Lolland-borgmester: Flere nedrivninger er til gavn for alle

Af Holger Schou Rasmussen (S)  
Borgmester, Lolland Kommune

Det er ikke så mange måneder siden, at jeg her i Altinget med forventning så hen imod, hvad udvalget for levedygtige landsbyer vil nå frem til.

Udvalget var bredt sammensat, meget kompetent og nød allerede inden deres første møde stor politisk opbakning. Men min forventning var også iblandet en knivspids skepsis.

For én ting er at nedsætte udvalg. Noget andet er at sætte handling bag ordene. Vi har for ofte set, at det kun bliver ved de gode anbefalinger, der ikke følges til dørs.

Og nu, hvor udvalget for vores levedygtige landsbyer så har afsluttet deres arbejde og overgivet deres anbefalinger til erhvervsminister Brian Mikkelsen, kan der gøres status. Hvordan er det gået?

Det korte svar er, at det ser godt ud. Udvalget har levet op til forventningerne og har løst deres vigtige opgave – at sikre, at landsbyerne lever og har det godt.  

Nu har vi de gode anbefalinger, som hele vejen rundt kun har fået rosende ord med på vejen. Så mangler vi kun, at regering og Folketing sætter handling bag ordene, så det ikke kun bliver ved de gode hensigter, men så der også gøres en forskel.

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune

Levedygtige landsbyer er som levedygtige købstæder helt afgørende for, at provinsen lever og har det godt, og for at Danmark er i balance.

Anbefalinger er gode 
Jeg vil fremhæve anbefalingerne om at styrke den kollektive trafik og mobil- og bredbåndsdækningen. Og så er jeg især glad for forslagene om at øge puljen til nedrivninger og udvide BoligJobordningen til også at gælde for nedrivning i landzone.

Det er værktøjer, som kan tages i brug på den korte bane, som har effekt her og nu, og som vi i Lolland Kommune allerede gør flittig brug af.

Ikke fordi vi skal rive ned bare for at rive ned, men fordi vi skal tilpasse os virkeligheden. Og virkeligheden er, at vores borgere de sidste årtier er søgt mod byerne.

Siden 1971 er Lolland Kommunes indbyggertal gået fra 60.000 til 43.000. Urbanisering og centralisering har fået lollikkerne til at pakke flyttekassen.

Det er en udvikling, som vi har set overalt, men herhjemme er centraliseringen desværre også båret frem af politiske beslutninger på Christiansborg. Kommuner, politiet, domstolene, uddannelser er blevet centraliseret – listen er lang.

Det er en udvikling, som selvfølgelig har sat sig sine spor i form af i dag tomme, forladte og faldefærdige boliger. Det gælder både boliger i det åbne land, i landsbyerne og i de større byer.

I Lolland Kommune står cirka 3.200 boliger tomme. Ikke alle bør fjernes, bestemt ikke, men vi vurderer, at fortsat lige over 1.000 boliger her i kommunen bør rives ned.

Og det, selv om vi allerede har fjernet mere end 700, langt de fleste med støtte fra nedrivningspuljerne.

Huse skal fjernes 
Boligerne, der rives ned, er boliger, som skæmmer landsbyerne, som skaber ubalance på boligmarkedet, og som desværre alt for ofte bliver usunde hjem for de udsatte borgere, som presses ud af de store og dyre byer.

Det er boliger, som gemmer på en af Danmarks helt store boligsociale udfordringer, og som desværre lever i større ubemærkethed, end når udsatte bor tæt i almennyttige boliger.

Det er win-win for alle at fjerne de huse. Jo før, jo bedre, og det er derfor helt afgørende, at der fra centralt hold er støtte at hente til det fortsatte arbejde.

Derfor er anbefalingerne fra udvalget for levedygtige landsbyer så vigtige. Vi havde i Lolland Kommune ikke kunnet knække kurven over antallet af tomme boliger, hvis ikke det var for nedrivningspuljerne.

Puljerne er billige, håndgribelige løft til vores landsbyer, som har stor effekt, og som alle parter har gavn af.

Landsbyudvalget har med deres anbefalinger udstukket den rigtige kurs for udviklingen i provinsen og for et Danmark i balance, og godt begyndt er halvt fuldendt.

Nu har vi de gode anbefalinger, som hele vejen rundt kun har fået rosende ord med på vejen. Så mangler vi kun, at regering og Folketing sætter handling bag ordene, så det ikke kun bliver ved de gode hensigter, men så der også gøres en forskel.