Intego ansætter ny afdelingsleder

Installationskoncernen Intego har ansat Flemming Jacobsen som ny afdelingsleder for industriel it og automation.

Kristian Tolbøll

Flemming Jacobsen er valgt som ny afdelingsleder hos Intego i Århus. Her skal han lede den nyetablerede afdeling for industriel it og automation. Det skriver Metal Supply.

Virksomheden Intego beskæftiger sig med samlede el-tekniske løsninger til industri, infrastruktur og erhverv.

Flemming Jacobsen er udlært elektriker og uddannet teknikumingeniør. Han har siden 1991 arbejdet med it og automation inden for maskinbyggerbranchen. Han har tidligere været afdelingsleder hos Linco Food Systems i Trige.

0:000:00