Hovedstadsudspil deler S-borgmestre på Vestegnen

UDSPIL: Københavns Omegnskommuner har længe efterspurgt lempelser i planloven, der kan føre til flere boligbyggerier. Borgmestrene har dog forskellige opfattelser af, om regeringens hovedstadsudspil virker efter hensigten.

Borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S) er ikke begejstret for regeringens hovedstadsudspil.
Borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S) er ikke begejstret for regeringens hovedstadsudspil.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Omegnskommunerne er kommet med en lang række indspil til regeringen, og jeg tvivler på, at de har læst dem, for de er ikke at finde i udspillet

Steen Christiansen (S)
Borgmester, Albertslund Kommune

Der er stort potentiale for nybyggeri uden for den centrale del af hovedstaden. Det er et af udgangspunkterne i regeringens hovedstadsudspil, der har udpeget 4.300 hektar ubebygget areal i omegnskommunerne til boliger og erhvervsbyggeri.

Ved at gennemføre en række ændringer af Fingerplanen skal det fremover blive nemmere for omegnskommunerne at afhjælpe blandt andet det pressede boligmarked i hovedstaden, lyder det.

”Hele hovedstadsområdet er stramt styret af planlovgivning, men nu åbner vi nye byområder, hvor man får tilladelser til at bygge,” siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

0:000:00