Foreningen Bofællesskab.dk så dagens lys for fire år siden, og en række nye aktører etablerer bofællesskaber som en god forretning. Men ved vi nok om bofællesskaberne til at kunne monitorere udviklingen og belyse dette felt i tilstrækkelig grad?

På BUILD – Institut for Byggeri, By & Miljø på Allborg Universitet har vi med støtte fra Realdania kortlagt danske bofællesskaber i samarbejde med foreningen Bofællesskab.dk og virksomheden Falkenstjerne Fælles. Vi har undersøgt, hvem der bor i bofællesskaberne, hvilke boliger de bor i, hvor lang tid de har boet der, ejerformerne, hvor boligerne ligger og meget mere.

Undersøgelsen er netop udkommet og de væsentligste observationer fra arbejdet er, at der er blandt andet, at der er en historisk høj aktivitet på markedet for bofællesskaber. Derudover er bofællesskaber oftest placeret tæt på de større byer mens beboersammensætningen er relativt snæver. 

Bofællesskaberne ligger omkring byerne
Kortlægningen har identificeret lidt over 400 bofællesskaber og omkring 10.000 boligenheder i de eksisterende bofællesskaber (etableret til og med 2021). Heraf er 152 aldersblandede bofællesskaber med 3.400 boligenheder og 235 seniorbofællesskaber med 5.500 boligenheder.

Bliver den store interesse for bofællesskaber så også fulgt af en tilsvarende aktivitet i forhold til at etablere dem? Svaret er ja. Alene i perioden 2015 til 2021 er der årligt etableret 15 til 20 bofællesskaber med omkring 600 boligenheder i alt, mens det i tidligere perioder typisk har ligget på årligt 5 til 10 bofællesskaber med omkring 100 boenheder. Væksten omfatter både de aldersblandede bofællesskaber og seniorbofællesskaber.

Det kan være svært at finde bofællesskaber, der er til at betale eller få adgang til

Jesper Ole Jensen, Camilla Nielsen-Englyst og Anna Falkenstjerne 
Hhv. seniorforsker hos BUILD, konsulent hos bofællesskab.dk og stifter af Falkenstjerne Fælles

Men hvor ligger bofællesskaberne og hvor rekrutterer de fra? Set i forhold til befolkningstallet rummer bofællesskaberne en overrepræsentation af beboere i hovedstadsregionen og omkring de største byer. Hovedstadsregionen er i analysen dog forstået som spredt ud over en meget stor del af Sjælland, hvilket betyder, at tilflyttere fra hovedstaden typisk opfatter deres flytning, som at de er flyttet på landet.

Samtidig er der en underrepræsentation i kommuner længere væk fra de største byer og i landets yderkommuner. Det ser derfor ud til, at yderkommuner har svært ved at rekruttere beboere til bofællesskaber fra andre kommunetyper og det på trods af bofællesskabernes popularitet. En undtagelse er, at beboerne i seniorbofællesskaber er svagt underrepræsenterede i hovedstadsregionen, og overrepræsenteret i kommuner længere væk fra de større byer. 

Afspejler ikke befolkningen
Beboerne i bofællesskaberne afspejler imidlertid ikke befolkningen som helhed. I de aldersblandede bofællesskaber er der flere kvinder, færre med indvandrerbaggrund, flere børnefamilier, færre unge og flere med høje lønninger end i befolkningen som helhed.  
Bofællesskaber skaber stærke fællesskaber og modvirker ensomhed.

Derfor kunne man ønske, at grupper som enlige og personer med lav indtægt var langt bedre repræsenterede, særligt i de aldersblandede bofællesskaber. Men det kan være svært at finde bofællesskaber, der er til at betale eller få adgang til, da flere kræver overskud og en høj social kapital.

Beboersammensætningen hænger formentlig sammen med den måde, som bofællesskaber typisk er blevet etableret på, nemlig ved at en gruppe beboere selv har taget initiativet. Den proces kræver ressourcer, kompetencer og tålmodighed - foruden finansiel kapital.  
Det kunne derfor være oplagt med flere almene boliger i bofællesskabsformen, særligt i de aldersblandede bofællesskaber.

En stor udfordring er derfor, hvordan man kan få spredt bofællesskaberne og de mange gevinster, der er forbundet med dem, helt ud i hjørnerne af det danske samfund. I byudviklingen er der brug for andre boligformer, så de mange ældre i større boliger kan frigive plads til børnefamilierne.

Men der skal kommunal vilje til for at etablere de bofællesskaber, der synes at være behov for. Og det skal ske i et samarbejde med borgere, udviklere og boligselskaber. Kortlægningen giver også anledning til en række andre diskussioner, eksempelvis hvorvidt det er mere bæredygtigt at bo i bofællesskab.

Den gør det ligeledes muligt at lave yderliggere analyser af bofællesskaber og monitorere udviklingen i dem. Derfor vil vi med rapporten opfordre til at anvende og udbygge den fælles viden om bofællesskaberne.