DI Dansk Byggeri: Vi kan spare op til 160 milliarder kr. på energieffektiviseringer

DEBAT: Den samlede klimaindsats handler ikke kun om at reducere CO2-udledninger, men også om at mindske ressourceforbruget. Med energieffektiviseringer kan vi måde mindske ressourceforbruget og spare milliarder af kroner, skriver Torben Liborius.

Den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Her er energieffektiviseringer af bygningsmassen vigtig, skriver Torben Liborius.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Liborius
Underdirektør, DI Dansk Byggeri

Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det korte svar er nej.

Men egentlig er spørgsmålet forfejlet, for den grønne omstilling har mange bidragsydere, og der er gennemført mange initiativer over snart mange år. Ofte som et samspil mellem regulering og udvikling i produkter og processer.

Når spørgsmålet alligevel stilles, skyldes det, at nogle er blevet overbevist om, at det ikke giver mening at spare på energien i danske bygninger, når el- og varmeproduktionen alligevel er på vej til at blive grøn og fossilfri.

Selv i en fremtid, hvor al el- og varmeproduktion efter planen vil være baseret på vedvarende energi, vil det stadig være en god investering at løfte de eksisterende bygninger til et energimæssigt fornuftigt niveau.
Torben Liborius
Underdirektør, DI Dansk Byggeri

Omkostningseffektiv grøn omstilling
Men for det første er energien endnu ikke fossilfri, og derudover handler den samlede klimaindsats ikke kun om at reducere CO2-udledningen. Man kan godt få det indtryk, men det handler også om ressourceforbruget.

Det handler om at bruge den grønne omstilling til genrejsning af økonomien. Og endelig har regeringen meldt ud, at den grønne omstilling ikke må koste noget, fordi det også handler om velfærd.

Det bliver ikke muligt at gøre den grønne omstilling gratis, men derfor er det netop vigtigt, at den grønne omstilling bliver så omkostningseffektiv som muligt. Her er energieffektivisering og ressourceoptimering af bygningsmassen vigtig.

Danmarks energipolitik står på tre ben; energieffektivisering, udbygning af vedvarende energi og elektrificering inklusiv såkaldt sektorkobling. De tre ben udgør tilsammen den billigste og mest effektive grønne omstilling.

Danmark har stærke kompetencer på alle tre områder, og det betyder, at alle, det vil sigebåde erhvervslivet, husholdningerne og den offentlige sektor, kan bidrage og høste gevinster.

Der er sket store fremskridt
Siden de første energikrav kom ind i Bygningsreglementet i 1979 er der sket store fremskridt, både gennem skærpede krav og gennem et stort fokus på udvikling af både materialer og processer. Derved er energiforbruget til drift i nye bygninger reduceret med 70 procent siden 2010.

Senest har cement- og betonindustrien lanceret ambitiøse mål om at reducere deres CO2-udledning med 50 procent, og teglværkerne har ligeledes bragt deres udledninger markant ned. Mange arkitekter og rådgivere lancerer grønne initiativer, og byggepladserne er på vej til at blive fossilfrie.

Endelig er der fokus på cirkulær materialeanvendelse, hvor 87 procent af bygningsaffaldet allerede genanvendes. Alle disse fremskridt er sket både gennem skærpede krav, og ved at virksomhederne har drevet udviklingen og været i dialog med politikere og myndigheder om udviklingen af kravene.

Og så må man ikke glemme den udvikling, der sker gennem EU’s direktiver og forordninger om energieffektivitet, bygninger og byggevarer, hvor både danske organisationer og politikere har deltaget aktivt.

Stort behov for vedvarende energi til andre formål
Selv i en fremtid, hvor al el- og varmeproduktion efter planen vil være baseret på vedvarende energi, vil det stadig være en god investering at løfte de eksisterende bygninger til et energimæssigt fornuftigt niveau.

Det betyder nemlig, at opgaven med at omstille til et fossilfrit energisystem bliver en mere overkommelig opgave. Der vil være rigelig anvendelse for al den vedvarende energi, der kan produceres, til Power-to-X med videre, så et mindre træk fra bygningsmassen vil frigøre ressourcer til andre sektorer.

Forbedringer af bygningsmassen handler nemlig ikke kun om at reducere CO2-udledningen, det handler også om at reducere ressourceforbruget. EA Energianalyse har beregnet, at vi samlet set kan spare 14 milliarder kroner frem til 2030, hvis vi gennemfører rentable energieffektiviseringer i bygninger og industri. Og helt op til 160 milliarder kroner frem til 2050, hvor Danmark skal være CO2-neutral.

Læs også

SF: Opret en lånepulje til energirenoveringer i kommunerne

Debat

Der er altså både gode økonomiske og praktiske argumenter for at forbedre bygningsmassen. DI er i sin netop fremlagte 2030-plan, som hedder ”Danmark tilbage til fremtiden”, kommet med en række konkrete forslag, der vil øge energieffektiviseringerne i bygningsmassen.

Blandt andet er der behov for en langsigtet strategi, ligesom også regioners og kommuners bygninger bør omfattes af krav til renoveringstakten, og energimærkerne skal forbedres og gøres digitale.

En politisk systemfejl med omkostningerne
Når det alligevel kan være tillokkende for politikerne og finansministeriet at fokusere mere på udbygningen af vedvarende energi, kan det også skyldes, at her viser omkostningerne sig ikke som udgifter for de offentlige kasser, sådan som de gør, når de offentlige bygninger skal renoveres, eller der skal stimuleres med tilskudsordninger.

I stedet viser omkostningerne sig på elregningen hos forbrugerne og erhvervslivet. Det kan vel bedst beskrives som en komfortabel medvind for dem, der argumenterer for udbygning af den vedvarende energi.

Det må ikke misforstås som et argument imod udbygningen af den vedvarende energi, for som nævnt skal energipolitikken stå på tre ben. Men det kan måske forklare, hvorfor det kræver lidt mere lobbyindsats at løfte den anden dagsorden og vigtigheden af at have det samfundsøkonomisk rentable niveau for øje.

Bedre boliger er også en gevinst
Når man renoverer bygningsmassen, så får man ikke kun en lavere varmeregning, man får også bedre indeklima og højere komfort med i købet. Et godt eksempel på en politisk beslutning, der vil give store besparelser på energiforbruget og samtidig bedre boliger, er de mange renoveringsprojekter, der er på vej i den almene boligsektor.

Den grønne boligaftale fra foråret sikrer, at investeringer i almene boliger for 18,4 milliarer kroner over de næste to til tre år og 30 milliarder kroner frem til 2026. Forhåbentlig kan der også i stor skala skabes nogle løsninger, der kan eksporteres.

På den måde opfylder man flere af de centrale politiske mål, og nej, kampen om den grønne omstilling er ikke tabt, den har derimod flere vindere – hvis det overhovedet er en kamp.

Dokumentation

Temadebat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Når snakken falder på den grønne omstilling i Danmark, nævnes løsninger som flere elbiler, power-to-x og store vindmølleparker. Kun sjældent nævnes energirenoveringer og effektiviseringer af bygninger i diskussionen om løsninger på den grønne omstilling.

Har byggeriets rolle ændret sig, så der ikke længere er brug for, at byggeriet omstiller sig? Skal pengene i stedet bruges på grøn produktion og distribution, så byggeriet kan læne sig tilbage og vente på, at produktionen og distributionen bliver grøn?

Det spørger Altinget By og Bolig om i denne temadebat.

Her er debattørerne: