Lotte Rod: Regeringen formår ikke at tage de valg, der kan gøre Danmark til en grøn stormagt

EU’s nye bygningsdirektiv betyder blandt andet, at boliger skal reducere energiforbruget med op mod 22 procent inden 2035.

En fjerdedel af de øvrige bygninger, som eksempelvis erhverv og offentlige bygninger, skal løfte energieffektiviteten markant inden 2035.

Vores afhængighed af energi fra et land som Rusland, er en direkte trussel for EU’s sikkerhed. 

Lotte Rod (R)
MF og boligordfører

Det kræver en stor og fokuseret indsats for renovering og konvertering fra sort til grøn energi.

Men bygningsdirektivet medfører ikke kun betydeligt lavere energiforbrug og CO2-udledninger fra bygninger.

Når vi trækker bygningsmassen med ind i den grønne omstilling, følger en række positive afledte effekter.

Det kan siges kort. Vores afhængighed af energi fra et land som Rusland, er en direkte trussel for EU’s sikkerhed. 

Samtidigt fører et mindre energiforbrug til lavere regninger. Det øger vores samfunds modstandsdygtighed i tilfælde af nye, katastrofale energikriser, der i løbet af halvandet år kostede de europæiske statskasser svimlende 6.000 milliarder kroner.

Men det er ikke kun pengepungen og klima, som nyder godt, når vi energirenoverer.

Med renovering følger bedre indeklima i blandt andet daginstitutioner og folkeskoler, hvor det står skidt til med rammerne for vores børns undervisning og trivsel. 

Det grønne valg skal være nemt

Nu skal direktivet implementeres i dansk lov, og regeringen står ved et vejvalg.

Skal vi fortsat halte efter med minimumsimplementering, eller skal Danmark igen være det "foregangsland i den internationale klimaindsats", som klimaloven sigter mod? 

Tiden bør være løbet fra de dårligste energimærker.

Lotte Rod (R)
MF og boligordfører

Vi skal selvfølgelig leve op til klimaloven og gå forrest - også når det gælder energieffektivitet.

I Radikale Venstre mener vi, at tiden bør være løbet fra de dårligste energimærker.

Vi skal derfor sikre, at bygninger med de dårligste energimærker løftes, eventuelt når en bygning sælges eller udlejes.

Det kræver, at tilskud målrettes disse bygninger og tilgodeser de laveste indkomster.

Vi skal gøre det nemmere for danske husejere at træffe grønne valg og øge bevidstheden om energibesparelser og tilskudsmuligheder. Og så skal der stilles et renoveringskrav til både stat, kommuner og regioner, så efterslæbet kan komme til livs.

Danmark er et lille land med store klimaambitioner. Det er ambitioner, vi skal handle på, når bygningsdirektivet og andre grønne EU-aftaler skal overføres fra papir til virkelighed.