Af Torben Christensen
Administrerende direktør, Ejendomsforeningen Danmark

Alle boligtyper er vigtige at have på det danske boligmarked. Det gælder andelsboligen, men det gælder også ejerboligen, den almene lejebolig og den private lejebolig. Et mangfoldigt udbud af boliger sikrer, at der er en bolig til os i forskellige livssituationer.

Det kan være, hvis man eksempelvis skal flytte fra en landsdel til en anden for en periode, eller hvis der sker familieforøgelse, og man skal flytte til en større bolig hurtigt.

Tilbudspligten er ikke et boligpolitisk redskab til at sikre denne mangfoldighed. En udvidelse af tilbudspligten vil betyde, at antallet af andelsboliger vil stige, men at antallet af private lejeboliger samtidig vil falde yderligere.

Jesper Larsen fra Lejernes LO gjorde sig selv til smagsdommer i et indlæg her på altinget.dk den 23. august, hvor han meldte ud, at andelsboligen grundlæggende er bedre end den private lejebolig. De nuværende regler om tilbudspligt betyder allerede, at der hvert år omdannes omkring 4.000 private lejeboliger til andelsboliger.

Hvis man alene ønsker at fremme andelsboligen og samtidig vil nedlægge private lejeboliger, så er tilbudspligten et boligpolitisk værktøj til det. Men det har intet med mangfoldighed på boligmarkedet og blandede byer at gøre – tværtimod.

Derfor skal der sættes gang i byggeriet af flere boliger, og det skal gøres mere attraktivt at investere i boligbyggeri og skabe mangfoldige byrum.

Torben Christensen, administrerende direktør i Ejendomsforeningen

Britt Bager, der er Venstres boligordfører, skriver i et indlæg her på portalen 1. september, at Venstre ønsker byer med blandede boligformer. Derfor vil hun sammen med minister Inger Støjberg først give tilbudspligten et eftersyn, før de tager stilling til eventuelle ændringer. Det lyder ganske fornuftigt, og vi bidrager gerne med vores erfaringer og synspunkter.

Tilbudspligt: En privatøkonomisk gevinst for de få
Tilbudspligten giver i dag nogle få tilfældige lejere i en ejendom en mulighed for at opnå en skattefri, privatøkonomisk gevinst. Den lejer, der bor i boligen, når den omdannes til andelsbolig, får nemlig mulighed for at sælge sin andel på langt bedre vilkår end de vilkår, ejendommen er købt på. Det er altid billigere at købe en hel ejendom end at købe boligerne enkeltvis.

Som nævnt i mit forrige indlæg, så er tilbudspligten i dag kun til fordel for de få, der tilfældigvis er lejere i en ejendom på det rigtige tidspunkt. Tilbudspligten betyder, at der omfordeles op imod en milliard kroner årligt fra nogle lejere til nogle andre lejere. Og samtidig reduceres udbuddet af lejeboliger for dem, der ikke kan eller vil købe en andelsbolig.

Jeg mener fortsat, at den bedste løsning samfundsmæssigt vil være, at tilbudspligten afskaffes. Lejerne skal naturligvis have mulighed for at købe ejendommen, og omdanne den til en andelsboligforening. Men det skal ske på almindelige markedsvilkår – altså på samme vilkår som for alle andre.

Populært at leje sin bolig
Bolig-politikerne bør også tænke på, at det er blevet populært at leje sin bolig. Det skyldes flere ting, blandt andet at det giver en stor økonomisk sikkerhed, at man ved, hvad man skal betale, og ikke pludselig står med en stor regning til et nyt tag eller et nyt fyr.

Det er også blevet moderne at bo i lejlighed, og det øger efterspørgslen efter alle typer lejligheder, ikke mindst de nye eller moderniserede lejligheder i byerne, som passer godt til den moderne familie. Den tendens vil formentlig blive forstærket i de kommende år og vil udfordre både andels- og ejerboligen.

Det overordnede boligpolitiske mål må derfor være, at der etableres flere boliger i de byer, hvor presset er stort. Derfor skal der sættes gang i byggeriet af flere boliger, og det skal gøres mere attraktivt at investere i boligbyggeri og skabe mangfoldige byrum.

Vi har derfor brug for langsigtede boligpolitiske visioner frem for smagsdommere og kortsigtede politiske indgreb.