Debat

V: Kuldsejlede it-projekter koster kassen

DEBAT: Problemerne med offentlige it-systemer har kostet dyrt og er gået ud over borgernes retssikkerhed, skriver Torsten Schack Pedersen (V). Han opfordrer til, at sikkerhed og databeskyttelse indtænkes som et centralt element i den kommende digitaliseringsstrategi.

Problemerne med offentlige it-systemer har kostet dyrt og er gået ud over borgernes retssikkerhed, skriver Torsten Schack Pedersen (V).
Problemerne med offentlige it-systemer har kostet dyrt og er gået ud over borgernes retssikkerhed, skriver Torsten Schack Pedersen (V).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Schack Pedersen (V)
It-ordfører

Risikoen for, at digitale oplysninger lettere kommer i de forkerte hænder, er naturligvis langt større, end hvis dokumenterne ligger på papir i et låst arkivskab. 

Torsten Schack Pedersen (V)
It-ordfører

Digitaliseringen er kommet for at blive – og det med god grund.

Fakta
En ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi er på vej og skal være med til at modernisere og effektivisere den offentlige sektor.

Altinget benytter anledningen og spørger et debatpanel: Hvordan harmonerer ambitionerne om digital forvaltning med traditionelle retspolitiske hensyn og forvaltningsretlige principper om at beskytte personlige og følsomme oplysninger om borgerne?

Du kan også deltage i debatten. Send dit indlæg til [email protected]

Digitale løsninger kan, når de er vellykket udtænkt og implementeret, gøre livet lettere for den enkelte borger eller kunde, samtidig med at løsningerne sparer det offentlige og virksomhederne mange penge.

Løsninger som netbank er et godt eksempel på dette. Bankerne gav sine kunder en god løsning, der sparer besværet ved at skulle i banken, og letter omkostningerne for bankerne. E-boks og digital post er eksempler fra det offentlige, hvor man sparer store summer og tid ved at sende orienteringer om alt fra valg af dagsinstitution til information om sygehusbehandlinger til borgerne.

Kuldsejlede it-systemer
Uanset sine positive sider og det faktum, at fremtiden indebærer øget digitalisering, er der naturligvis også oplagte betænkeligheder ved de digitale løsninger. Navnene på mere eller mindre kuldsejlede it-projekter i offentligt regi er mange og eksotiske; Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem Proask, Domstolsstyrelsens it-projekt, Amanda, den digitale tinglysning og nu senest inddrivelsessystemet EFI i regi af Skat. Alle projekterne har store regninger og store problemer til fælles.

Når jeg nævner for eksempel E-boks, digital post og netbank ovenfor, er det også med den erkendelse, der følger af at have været skatteordfører i en årrække; problemerne med offentlige it-systemer har været massive i regi af Skat. Det har kostet i kroner og øre, på tilliden til Skat og på borgernes retssikkerhed.

I kølvandet på kommunalreformen fulgte EFI – Et Fælles Inddrivelsessystem, som skulle samle staten og kommunernes inddrivelse og lette processen såvel som omkostningerne. EFI endte imidlertid med at blive igangsat for hurtigt, viser det sig nu. På grund af forældelsesfristen er restancer for milliarder af kroner gået tabt, og omvendt er forældet gæld i nogle tilfælde blevet ulovligt inddrevet.

Sikkerhed og databeskyttelse
I forbindelse med digitalisering af den offentlige sektor er det klart, at de grundprincipper, der gælder omkring beskyttelse af personlige og følsomme oplysninger også håndhæves, når de lagres digitalt. Men risikoen for, at digitale oplysninger lettere kommer i de forkerte hænder, er naturligvis langt større, end hvis dokumenterne ligger på papir i et låst arkivskab.

Derfor er det vigtigt, at sikkerhed og databeskyttelse indtænkes som et centralt element i den kommende digitaliseringsstrategi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Schack Pedersen

MF (V)
HH (Nordvestjysk Handelsgymnasium 1995), cand.polit. (Københavns Uni. 2004)

0:000:00