Landdistrikternes fællesråd: Kommuner kan ikke sikre nedrivning alene

Af Steffen Damsgaard 
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Hvis vi vil skabe bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark, skal vi også sikre en nedrivningspulje, der kan hjælpe kommunerne med at fjerne faldefærdige huse og andre bygninger. Det gør det nemlig svært for de mindre lokalsamfund at tiltrække borgere og virksomheder.

Derfor er den statslige nedrivningspulje et vigtigt værktøj i vores landdistrikter og i bestræbelserne på at sikre en bedre balance mellem land og by.

I regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse, som blev offentliggjort tidligere på året, blev det da også slået fast, at ubeboede boliger udgør en særlig udfordring for boligmarkedet med bredere samfundsmæssige konsekvenser.

Det er derfor tankevækkende, at transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) ikke mener, det er en statslig opgave at give tilskud til nedrivning af huse i landområderne.

Set fra min stol er det helt klart en statslig opgave at sikre en nedrivningspulje, der, sammen med en kommunal medfinansiering, bidrager til at fjerne faldefærdige rønner. Jeg mener faktisk, det er en forudsætning for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, som regeringen har indskrevet i sit regeringsgrundlag. 

I regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse blev det da også slået fast, at ubeboede boliger udgør en særlig udfordring for boligmarkedet med bredere samfundsmæssige konsekvenser.

Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd

Fik masser af fokus i 90’erne
Mens man i løbet af 80'erne og 90'erne brugte mange milliarder på at gennemføre byfornyelse i de større byer, har man aldrig skabt den samme oprydning og forskønnelse af åbne bymiljøer i de mindre samfund. 

Byfornyelsen til København skal blandt andet ses i lyset af, at Københavnsområdet i det forrige århundrede oplevede en betydelig befolkningstilbagegang, som prægede byen meget negativt. Der måtte landspolitisk gøres noget, og der blev sat en række initiativer i gang. Byfornyelse blev højt prioriteret.

Man fjernede den dårlige bygningsmasse, og man renoverede mange ejendomme og hævede samtidig boligstandarden. Sammen med andre medvirkende årsager kom der gang i tilflytningen til Københavnsområdet igen, og befolkningstallet steg igen.

Det var nødvendigt, og det var godt, at politikerne gjorde, som de gjorde. Men nu er turen kommet til landdistrikterne, som kæmper med en ”dobbelt urbanisering” og konsekvenserne af flere års ukritisk centralisering.

En social slagside
En rapport fra KORA viste tidligere på året, at antallet af tomme huse er vokset med 50 % på 15 år i landsogne langt væk fra de større byer. I nogle landområder står mere end hvert fjerde hus tomt, og rigtig mange af dem er klar til at blive revet ned.

Rapporten fastslår, at der er mellem 10-22.000 nedrivningsparate huse. I beregningen er nedrivningsparate erhvervsejendomme og nedrivningsparate registrerede fritidsboliger endda ikke medregnet.

Det billede bliver bekræftet af landets borgmestre. I en rundspørge til 31 landkommuner, som Landdistrikternes Fællesråd tidligere har udført, erklærer samtlige borgmestre sig således enige i, at nedrivningspuljen spiller en afgørende rolle for at kunne udvikle og forbedre landdistrikterne.

Kun to ud af de 31 kommuner mener, at de kan klare sig med færre midler, og 13 kommuner angiver et behov for flere eller markant flere midler.

I flere af vores medlemskommuner, eksempelvis Morsø, Lolland og Faaborg-Midtfyn, gør man en stor indsats for at komme de faldefærdige huse til livs. Det har nemlig også en social slagside, hvis man ikke gør det.

Under en høring i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer blev det estimeret, at der over de kommende fem år vil være en ”tilvækst” på cirka 2.000 nedrivningsparate huse. Det er en udfordring, der er til at tage og føle på.

Det bekræfter os i, at der ikke er sat nok midler af. Der er simpelthen behov for en meget større og helhjertet indsats end det, der er lagt op til i de kommende år.

Og nej, land- og yderkommuner, som i forvejen har en presset økonomi, kan ikke løfte den opgave alene, Ole Birk.