Venstre får ny politisk ordfører

ORDFØRER: Inger Støjberg overtager posten som politisk ordfører for Venstre efter Ellen Trane Nørby.
Inger Støjberg vender tilbage til posten som politisk ordfører for Venstre.
Inger Støjberg vender tilbage til posten som politisk ordfører for Venstre. Foto: Les Kaner
Anne Justesen

Venstres folketingsgruppe har valgt integrationsordfører Inger Støjberg som ny politisk ordfører efter Ellen Trane Nørby, som er gravid. 

"Jeg er meget glad for, at gruppen har valgt mig. Der venter et kæmpe stykke arbejde forude, hvis vi skal sikre, at vi får en ny regering. Jeg vil kæmpe med alt, hvad jeg har. Vi har brug for, at Danmarks næste statsminister bliver Lars Løkke Rasmussen," siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse. 

Posten som politisk ordfører er ikke ny for Støjberg. Hun var også politisk ordfører fra 2007-2009. Fra 2010-2011 var hun beskæftigelsesminister i VK-regeringen. 

Skiftet af politisk ordfører sker, fordi Ellen Trane Nørby efter planen skulle være Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget i maj. Hun trak dog tidligere på måneden sit spidskandidatur, da hun er gravid og går på barselsorlov senere på året. Ny EP-spidskandidat bliver Ulla Tørnæs. 

Dokumentation

Blå bog: Inger Støjberg 
Født i 1973 i Hjerk

Folketingsmedlem for Venstre siden 2001.

Parlamentarisk karriere
Beskæftigelsesminister fra 23. februar 2010 til 3. oktober 2011.
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling fra 7. april 2009 til 23. februar 2010.
Politisk ordfører 2007-2009. Fødevare-, familie- og forbrugerordfører 2005-2007.
Formand for Økontaktudvalget 2003-2005.
Medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling 2001-2005.
Næstformand for Venstres folketingsgruppe 2005-2007.

Uddannelse og erhverv
Master of Business Administration, Aalborg Universitet, 2013.
InformationsAkademiet, 1999.

Freelancejournalist, Støjberg Kommunikation, fra 2001.
Redaktør, Viborg Bladet, fra 1999 til 2001.

Kilde: FT.dk 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00