EjendomDanmark: Det kan blive nødvendigt at sætte lejeloven til side for at huse ukrainske flygtninge

Der skal ikke bruges mange minutter på nyhedssider, før den grumme virkelighed i Ukraine rammer én. Brave folk kæmper for deres land – mens lige så modige og stærke ukrainere har søgt mod tryghed. En tryghed, som vi heldigvis har her i Danmark.

En unik situation kræver unikke løsninger, og hvis der skal drages én positiv ting ud fra coronakrisen, så er det, at vi har lært og set, hvordan vi under pludseligt ændrede rammer kan stå sammen og finde løsninger. Det er samme tilgang, der gør, at lovgivningen for ukrainske flygtninge så hurtigt kunne falde på plads.

Alle må bakke op

Men lovgivning og gode ambitioner gør det ikke alene. Når mange tusinde mennesker flygter til Danmark, skal de have et sted at bo. Og størrelsen på den udfordring slår alle tidligere erfaringer. Aktuelt er der givet opholdstilladelse til 22.000 ukrainere efter særloven, men myndighederne forventer, at vi ender med at modtage 100.000 ukrainske flygtninge. 

Vejen til en bolig går ofte gennem kommunen, og de offentligt medfinansierede almene boliger står naturligt i første række, særligt i de egne, hvor der faktisk findes en del ledige og billige almene boliger. Men hvis vi skal i mål med en opgave af denne kaliber, bliver alle gode kræfter nødt til at bakke op om arbejdet.

Det private erhvervsliv har allerede udvist samfundssind og doneret både store pengebeløb, varer og ydelser, og ejendomsbranchen er også en naturlig del af løsningen.

Branchen står klar til at hjælpe, men boliger er bare ikke som så mange andre varer. For når du donerer en togtur, en dyne eller en vandpumpe, er der tale om en afgrænset donation. Når der bliver indgået aftaler om lejemål med private udlejere er udgangspunktet derimod, at der er tale om en permanent løsning. Det skaber et dilemma – som vi heldigvis kan løse sammen.

Afvigelser fra lejeloven

Der er få ledige lejeboliger i Danmark helt generelt. Tomgangen er lav, selvom der bygges nyt, og der er i forvejen stor efterspørgsel på lejeboliger, særligt i de største byer. Derfor er vi nødt til at turde omfavne kortsigtede løsninger, hvis vi skal finde trygge rammer til vores ukrainske medborgere.

Måske er tiden inde til, at de private udlejere undtagelsesvist og i forhold til disse særlige tilfælde får ”lov til” at se bort fra nogle af de mest restriktive elementer i lejelovgivningen. Giv udlejerne en mulighed for at tilbyde tidsbegrænsede lejekontrakter til nedsat husleje og med nedsat istandsættelsesforpligtelse, så vi kan hjælpe flere ukrainerne til at få et trygt hjem, kort efter de lander i Danmark. 

Vi er nødt til at turde omfavne kortsigtede løsninger, hvis vi skal finde trygge rammer til vores ukrainske medborgere

Lena Hartmann
Juridisk direktør, EjendomDanmark

Når ukrainerne så har fået fodfæste og forhåbentlig er blevet en del af arbejdsmarkedet, kan dialogen om en mere permanent løsning på almindelige vilkår påbegyndes. 

Det tror vi kan være afgørende for at skabe sammenhæng mellem de gode intentioner og de praktiske realiteter. Ellers er udlejere bundet til at bidrage med donationer i stedet for at hjælpe dér, hvor der kan hjælpes bedst – nemlig med den vare, der mangler mange steder - lejeboligen.

Det gælder ikke mindst i de store byer, hvor alle, der har været på jagt efter en lejebolig, ved, at der er mange om buddet, og mulighederne er begrænsede.

Et sundt boligmarked er netop kendetegnet ved, at der ikke er en masse tomme boliger, som står klar på hylderne. Hvis vi skal have succes med at sikre boliger nok – og det er en bunden opgave – så skal alle parter inklusiv politikere og lejeorganisationer være med på, at vi midlertidigt og i lyset af den helt særlige situation, begynder at se på nye muligheder heriblandt de løsninger, der kan findes ved at ændre på reglerne med henblik på at imødekomme disse unikke tilfælde.