarks første kvindelige forsvarsminister i perioden 2010 til slutningen af 2011. Hun var medlem af Folketinget fra 2011 til 2013.

Foruden sin politiske erfaring har hun blandt andet arbejdet hos Advice som partner og chef for public affairs.

Hun kommer med en uddannelsesbaggrund som Cand.merc.-mat. fra Copenhagen Business School og fratræder sin stilling hos Dansk Erhverv ved udgangen af maj måned.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Lillelund Bech

Fhv. forsvarsminister (V), fhv. direktør, Danske Havne, selvstændig rådgiver
cand.merc.mat. (CBS 1992)

0:000:00