Håndværkerfradraget har været elsket og hadet, lige siden det blev indført i 2011.

Men nu bliver det lagt i graven. 

Partierne bag finansloven er således enige om at afskaffe den del af boligjobordningen, der giver danskerne mulighed for at trække håndværksydelser fra i skat. 

Det sker for at undgå overophedning i byggebranchen, fremgår det af aftalen.

“Vi går ind og siger, at vi skal lette foden for speederen i bygge- og anlægssektoren. Det gør vi dels ved at fjerne håndværkerfradraget i boligjobordningen, men også ved at udskyde nogle renoveringer indenfor det almene," sagde finansminister Nicolai Wammen, da han præsenterede aftalen mandag. 

Det er dog først fra 1. april 2022, at danskerne ikke længere vil kunne trække udgifter til håndværkere fra. Det er mest fair, mener finansminister Nicolai Wammen. 

“Hvis man har fået sat sit arbejde i gang og fået det håndteret inden udgangen af april, kan man også få del i håndværkerfradraget. (...) Det er en fair måde at gøre det på," sagde finansministeren.

Afskaffelsen af håndværkerfradraget ventes at frigøre 260 millioner kroner i statsbudgettet næste år. Det tal vil ifølge Finansministeriets beregninger stige til 370 millioner kroner i 2023. 

Håndværkerfradraget er blot den ene del af den samlede boligjobordning, der gennem servicefradraget også giver danskerne mulighed for at trække udgifter til eksempelvis rengøring, børnepasning eller havearbejde fra i skat. 

Sidste år benyttede over 540.000 danskere sig af boligjobordningen.