Er Danmark rustet til digital forvaltning?

En ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi er på vej og skal være med til at modernisere og effektivisere den offentlige sektor.
Men hvordan harmonerer de ambitioner med traditionelle retspolitiske hensyn og forvaltningsretlige principper om at beskytte personlige og følsomme oplysninger om borgerne?
Det har Altinget spurgt et nyt hold af debattører om. Mød hele panelet her.
Jonas Bering Liisberg
Direktør hos Folketingets Ombudsmand. Jonas Bering Liisberg er tidligere afdelingschef for Juridisk Tjeneste i Udenrigsministeriet. Han har tidligere været ambassadør og stedfortrædende fast repræsentant ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles. Han er cand.jur. fra Københavns Universitet og LLM (Master of Law) fra Harvard Law School.
Rikke Hougaard Zeberg
Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen. Rikke Hougaard Zeberg er tidligere underdirektør i DR Nyheder. Hun har desuden været kontorchef i Center for Kvalitet, Afbureaukratisering og Ledelse i Finansministeriets departement samt chefkonsulent i Den Digitale Taskforce og Regelforenklingskontoret i Finansministeriets departement. Hun er uddannet cand.merc.jur.
Birgitte Hass
Adm. direktør i IT-Branchen. Birgitte Hass har tidligere været adm. direktør i it-virksomheden Forsikringens DataCenter og har desuden været leder hos IBM. Hun har i ni år siddet i IT-Branchens hovedbestyrelse. Birgitte Hass er uddannet cand.scient. i fysik, matematik og datalogi.
Niels Bertelsen
Formand for PROSA – Forbundet af It-professionelle. Niels Bertelsen blev valgt som faglig sekretær i PROSA første gang i 1988. Fra 2000-2005 var han organisatorisk næstformand i PROSA. Han forlod posten i 2005 og blev ansat i DSB. I 2008 vendte han tilbage til PROSA som formand. Han har læst datalogi ved Københavns Universitet.
Birgitte Kofod Olsen
Jurist og partner i Carve Consulting. Birgitte Kofoed Olsen er tidligere formand for Rådet for Digital Sikkerhed. Hun har desuden været CSR-chef i Tryg og afdelingsleder og vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder. Birgitte Kofod Olsen er uddannet cand.jur og ph.d. i it og privatlivsbeskyttelse ved Københavns Universitet.
Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening. Forinden har hun siden 2007 været formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst og gennem otte år været medlem af foreningens hovedbestyrelse. Hun er uddannet socialrådgiver.
Peter Pagh
Juraprofessor ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet offentlig forvaltning. Han er uddannet dr.jur.
Pia Færch
Kontorchef for KL’s kontor for Digitalisering og Borgerbetjening. Pia Færch har ansvar for at sikre fremdrift og resultater af den fælleskommunale handleplan, ligesom hun arbejder aktivt med realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, bl.a. som styregruppemedlem. Hun har tidligere arbejdet med digitalisering på teknik- og miljøområdet.
René Gade (ALT)
It- og digitale frihedsrettigheder-ordfører. René Gade har været medlem af Folketinget siden valget 18. juni 2015. Han har læst film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.
Torsten Schack Pedersen (V)
It-ordfører og medlem af Retsudvalget. Torsten Schack Pedersen har været medlem af Folketinget siden 2005. Han er uddannet cand.polit. ved Københavns Universitet.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen

































