Kæmpe boom i tilsagn til alment byggeri
Jørgen Skadhede
JournalistVi er glade for, at den vare, vi har på hylden, bliver efterspurgt. Også selv om vi er klar over, at der er en ketchup-effekt, og at nogle projekter vil falde fra.
Bent Madsen
Direktør i Boligselskabernes Landsforening
Antal boliger i alt:
2003: 8.600
2004: 7.300
2005: 6.600
2006: 5.300
2007: 4.000
2008: 3.100
2009: 2.700
2010: 5.700
Det har ellers ligget underdrejet i en håndfuld år nu, men i 2010 vendte udviklingen. Efter nedgang i det almene byggeri i seks år i træk, blev der i 2010 påbegyndt byggeri af 5.700 almene boliger. En fordobling i forhold til 2009 og det højeste antal siden 2005.
Og der er udsigt til endnu mere vækst i det almene boligbyggeri, hvor der er blevet oparbejdet et efterslæb af nybyggeri af både ungdomsboliger, ældreboliger og familieboliger.
Rekordhøjt antal tilsagn
Kommunerne har i 2010 givet tilsagn til byggeri af yderligere 16.774 almene boliger. Det er det højeste antal tilsagn i mere end 30 år. Det meget høje antal tilsagn skyldes primært, at kommunerne i de sidste måneder af 2010 har hamstret tilsagn hos Socialministeriet i stor stil.
Boom i tilsagn til alment byggeri
Antal Boliger | I alt | Familieboliger | Ældreboliger | Ungdomsboliger |
2000 | 5891 | 2220 | 2790 | 881 |
2001 | 6080 | 1828 | 3887 | 365 |
2002 | 14215 | 6090 | 7034 | 1091 |
2003 | 7961 | 2751 | 4577 | 633 |
2004 | 6323 | 2414 | 3295 | 614 |
2005 | 6151 | 1394 | 4105 | 652 |
2006 | 7640 | 1369 | 5813 | 458 |
2007 | 183 | 30 | 152 | 1 |
2008 | 2233 | 145 | 1983 | 105 |
2009 | 4112 | 1415 | 2191 | 506 |
2010 | 16664 | 7191 | 5734 | 3739 |
*Dertil er der givet tilsagn til 110 friplejeboliger i 2010, 193 i 2009 og 144 i 2008.
Kilde: Socialministeriet