Teknologisk Institut: Vi skal holde fast i klimakravene, når vi implementerer det nye bygningsdirektiv

Det bliver også noget, som kommer til at ramme danske boligejere – og måske endda deres sommerhuse.

Selvom der ikke bliver stillet specifikke krav for boliger, så har direktivet fokus på reduktion af det gennemsnitlige energiforbrug med en 16 procents reduktion i 2030 og 20 til 22 procent i 2035.

Heftig debat om den planetære grænse
I Danmark har vi gennem de senere år haft fokus på de klimakrav, der blev introduceret i bygningsreglementet fra starten af 2023.

Klimakravene gælder lige nu kun for nye, store bygninger, og de er så lempelige, at det ikke reelt flytter noget klimamæssigt.

Men det har sat skub i at få produceret de nødvendige miljøvaredeklarationer for at kunne regne på klimapåvirkningerne, og flere og flere virksomheder ved nu, hvad en livscyklusanalyse og en miljøvaredeklaration er.

Og det er en god start.

I byggebranchen er der lige nu en heftig diskussion om, hvor grænseværdien bør ligge, for at byggeriet holder sig inden for den planetære grænse for menneskeskabt klimabelastning.

Der er også dialog om at få andre faser af byggeprocessen med, herunder byggepladsaktiviteter og nedrivning, ligesom der er dialog om, at renovering skal med.

For vi kommer ikke uden om, at det mindst klimaskadelige byggeri er det, vi allerede har bygget, og som nu kræver renovering og eller transformation for fortsat at kunne anvendes – måske til nye funktioner.

Kunsten er samtænkning

I Danmark har vi med andre ord fokus på mere end bare energi.

Klimakravene gælder lige nu kun for nye, store bygninger, og de er så lempelige, at det ikke reelt flytter noget klimamæssigt.

Mette Glavind
Direktør for Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

Og det bringer mig tilbage til bygningsdirektivet, som desværre alene stiller krav til energi og ikke til de konsekvenser, der er på klimaet.

Og klimakrav er vigtigt i forhold til at innovere på materialesiden og byggeprocessen, så vores bygninger reducerer det samlede klimaaftryk.

Kunsten bliver at få implementeret direktivet i de nationale krav, så det gode fra de danske klimakrav, der snart skal strammes, og presset fra EU på energi og på renovering af eksisterende bygninger bliver samtænkt på en måde, så den danske byggebranche leverer på både energi og klima.

Og så er det rigtig vigtigt at sikre, at den danske implementering af direktivet sker på en måde, så det ikke bliver for kompliceret at renovere bygninger.

Bliver benspændet for stort, kan vi ende med en utilsigtet virkning. Nemlig, at det er nemmere at rive bygninger ned og opføre nye, sådan som det desværre ofte er i dag.

Det er vigtigt, at vi lykkes med at få ændret den praksis i en branche, som de fleste efterhånden ved er en af de helt store klimasyndere med ansvar for 40 procent af energiforbruget, 30 procent af ressourceforbruget, 30 procent af CO2-emissionerne og 35 procent af affaldsproduktionen.