Af Kim Ruberg
Direktør i Jøp, Ove & Myrthu Vest, bestm., Danmark på Vippen

Det er et simpelt faktum, at Danmarks rigdom er grundlagt på driftige menneskers initiativ og risikovillighed parret med pengeinstitutters konkrete vurdering af disse menneskers soliditet, troværdighed og vilje til at betale de lån tilbage, der sætter dem i stand til at starte deres virksomheder.

Sådan er alle vores store virksomheder blevet til, sådan er andelsbevægelsen blevet til, sådan er den lille håndværker og store og små forretninger startet.

Lokalkendskab, købmandskab og konkret kreditvurdering af personer og forretningsplaner. Det er i al sin enkelhed opskriften på at få sat ekstra gang i Danmark og skabe grundlag for at bevare vores velfærd, også i en tid med global konkurrence.

Postnummer afgør kreditværdighed
Men det er en opskrift, vi nu vender ryggen til. Og det til fordel for verdensfjerne Djøf-regneark, administreret af embedsmænd, der aldrig selv vil komme i nærheden af at drive hverken en succesfuld virksomhed eller et succesfyldt pengeinstitut.

Pengeinstitutternes udgangspunkt er et ønske om at drive en sund forretning ved at låne penge ud til mennesker, der kan få dem til at yngle. Djøf’ernes udgangspunkt er et regneark, hvor postnummeret automatisk bestemmer, om en låntager er sund eller ej, og hvis pengeinstitutterne vover at låne penge ud til det postnummer, skal de hensætte så mange penge til tab, at de ikke kan drive deres forretning.

Lad lokalt baserede pengeinstitutter vurdere den lokale kreditværdighed ud fra et indgående og konkret kendskab til de lokale forhold og de konkrete personer, der optager lånene.

Kim Ruberg
Direktør i Jøp, Ove & Myrthu Vest, bestm., Danmark på Vippen

Djøf’ere tager også fejl
Hvorfor er det, at vi her i Danmark blindt tror på, at en håndfuld teoretikere på Slotsholmen i København med hel- eller halvøkonomiske uddannelser er de bedste til at ’regne ud’, hvordan man driver et pengeinstitut på Lolland, Fyn eller Nordjylland? Ja, der er små pengeinstitutter, der er gået ned, men det er der også store, der er, og mon ikke de fleste er enige om, at det pengeinstitut, der i virkeligheden gjorde det dårligst, er det største af dem alle: Danske Bank.

Her er der ellers nok af samme type Djøf’ere, som nu sidder i ministerier, styrelser og tilsyn og ødelægger de lokale kreditmuligheder ved at gennemtvinge deres sædvanlige mantra: ensartede regler for alle, udvidet kontrol og centralisering af så mange funktioner som muligt.

Og det mest besynderlige af alt: Hvorfor bliver vi ved at lytte til dem og gøre, hvad de siger, når der er meget solid videnskabelig dokumentation for, at økonomers evner til at beregne rigtige scenarier er så dårlige, at en abe, der kaster med pile efter en væg med forudsigelser, rammer lige så godt som de økonomiske eksperter, og at The Economist har bevist, at skraldemænd i London er bedre til at forudsige økonomien end topøkonomerne i samme by.

Lad lokale pengeinstitutter vurdere
Lad os stole på den metode, der har givet Danmark succes i mere end 100 år. Lad lokalt baserede pengeinstitutter vurdere den lokale kreditværdighed ud fra et indgående og konkret kendskab til de lokale forhold og de konkrete personer, der optager lånene. Det var nemlig ikke de lokale lån, der gav problemer i kreditkrisen. Det var spekulanter udefra, der lokkede enkelte bankdirektører til at kaste sig ud i eventyr, de ikke kunne overskue.

Det skal ikke ødelægge et kreditsystem, vi har nydt godt af i årtier, og som vi stadig kan nyde godt af i årtier fremover – hvis blot Djøf’erne vil løsne grebet og lade være med at straffe lokale pengeinstitutter, der bruger deres lokale kendskab, og de ærkedanske, og i øvrigt meget sunde – men for Djøf’ere åbenbart ukendte – egenskaber: sund fornuft, godt købmandskab, lokal forankring og ansvarlighed.

Hav tillid til de lokale pengeinstitutter
Det ’gamle’ danske system er i virkeligheden også det nye globale kreditsystem. I de brølende asiatiske økonomier er der ved at opstå et helt nyt lånemarked, hvor nye kreditgivere vurderer låntagerne på bagrund af ’venner’ og ’likes’ på sociale medier. Det er det 21. århundredes bekræftelse af principperne bag lokalbaseret kreditgivning.

Smid regnearkene ud, stol på, at de lokale pengeinstitutter kan tilbyde lån med basis i viden og erfaring, og lad deres bestyrelser, aktionærer og kunder være dem, der kontrollerer de bankdirektører, de har ansat. Det er de nok alligevel bedre til end Djøf’erne på Slotsholmen.